Flere billeder!

I må tro at jeg intet liv har, med alle de indlæg jeg smider op hele tiden. Men det har jeg altså. Jeg bruger bare alt den tid, hvor vi alligevel ikke laver noget, på at skrive indlæg. Fordi jeg elsker at skrive! Og der er ikke Word på min computer, så jeg kan ikke længere skrive historier. Det kunne du godt have fortalt mig far! Ellers har du gjort det, og jeg så bare havde glemt at du havde fortalt det.... Eller noget :-)

Jeg tænkte jeg lige ville dele nogle billeder med jer. Nogen flere fra NYC, nogen fra Artprize og sådan lidt ekstra, som jeg ikke har delt med jer over den sidste måned, men som jeg syntes i skal se... Here it comes!

Michigan oppefra - det her er altså fra helt tilbage i August. Føles som 100 år siden.

Detroit lufthavn! Et billede som jeg har ville have vist jer længe, men glemt alt om. Det var simpelthen så cool!

Mega fedt højhus i NYC med træer på! Så smukt!

Et kunstværk til Artprize. 

Close-up af kunstværket oven over - det var lavet af Jelly Beans - eller hvad de hedder :)

Kunstværk til Artprize.

Mit Art-klasselokale.

Mig i Art ... :)

Billede af Kristen til en konkurrence i kirken! Sådan et fedt billede syntes jeg :)

Mit trofæ fra talentshowet i kirken - bare lige for at demonstrere størrelsen :)

Himlen over Cedar Springs - rettere sagt: vores nabohus :)

Det er meget tilfældige billeder og ikke noget specielt, men ville bare lige vise jer dem :)

I aften er Dad ikke hjemme, så der er dømt tøsehygge med Chick-flicks og brownies! Wuhu :)

Har så mange billeder som jeg gerne vil have alle jer der hjemme skal se, men det må vente til når jeg kommer hjem. Hvilket jeg glæder mig så meget til! Altså at vise jer billederne personligt :)

Knus og kram,

-Pauline

Ps. er lidt lykkelig lige nu. Troede bloggen havde ændret dens måde at lave indlæg på, men jeg havde bare ændret en instilling, så nu er alt godt igen. Wuhu!

Dodgeball og skole!

Dette indlæg er skrevet fra skolens computer, da vi ikke rigtig laver noget i Yearbook... Så jeg læser blogge...

Når, men, igår var vi i kirke spillede vi igen Dodgeball. Jeg var igen den sidste på banen, i den ene af kampene, og jeg dræbte et par stykker af de store drenge, og alle blev helt vildt excited. Og så var der noget der gik op for mig. For dem som jeg har spillet hoevdingebold med, hjemme i Danmark, ved at jeg sagtens kan kaste med en bold. Hvis jeg vil og er i det rigtige mode. Jeg er god til det.. Ikke? Det syntes jeg, at jeg er. Men når vi er i kirken har jeg altid gemt mig i hjørnet - fordi nogen af drengene kaster RET hårdt! En af drengene ramte en af de voksne i hovedet, så hun ikke kunne se og hun begyndte at græde - så jeg var ikke rigtig en trussel for nogen. De skød ikke bolde mod mig, og jeg var en første prioritet, fordi de ikke troede, at jeg kunne kaste. Så da jeg igår "slog mig løs" blev de alle sammen så overrasket, og det overraskede mig. Det var meget sjovt. Er så vant til at alle ved alt om mig, nogen gange glemmer jeg at folk stadig er relativ nye bekendtskaber... Er blevet så vant til det hele herover. Min pointe var, at de har ikke kendt mig i 10 år, så de ved ikke at selvom jeg siger sådan, så er det ikke sikkert jeg mener det sådan. Eller nogle af de ting jeg siger for sjov, ved de ikke at jeg aldrig kunne finde på at sige sådan for real. Så jeg skal lige vende mig til, at jeg først skal overbevise dem om hvem jeg rigtig er, og så kan jeg lave alle mine dårlige jokes.

