fredag den 31. maj 2013

3 uger

Min computer har forevigt besluttet sig for at forlade mig. Den vil bare ikke tænde. Så nu bliver det til mobil-blogging, som ofte leder til utallige a stavefejl på grund af stavekontrol og kan-ikke-ramme-de-rigtige-bogstaver-syndromet, så jeg undskylder på forhånd:-)

Min computers lille stunt er også en grund til at jeg ikke har blogget så meget.  Det sidste indlæg var fra Suzanne's computer, men det tager for lang tid med hensyn til at indsætte æ, ø og å. Så nu bliver det mobilen, men har jo desværre ikke nogen billeder fra mit kamera. 

Nå, lad mig se om jeg kan huske hvad der er sket over de sidste par uger. Lad os bare starte med de sidste par dage. I går (30/5) fyldte Jeremy 18 år og han GRADUATED også igår, så det var super cool at opleve. Suzanne ringede Rachel og jeg ind i går, og sagde at vi ville tage dag fri fra skole for at hænge ud med familien. Vi tog til frisøren og jeg fil klippet hår, men Suzanne fik farvet og klippet og Rachel fik High Lights og klippet selvfølgelig, og da vi kom hjem derfra var Suzanne's forældre kommet på besøg for Jeremys graduation, så det var super hyggeligt at møde dem. 
Det var en stor flot ceremoni, hvor Mr Borrows (kåret seniorens favorit lærer) holdte en sjov, smart tale, som nu kun en engelsk lærer kan gøre det. Under ceremonien blev der to gange lavet henvisninger til den flotte sneskulptur som Jeremy lavede i vinters, så det var vi alle (især jeremy) rigtig stolte over. Fyren som sikkert er den klogeste på skolen fik også lov til at holde en tale, selvfølgelig, og selvom jeg havde forestillet mig at han ville være sådan en lille nervøs nørd, så gik han derop og startede ud med at tage sin iPhone op af lommen og sagde: "okay, så vil jeg gerne lige starte med at tage en selfie, så hvis i alle lige kunne være søde at smile" og så vendte han sig om og tog et billede af sig selv med alle os i baggrunden. Det syntes jeg nu var meget sjovt og charmerende. Og det var også en super god tale han holdte. 

Derudover har jeg en masse lektier for hele tiden, og hele den sidste uge har jeg brugt på at løbe, lave lektier og sove. Alle lærerne giver simpelthen så mange lektier for, så jeg brugte også hele starten af min fredag eftermiddag på at lave biologi, og senere på weekenden skal jeg lave biologi review og historie review, så det skal nok blive ganske underholdende. 

Der er fra idag af præcis kun 3 uger til at min familie kommer og jeg glæder mig super meget! Men først skal jeg lige have overstået sophomore year of High School. Hvilket er ovre på torsdag! Kun 4 mere dage og så er det sommer! Glæder mig utroligt meget:-)
Eksamaner på onsdag og torsdag og så er jeg færdig!

Tror det var det for denne gang! Håber det var godt nok! 

Knus og kram fra mig:-) 

torsdag den 16. maj 2013

Lang tid siden var??


Det er vist et stykke tid siden at jeg har skrevet sidst var?
I mellem tiden har jeg haft RIGTIG meget undervisning i engelsk grammatik, fordi at min engelsk lærer, Mr. M, pludselige har fået mega travlt med at gå hele pensum igennem på de sidste få uger. Idag havde vi 13 og en halv dag tilbage i skole, men jeg kommer ikke på mandag, så det er egentlig 12 og en halv dag for mig. Yay! Men min pointe var at hvis i troede at jeg havde svært ved at huske den danske grammatik og komma’er osv, så er det meget værre nu. Jeg kan til gengæld fortælle jer hvordan man identificere adverbs, prep phrases og sub conjections. Men jeg kan ikke huske hvordan man sætter kommaer og rigtigt bruger de danske ord længere. Tror min nye dansk lærer bliver helt vildt glad for at få mig, når jeg kommer tilbage. Haha :)
Nå, men tiden er gået med at savne Tine (ma sisseeer) og ærger mig over at jeg ikke kunne være der på hendes store dag. Lørdag var jeg frivillig ved et stort løb i Grand Rapids med Dawn og nogle andre udvekslingsstudenter, som alle kende hinanden, men da jeg ikke har deltaget til så mange af alle arrangementerne kendte jeg dem ikke så godt. Men det fik vi hurtigt lavet om på. De var simpelt den hyggeligste gruppe af fyrer, og så var der en af Dawn og Chuck’s tidligere udvekslingsstudenter med også. Men det var super hyggeligt. Og så fik jeg også lige overstået mine voluntary-hours på een gang! Yay!
Denne weekend bliver også rigtig travl, så selvom jeg savner min familie helt vildt, og slet ikke kan vente til at de kommer, så har jeg massere af se til. Og før jeg ved at det, så er jeg færdig med skolen, og så er der ikke længe til at familien Hansen kommer! I morgen (fredag) tager vi til Detroit lige efter skole. Vi har kun 2 timer imorgen, (derfor siger jeg at vi har en ”halv” dag), og så skal vi ellers chille der, til lørdag. Rigtigt skulle vi have set Jeremy’s rugby game, men det blev rykket til en anden by, pågrund af dårlige bane-forhold i Detroit. Men vi tager alligevel derhen :) Suzanne havde aftalt at tage ud og hænge ud med sine venner, og hun lovede mig at vi kunne tage i Ikea, som ligger 4 minutter fra Suzanne’s veninde’s hus (hvor vi skal opholde os), så det glæder jeg mig rigtigt meget til. Problemet er bare at vi har en kamp imorgen, som jeg jo så desværre ikke kan komme til, og vores sidste kamp på mandag kan jeg heller ikke deltage i, da Rachel og jeg tage til Cedar Point (kåret verdens bedste forlystelses park)  hele dagen, så idag var min sidste dag spillende for Sparta, nogensinde. Og det var bare en træning. Det var lidt underligt, men jeg havde det mega sjovt, jeg havde generelt bare en god dag – lavede nogle vilde stunts og det kørte bare. Det var bare en af de dage! Så skønt.
I biologi lære vi om gener lige for tiden, og hvordan man arver ting osv, og pludselig væltede alt den visdom som lugte-Dorte (undskyld) havde fyldt ind i mit hoved, og selvom jeg havde misset den første gang læreren forklarede det til alle, så forstod jeg det alligevel ret hurtigt. Så jeg kunne forklare det til mine soccer-friends, som også havde misset det da Mrs. McKinley snakkede om det (vi fik 15 minutter før fri fordi vi skulle tage tidligt afsted for at nå til en kamp i Allendale til tiden. Men jeg fik lyn hurtigt forklaret det – jeg spurgte næsten om ekstra worksheets, bare fordi jeg elsker det så meget. Får første gang nogensinde er jeg den elev som sidder på kanten af stolen og stiller tyve spørgsmål i minuttet. Elsker det så meget! Faktisk tror jeg at jeg vil gå og lave de lektier lige nu. Haha :)
Ov, forresten, den lørdag hvor jeg var frivillig om morgenen, lavede jeg også noget andet. Senere på dagen tog Rachel og jeg i biografen med Robby, og så the Great Gatsby, hvilken er helt fantastisk! Fed musik, flotteste billeder, og bare ja, cool. Elskede den.
Nu er det snart eksamns-tid, men det bekymrer jeg mig ikke så meget om. Noget virkelig rart er at jeg gør det virkelig godt under pres. Så jeg scorer ret højt på tests, hvilket er en ret stor del af karakteren, så jeg klarer mine klasser ret godt for tiden. Selvom dette semester kræver ret meget mere opmærksomhed end sidste semester. En masse mere studying og langt flere lektier. Men det er ok :)
Nu vil jeg smutte, fordi Suzanne har lige sat en rigtig god film på. Vi ses, DK, skal nok opdatere en anden dag med billeder osv :)
Knus og kram fra mig :)

fredag den 3. maj 2013

Endnu mere sol og varme!

Med temperature der har været oppe omkring 32 grader (Celcius) og rigeligt med sol, har Sparta været endnu mere alive than ever. Jeg forklarede det i sidste indlæg, men det er altså bare den fedeste følelse, når der bare hele tiden er gang i den. Vi sveder i varmen, track løber uden trøjer (ikke fair i følge de andre piger, men der er no-way at jeg smider trøjen alligevel, så jeg er ligeglad) baseball og softball slår bolde oppe på banerne og der er en rugby game oppe ved high schoolen (alt det andet er ved sportsanlægene ved the Middle School). Sådan var det igår. Solen stod højt på himlen (og vi var ved at dø at hedeslag), da store massive regndråber lige pludselig fell from above, og da vores practice var ovre begyndte lynet at slå ned. Det fik baseball kampen til at stoppe og the track meet (løbs navn for en kamp) til at stoppe, så snart var Rachel og jeg ikke de eneste der bevægede os op mod the High School.
Elsker sports season! Det er bare så amerikansk. Og så er det Kelly som er sports administrator på skolen, og hun kører rundt i sin lille golfvogn, og "Sports-huset" eller hvad end nu de kalder det, er der is maskiner og selvbetjening af is poser, hvis du har brug for at ice din skade. Det er som om man træder ind i en helt anden verden af rød-hovedet unger, isposer, vandunke og sportstasker. Elsker det!