Nå, men kirke er faktisk interresant. Selvom jeg ikke er enig med alt det der foregår i kirken - fordi det simpelthen er for fremmet for mig nogen gange - så syntes jeg at det er interresant, og jeg er faktisk begyndt at nyde at sidde der og hører om Gud og Jesus.

Lige nu er jeg i skole. Det har jeg sagt. Men det er jeg altså. Jeg har lige haft lunch for en halvtime siden, hvor jeg købte min homecoming ticket. Tror jeg går sammen med en gruppe af veninder, skal bare lige... Aftale det... :)
Vi havde en test idag i Art, og mit hold fik den højeste score, så vi fik lov at dele en hel pose slik imellem os. Amerikansk slik er altså meget underligt. Jeg eeeeeelsker deres chokolade, men deres slik - bolcher, vingummi, whatever det ellers er - er saa underligt og farverigt, og anderledens at jeg slet ikke kan label dem for jer. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det. Slik, sweets, men ved ikke om det er vingummi eller bolcher. Så det spiser jeg ikke. Smager noget af det - og jeg spiste alle dem jeg fik i Art idag, hvorefter min mave brokkede mig ret meget - men jeg spiser det ellers ikke. I nutri and Foods valgte vi et projekt idag, og jeg skal lave en fremlæggelse om Danmark. Rigtigt måtte man ikke fortælle om sit eget land, men jeg fik lov "Because of who I am" - var det direkte citat. Wuhu! Så det er jeg helt klar på det. Det skal nok blive let.

Idag er vi officielt begyndt på Spirit-days i skolen, og idag var class-color-day. Vores farve er grå. Og vi købt fået en T-shirt hertil homecoming, med vores klasse, og vores tema er Grease, så idag har jeg en grå t-shirt på, med en blå bil og GREASE i rødt over brystet. Det matcher ikke. Og jeg er virkelig ikke god til at se når ting matcher og hvornår det ikke matcher, men det er matcher ikke. Men eller er det meget sjovt. Paa mandag er det sportsdag eller noget, og ellers er der cowboy-day, formel-day, den sidste kan jeg ikke huske, og fredag er det så class-color-day igen, og der har vi ikke rigtig skole, men vi skal bare lave en masse aktiviteter. Glæder mig!

I næste time har vi en test, og var alt for doven til at study for den. Så det skal nok blive godt. Tror nu godt jeg kan klare det. Det er faktisk om 7 minutter, så må hellere smutte, så jeg kan få ryddet yearbook-klasselokalet op. -.-

Ses! KNUS OG KRAM!

Min test i geometri idag.

Min homecomingticket :-)

To af pigerne fra Art - Rachel og Alexis - som jeg snakker med mest, og så en tredje pige som jeg også spiser frokost med (ude til venstre)

Rachel og hendes bror Jeremy i Art.

Lidt billeder!

Her kommer lidt billeder :)

Elefanter - skulptur at Artprize

Menneske ansigt - skulptur at Artprize

Forskkelige slags menneske-skulpturer som hang ned fra loftet! Virkelig cool!

Endnu en menneske-skulptur... Stadig at Artprize.

En til...

Smaa skulpturer, saa seje!

Macey and Anthony, proevede en menneske stoerrelse haand-ting, det var virkelig fedt!

Pigernes sovesal til Live-In

Mig og mit trofae :)

Mor Burley, Far Burley og soester Burley :)

Mig og lille Emma Jean! Saaaaaaaa soed!

Der er flere billeder paa facebook :)
Undskyld aa og oe, men skriver fra skolens computer...

Knus og kram herfra!

Live-In!

Hej alle sammen!
Denne weekend har været en oplevelsesrig en af slagsen. Og en trættende en.
Onsdag eftermiddag startede vi med at tage i kirke om aftenen. Jeg lavede lidt lektier, tegnede lige i tegnerummet, og ... jeg kan ikke helt huske hvad der skete mere der, så det kan ikke have været så specielt. Torsdag blev vi kørt i skole om morgenen, hvilket var meget sjovt, for det var næsten ligesom at kører i skolebus, fordi vi kørte i en KÆMPE bus! Dagen gik helt fint. Kan heller ikke helt huske hvad der skete der. Tihi. Fredag blev vi kørt i skole igen, som igen var meget sjovt, og jeg i Yearbook var vi ude og sælge reklamer. Vi tog på McD og spiste frokost og jeg købte en burger. Og så en lille cheeseburger - hvilket jeg ikke skulle have gjort - men jeg var MEGET sulten. Vi sad på McD i laaaaaaang tid og snakkede. De piger er bare så cool og sidde og snakke med. Da vi så kommer tilbage på skolen holder der en bil foran skolen, som til forvekslings ligner vores bil, men jeg tænkte ikke rigtig mere end det, men da vi så kommer ud af bilen kommer Mom gående hen over parkeringspladsen. Klokken 12 var Amanda blevet sat i gang på hospitalet - den var 15 over 12 der, eller noget - og Mom var bange for at Amanda ligepludselig ville poppe Emma ud på en time, som hun selv havde gjort, og som Grandma Burley også gjorde. Men vi nåede da lige ind på min ynglingsburger/pomfrit-restaurent, så jeg kunne da ikke sige nej til en burger derfra. Pomfritterne er så tynde og helt perfekte sprøde. Så lækre - de eneste pomfritter jeg spiser herover. Så jeg fik 3 burgere til frokost. Derefter havde Dad lige et hurtigt job på en halvtime, hvor Kristen og jeg bare sad i bilen og lyttede til musik og grinede helt vildt. Derefter skyndte vi os på hospitalet, hvor Amanda var blevet dopet så meget at hun slet ikke kunne mærke hende véer, og så var hun så træt, så vi besluttede os for at kører. Vi kørte i the Mall hvor vi gik rundt et par timer og spiste noget is, og hyggede os, hvor efter vi besluttede os for at se en film. Det har jeg sagt før alt det her. Nå, men vi var på hospitalet hele natten, og Emma Jean blev endelig født ca. klokken 1:30 a.m. lørdag morgen. Vi tog derfra ved 2-2:30 tiden, fordi Kristen og jeg ville tilbage til kirken. Vi fik dog allerførst lige alle sammen lov til at holde hende, og tage en maaaaaassse billeder. Jeg sov slet ikke på hospitalet, så jeg var vågen fra klokken 6 til klokken 3:30 hvor vi endelig var hjemme i kirken. Derefter gik jeg så også direkte i seng.
Lørdag skulle jeg op klokken 8, fordi vi skulle til Downtown Grand Rapids og se Artprize, hvor der var kommet en masse nye skulpturer op, og jeg lod Breyanah gå rundt med mit kamera, så der kommer en masse billeder på et tidspunkt, om end ikke så på facebook. Det var så sjovt, men vi var ret trætte. Klokken 13 havde vi fået besked på at være hjemme, og klokken 12:59 gik vi ind af dørene i kirken - det var vi ret stolte af. Derefter var der bare lidt freetime, hvor vi sad og tegnede i tegnerummet og snakkede om Danmark, og jeg skrev et brev på dansk som to af pigerne prøvede at læse, og det sjove er at de lyder VILDT meget som svenskere eller nordmænd når de læser det. No kidding. Det lyder præcist som nordmænd eller svenskere. Det er meget sjovt.
Uh, ja, og så en af drengene går i skole i Rockford, hvor Sofia fra Allerød bor!! De lå åbenbart meget tættere på end jeg lige troede, og Jake og Sofia går åbenbart i skole sammen, så han lovede at hilse fra mig, hvis han så hende - og nu har jeg lige fortalt hende det, og hun lover at sige hej til ham... Men hun aner jo ikke rigtig hvem han er, selvom jeg har prøvet at forklare det. Men nu har Sofia og jeg aftalt at ses - vi skal bare lige finde en dag, så det skal nok blive rigtig hyggeligt!