Idag var dog en af de dage hvor jeg bare kunne have lagt mig end i græsset og tudet. Jeg mener, skolen var fed, sjov, og vi fik pizza i Mr. Ms klasse, fordi en anden klasse havde for meget tilovers, og jeg er i færd med at møde og blive venner med en masse nye mennesker, så det er super fedt, men da vi nåede til træning, hvor vi skulle løbe brød jeg helt sammen. Hele holdet ved på nyværende tidspunkt at jeg er en af de langsommere løbere. Idag var dog ikke fordi at jeg var udmattet, men simpelthen fordi mine fødder svulmede op på grund af varmen, så jeg følte at mine sokker og støvler var lige ved at knuse mine fødder. Anyway, amerikanerne kan rigtig godt lide at cheer på hinanden, og det er rigtigt fedt på en god dag, men på en dag som denne, hvor jeg gik langt mere end løb, og alle bliver ved med at sige: "Nice job; so proud of you; great job," er det bare som om: "Stop nu, vi ved jo godt at det jeg laver her ikke er godt". Men jeg sagde ikke noget. Jeg beklager mig ikke. Men så skulle vi spille game, og coach putter mig i forsvar. Jeg spiller altid højre forsvar, men idag mente Kelsey (min venstre forsvar) at hun plejede at spille højre defense, så jeg sagde bare ok, fordi jeg vil ikke gøre hende sur. Hun virker ikke som en pige som man vil gå imod, så jeg vil bestemt ikke være den første. Halvvejs gennem vores lille play, for coach alle angriberne til at skifte hold, så dem der var forsvar før, nu får lov til at være angriber. Alle undtagen mig og Kelsey. Så jeg spørg coach om hun ikke godt at skifte mig, da jeg også vil prøve angriber, og så siger hun at jeg jo plejer at spille Defense, så hvorfor om jeg ikke bare bliver ved med det. Men jeg HADER forsvar. Men jeg beklager mig ikke. Da Kelsey så begynder at råbe efter mig for at fortælle mig hvad jeg skal gøre - hvilket jeg udmærket godt ved, siden forsvar er det eneste jeg laver, råber jeg bare tilbage: "I know," men hun bliver eddermugme bare ved. Så næste lille play, løber jeg væk fra hende, og løber op og prøver at score på mål, hvorefter coach skyder en bold lige i hovedet på mig. Det var selvfølgelig ikke med vilje, men jeg var så klar til at tage hjem. Har ventet halvdelen af ugen på bare at kunne gå hjem, ligge i min seng og stirre op i loftet. Er så udmattet.

Udover det har jeg meget at se frem til. Næste lørdag skal jeg arbejde som frivillig i 5 timer, og den 20. skal Rachel og jeg til Cedar Point - kåret som verdens bedste forlystelses park 15 år i træk, med de vildeste rutchebaner NOGENSINDE! Vi har aftalt at vi skal prøve dem alle lige meget hvad. Vi tager afsted fra GR 5:30 AM, og er først tilbage i GR 11:00 PM, så det skal nok blive en lang dag. Glæder mig dog helt vildt. Derudover har vi kun 5 uger (igår) tilbage i skolen, så det er jo helt fint! Og denne uge fløj bare forbi, så jeg kan slet ikke forestille mig de næste mange uger. Ellers tror jeg ikke der sker så meget ellers. Der er nu mindre end 50 dage til at min familie kommer, og jeg må indrømme at varme og sol bringer mange minder tilbage om den danske sommer. Jeg lavede endda en liste i spansk den anden dag over alle de danske ting jeg slet ikke kan vente med at opleve igen;
Rørvig spejpølse med remolade og ristet løg,
Sommerland Sjælland med Tunøvej familien,
Sommerhus,
Kvickly, Netto, Superbest, Aldi i Allerød (de har faktisk også aldi i amerika. Var i en i Washington, men der er også en lidt tættere på her hvor vi bor)
Min vovse og min flise-terasse
Fodboldbanerne og fodboldskolen den sidste uge af sommerferien,
MIN CYKEL
Sodavands is,
Hillerød,
ALLERØD gågade,
og en masse andre ting. Mange af dem er små "ligegyldige" ting, men jeg kan bare slet ikke lade være med at tænke på det. Sommer, Allerød, sommerhus osv. Glæder mig så meget!!

Når, men udover min dårlige dag, så går ting altså helt fint! Nyder at få nye bekendtskaber osv!
Håber i alle har det godt derhjemme, for her over er det skønt om "sommeren" :)

Knus og kram