Lørdag aften var der talent show på skolen, og lørdag morgen havde jeg danset for Maddie og Chloe, som er henholdsvis gymnast og cheerleader, så de lovede at lave en backflip for mig, hvis jeg dansede for dem. Så det gjorde jeg, og de mente begge at jeg skulle stille op i talentshowet. Og snart gjorde alle de andre piger også det. Så de fortalte det til Melissa - præstens kone, som også var/er min lærer i søndagsskole, og hun er altid med, når vi mødes i youth group - og hun mente bestemt at jeg skulle stille op. Så en time før showet startede fandt hun en sang til mig, jeg øvede mig, min danseserie fra min sidste sæson i Hillerød sidder heldigvis dybt i mig, så jeg kunne danse den uden over hovedet at tænke over det. Da showet så gik i gang var det fyldt med fantastisk sjove sketchs og små commercials ind i mellem, og jeg følte pludselig at jeg var sådan helt seriøs og kedelig. Men jeg fik på, og jeg følte mig egentlig meget godt tilpas. Jeg vidste at de alle bare ville heppe på mig, fordi de havde jo fået en lille forsmag, og de var helt oppe og kører. Og jeg havde ikke lyst til at vinde rigtig, fordi præmien inkludere næste års Live-In for FREE, og det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget. Så jeg gik op på scenen, forblændet af alle lysene og vinkede akavet til publikum, som jeg gør så godt. Det var et kristen band som hedder the Narrows - som er nogle vildt fede personer, som virkelig går op i det de laver, og de er virkelig gode musikere - som var dommere. Nå, men musikken begyndte, jeg dansede, jeg bukkede og gik af scenen. Selvom jeg ikke kunne se deres reaktion, var jeg egentlig ligeglad. For jeg blev sådan helt glad af det der dans. Jeg savner det så meget. At optræde foran mennesker, og blive sådan helt nervøs, og så bare gå ind og give den alt hvad man har.

Der var et par drenge på 13-14 år som lavede en kort lille sketch som var SÅ sjov. De havde en helt fantastisk timing og gjorde de rigtige ting på det rigtige tidspunkt. Og den ene dreng, Ethan, er normalt så rolig, og det var han også der, hvilket gjorde det endnu sjovere. De fik en tredje plads. Så var der 7 af de unge som havde klædt sig ud som de voksne ledere, og taget masker på, og så dansede de og opførte de sig som de voksne ledere, hvilket var genialt. De var så fedt! De fik en anden. Og så fik jeg en første plads. Blev helt pinligt berørt. Og så alligevel ikke, fordi det var bare så fedt at dele den oplevelse med dem alle sammen. De var så glade alle sammen, og jeg var bare glad for at være med - og for at havde vundet 20.000 point til vores team-competition. Wuhu! Go Yellow team! Bagefter konkurrencen, hvor jeg fik det her KÆMPE trofæ, gik vi ind i the Gym og legede... Spillede... Det er lige meget hvad man kalder det, men vi delte op os i vores hold, som vi har i youth group hver onsdag, Yellow team, Red team og Blue team. Vi spillede dodgeball (høvdingebold, bare uden høvding og med ti bolde - ret voldeligt), Corners, hvilket går ud på at man har fem sekunder til at vælge et hjørne, og for hver runde bliver et af hjørnerne elimineret, hvorefter man har 5 sekunder til at finde et nyt. Det er meget sjovt. Derefter skulle vi vælge en holdkammerat - Destinee fra vores hold - til at drikke en ½ gallon (ca. 1½-2 liter) mælk på 15 minutter uden at brække sig. Fyren fra Blue team skyllede det ned på 5 minutter, hvorefter han stirrede ud i luften i 10 sekunder, og kastede det hele op igen. En af drengene fik det på video, og det blev pralende vist hele aftenen. Så klamt. Fyren fra Red Team kunne ikke engang drikke halvdelen, og så sad han ved spanden resten af aftenen - ikke at han brækkede sig, men han var skidt. Destinee drak det hele på 11 minutter, og havde det strålende. Hvis man drak det hele - og ikke brækkede sig - inden for 15 minutter vandt man, og Destinee brækkede sig ikke. Men hun fik hjernefrys, mavepine og lå i sengen resten af aftenen. Havde så ondt af hende.
Derefter skulle vi kaste med græskar. Vi stod i en lige række igennem the Gym, og da vi havde kastet det frem og tilbage igennem rækken i fem minutter blev hver anden person pillet ud. Jeg blev tilbage, og skulle kaste det her tunge græskar endnu længere end før. Det var tilladt at tabe det, så længe at det ikke gik i stykker. Bagefter blev her anden igen taget ud, og jeg stod igen tilbage. Da jeg kaster det til en dreng fik jeg ikke kastet det langt nok og det faldt til jorden og gik i stykker. Fik det helt dårligt. Vi tabte den konkurrence.
Bagefter var der spise konkurrence. Vi skulle spise hundekiks og drikke kaffe-fløde. Caleb, en meget lille 13-årig dreng, åd en hel hundekiks - næsten. Han løb tilbage, klappede min hånd, og jeg løb op og spiste den sidste bid af hundekiksen. Jeg fik lov itl at skylde det ned med kaffe-fløde - som smager vildt godt, og hundekiksen var heller ikke værst, hvorefter Caleb brækker sig i skraldespanden. Det var bare sådan en hård klump ad. Det lignede tun. Jeg fik senere lov til at tømme den her kaffefløde og vi kom ind på en flot anden plads. Men nogen af ungerne var ret påvirket, mens pastor Wes og en dreng vi kalder Q (SOM SÅ MEGET LIGNER HAM FRA ALENE HJEMME - BÅDE I ANSIGTET OG AF STØRRELSE, og fandt lige ud af at han er 15! Så vildt, nå men) gik rundt og spiste dem bagefter, mens vi andre spiste nødder og chokoladebarer. Det kunne jeg så ikke finde på. De har en vildt ulækker konsistens.

Bagefter åd vi snacks - legene var fra 11 pm til 1 am, og så gjorde vi rent. Til klokken 2 am. Klokken 3 gik jeg i seng, men alle de andre løb rundt og legede gemme. Søndag morgen stod vi op klokken 7:30, gjorde rent, og klokken 9:30 var der gudstjeneste, hvor vi alle kæmpede os for at holde os vågne. Da pastor Tim så begyndte at prække, og startede ud med at undskylde hvis - vi - de unge faldt i søvn, grundet alt det her Live-In, gik vi alle sammen ud som et lys. Så vi sad 30 unger og sov, under hele gudstjenesten.
Bagefter var der søndagsskole, men heldigvis havde Melissa travlt med noget andet, så vi fik den voksne leder, som har gået og gabt og været så træt hele weekenden. Så vi havde bare en chill-time.

Idag har vi så været ovre og hilse på Emma, som er kommet hjem fra hospitalet idag, og derefter har vi bare ligget på sofaen. Og nu går jeg snart i seng.

Dette indlæg blev lidt langt, men jeg vil ikke undskylde for det. Fordi... Jeg ved der er nogen, om så ikke én, der nyder mine lange indlæg.
Næsten gang kommer der en masse billeder.

Godnat!

PS. Jeg elsker det her sted - især ungerne i kirken! De er såååååå søde alle sammen! Har det så sjovt med dem - og de voksne der!

1 måned og baaaaaaaby

Idag har jeg været i USA i en hel måned! Wuhu! I Michigan: 1 måned - 5 dage! Tiden går så stærkt!
Live In er mega fedt - bortset fra at vi ikke er der... Halvvejs gennem 3rd block blev Kristen og jeg hentet fra skole, fordi Amanda - den ældste datter - var på hospitalet - hun skal endelig have sin baby! Det var ved 12-tiden. Vi har været på farten lige siden. Først frokost, så havde Dad lige et hurtigt job, og så tog vi på hospitalet. Der var vi i en halv time, og så tog vi i the mall, fordi Amanda var træt. Der var vi i 4 timer, to af dem brugte vi på at se The Odd Life Of Timothy Green - den er sååå god forresten. Dad sagde, at de havde der præcis samme måde som de forældre havde det i filmen - jeg manglede bare lige bladene på benene, så det tjekkede vi lige om jeg havde. Ha. Ha. Derefter kørte vi tilbage til hospitalet, hvor Harmony og Chris lige var kommet. Det var klokken 19, nu er den 20, og de har (næsten) lige alle sammen spist aftensmad... Jeg er stadig mæt efter 3 burgers (2*frokost, spiste med min gruppe fra yearbook på McD, og derefter med familien på steak'n'shake) så jeg nøjedes med at prøve en cherry-coke - som er alt for sød forresten... Nu venter vi på at Amanda popper den baby ud, ellers tager vi tilbage til Live-In, og så tager Mom herop i morgen tidlig. Men jeg vil altså se den baby nuuuuuuu!

Klokken 22 er næste tjek - måske laver de er kejsersnit... Glæder mig så meget!
Hospitalet har gratis wifi, så jeg fik internet før en forventet - for det er der ikke i kirken-.-

Knus og kram!

Live-In... Og skole...

Ikke meget at fortælle. Bortset fra at jeg stinker til at tage beslutninger, og hvis jeg bliver bedt om at tage beslutninger på en dag, hvor jeg i forvejen er følelsesmæssigt nede, bryder jeg næsten helt sammen. Men idag har jeg mødt en ny person, og vi sidder faktisk lige nu og sælger yearbooks, og han er vildt sjov og spørger ind til Danmark, og jeg elsker - ELSKER - at fortælle om danmark, og vi har det ret sjovt, og lige nu er der to andre piger, og de er rigtig søde, så det er meget hyggeligt! Og det har lige løftet mit humør helt vildt! Igår havde jeg så mange bolde i luften på een gang, men idag lykkedes det hele, så nu er alt helt fint.
Udover det vil jeg bare lige fortælle om Live-In. Fordi i dag når jeg kommer hjem fra skole, skal jeg pakke - og højst sandsynligt Skype med Annika, men hun har så travlt at man aldrig kam være helt sikker, just kidding! Glæder mig så meget til at Skype med Annika!:-)))
Men så skal jeg pakke og så klokken 18 tager vi i kirke, mig og Kristen bliver smidt af, og så skal vi sove i kirken til på søndag. Vi skal stadig gå i skole, og lave lektier, og så ellers skal vi bare hygge os, og de har arrangeret en masse fede ting vi skal lave, og alle er vildt spændte, så nu glæder jeg mig også helt vildt. Så der går nok noget tid før jeg opdatere igen!

Knus og kram:)

Billedet er min udsigt fra det sted hvor vi sælger yearbooks - ingen kunder, andre end vores vikar, som har været i Danmark, har købt 201 yearbooks, en hver til sine 200 kyllinger, og en til at rotte, og jeg tror vist, at jeg skylder ham 2-3 chokolader, fordi han snyder mig i spelling-thing og han har ændret mit navn til YAG - you are great! Wuhu:-) han er meget sjov....

Football game + tidlig Artprize - billeder :)

Lockers i kælderen. Mit er et af dem nede i højre hjørne.

Gangen ned til Art og Yearbook.

Kantinen... Undskyld, det er lidt mørkt :(

Når man kommer ind på skolen :)

Veninder, og andre piger, til the game :)

Min mor, Susanne, spurgte forresten til hvor alle eleverne er på de her billeder, og de er der ikke. For billederne er taget klokken 22, til 5th quarter... Tror jeg forklarede om det i det andet indlæg... Så det gider jeg ikke igen :-P

I Downtown Grand Rapids har de noget hvert år som hedder Art Prize, hvor kunstere fra hele USA, og nole få internationale kunstere kommer og konkurrer om at vinde Art Prize. Det starter vist først i næste weekenden, men Mom havde fået et tip om, at der allerede var nogen skulpturer oppe, så vi tog ned og kiggede. Fik taget nogle FEDE billeder - og mange. Tog 219! Her komme nogle få af dem :)

Genbrug - så cool!

Genbrug igen - Piskeris!

Downtown Grand Rapids - så smukt, men så anderledens end KBH!

Idag har vi været i kirke, og til fødselsdags middag hos Grandma and Grandpa - spiste alt for meget, har været mæt lige siden, og det var til frokost. Den er 21:15 nu. Her til aften tog hele familien i kirke igen, men jeg har haft det ret underligt idag... Føler ikke jeg er træt, men det er bare som om at min hjerne ikke fungere ordenligt-.- Den kører i et meget lavt gear. Så jeg lavede nogle lektier - skulle tegne Emily Deschanel fra Bones, viskede så meget ud at der var lige ved at gå hul i papiret... Nogen projekter har brug for hvile. Så jeg løb en tur, lavede nogle mavebøjninger osv, og tog et dejligt langt brusebad. Og nu er vi på vej i seng. Har sådan en trykken for hovedet-.- Men Kristen og jeg hygger os lige så godt, så gider næsten ikke. Har forresten hørt dansk musik hele dagen - Rasmus Seebach, Joey Moe (nogle af hans tekster er ret lamme -.-) og noget gammelt Nik og Jay musik. Det var helt rart.

Uh, næste uge - fra onsdag til søndag - er der Live In i kirken, hvilket vil sige at Kristen og jeg, og alle de andre unger + venner fra Youth Group skal BO i kirken i fire dage. Alle er helt vildt spændte på det, så tror på at det bliver sjovt.
Men vi ses alle sammen! Smid gerne en kommentar hvis i læser med! Vil gerne vide hvem der faktisk sidder og følger med i det her! :)

Knus og kram!

Hang loose.

Quote of the day. ^

Føler jeg sidder i en følelsesmæssig rutchebane, fordi nu er alt fantastisk. I onsdags var vi i Youth Group igen, men denne gang var der anderledens. Vi startede igen inde i "gymnastisk-salen" eller hvad det nu er, og jeg spillede lidt basket med nogen af dem der var der. Jeg kunne sagtens ramme the basket, et par gange var det godt nok the basket (skraldespanden), som stod neden under den egentlige basket, men jeg ramte da en eller anden kurv. Nå, men det var ikke pointen. Det var sjovt, og vi startede med at sidde i hold og vores hold fik en gul bandana, eller hvad de hedder, da vi er Team Yellow, eller rettere sagt Team Yellow Jacket Sting, eller noget i den retning. Derefter gik vi ind i selve kirken og sang nogle sange. Det er ikke salmer, men musik som bliver spillet i radioen. De lytter til en genre som hedder Christian Music, så de fleste sange er baseret eller direkte citater fra biblen, så på den måde synger vi næsten direkte fra bibelen. Og så var der en af drengene, Jake tror jeg han hedder, som spillede trommer, og præstens kone der spillede klaver og sang. Det lød virkelig godt. Bagefter smækkede præsten et powerpoint billede op på væggen, hvor vi også ser sangteksterne, og oppe i hjørnet har de et lyd center, hvor der altid sidder 1-3 mænd og styrrer lyden. Det jeg prøver at sige at det er en meget moderne kirke, som bruger meget elektronik i forhold til kirken hjemme i Allerød. Ud fra det her billede på væggen, snakkede han om Jesus i 45 minutter. Jeg tog noter, og læste med i biblen. Det var interessant, men for hver gang jeg er i kirke, bliver jeg mere og mere overbevist om, at jeg ikke tror på Gud. Det er måske bare fordi de tror SÅ meget på Jesus, at de tror at han styrer deres liv. Hvilket for mig virker overvældende. Men på samme tid føler jeg mig så heldig og blessed, som de ville sige, at jeg for lov til at opleve det her. Være en del af deres tro. For det er helt vildt utroligt hvor stor en del Jesus og Gud er i deres hverdag. Igår snakkede vi om evolution, og Gene havde aldrig lært om det i skolen (det var godt nok en kristen skole, men alligevel). Han havde lært om hvordan Gud skabte jorden, og ikke om Big Bang. Og evolution er noget værre sludder, for det giver jo ingen mening. I sidder måske og tænker, at de lige burde kigge på det en ekstra gang, og om det ikke er lidt tosset, men jeg er så glad for at jeg for lov til at opleve det. Føler mig så heldig. Jeg får lov til at se verden fra en anden kulturs synspunkt - ikke at jeg altid er enig med dem, men det er da vildt cool ikke? For sådan en stort indblik i andres personers liv. Herhjemme (hos the Burleys) er det lige så intenst som i kirken, og mens præsten snakkede om at Jesus er perfekt, og han vil holde os på den rigtige vej igennem hele livet, og jeg følte mig mere og mere distanceret  fra Jesus, gik det op for mig, hvor heldig jeg er at jeg skal bo et år i USA. Det var som et vendepunkt. Mest fordi at præsten har en virkelig cool amerikansk accent. Han snakker så flot og tydeligt, måske fordi han snakker meget. Nå, men jeg følte mig så heldig, jeg får lov til at leve livstilen, sproget og alt det andet i et helt år. Mega fedt. Og lige siden har jeg svævet på en lyserød sky. Alt er ikke perfekt, ingen ting er, undtagen Jesus i følge præsten, men jeg hviler ligesom meget mere i mig selv.

Igår blev jeg dog hentet ud fra Geometry timen, hvilket var en sjov oplevelse, for min lærer ser mig som denne her dygtige, lydige exchangestudent, og han kiggede bare på mig som om: "Hvad har du gjort?!" Jeg smilede bare, for jeg viste udmærket godt at jeg intet havde gjort alt. Det ville jeg aldrig turde, og så troede jeg faktisk at det omhandlede mit manglende password til skolens computere, så jeg var helt rolig. Men det handlede faktisk om en engelsk prøve, som alle deres elever, som har engelsk som 2. sprog, skal tage, i følge the State of Michigan. Det skulle foregå i 1st block idag, hvor jeg har Art, og vi skulle begynde på et nyt projekt. Så jeg mødte op til Art, for ikke at blive markeret fraværende, og fortalte min lærer at jeg skulle tage denne her test. Han blev meget skuffet. Et kvarter inde i timen, blev jeg ringet ned til kontoret, selvom Mrs. Fairman, som hev mig ud fra Geometry igår, havde lovet mig at hun ville hente mig, og så forlod jeg klassen og ud på de tomme gange. I den anden ende af skolen var klasseværelset hvor jeg skulle tage testen, og jeg fik hilst på den anden udvekslingsstudent som er på skolen. Mrs. Farirman havde ikke styr på en prut. Først gav hun freshmændende(...) niveau 5 prøve, som resten af os skulle have haft, men vi fik deres niveau 4.  Vi nåede at fylde at det praktiske information ind, som fyldte en hel A4 side, inden det gik op for hende at hun havde givet os de forkerte. Derefter skulle vi deles op, og så foregik det lidt ligesom de engelsk prøver vi har i engelsk, hvor der er en lytte, skrive, tale (mener dog ikke den er i den danske engelske prøve (hvis man kan sige det)), og gramma. Eller der nogen i den stil. Og for hver del, blev vi flyttet ind i et nyt lokale. Og så skulle vi vente, for tale delen skulle gøres 1 efter 1. Den prøve som "kun" skulle have varet første block (cirka 1½ time), fortsatte en time ind i anden block, og jeg måtte få et pass, for at have været blevet væk fra time. Og den var så let. Total spild af tid. Jeg har sikkert fejl, for den var formuleret ret dumt, men den var ikke værd at bruge 2½ time på. Så træls. Men derefter gik jeg til Yearbook, og der solgte vi sidste års yearbooks, hvilket var kedeligt, men sjovt. Frokost idag var kedeligt i forhold til igår, hvor min yearbook gruppe og jeg - Lindsey (senior) og Amy (Junior) - tog ud og soglte reklamer, og spiste frokost på en af Spartas lokale pizzariere. Det var SÅ godt. Måske fordi det næsten var rent fedt. Jeg havde dog lavet madpakke hjemmefra, som forresten består af fire skiver hvis toast, men 4 skiver salami... Hver dag. Føler jeg forgifter min krop med alt for meget sukker, og ligegylde nutrients. Mine slemme hovedpiner, som jeg havde da jeg var yngre, er kommet tilbage. Og jeg kan lugte sukker på 100 meters afstand. Hvis der er sukker på kagen, kan jeg lugte det, hvis det er i powerdrikken på McD kan jeg lugte det, og hvis det er på mine pekannødder i min salat (som det var idag, fra Wendy's) kan jeg lugte det. Er så træt af sukker...
Men pizzaerne på det pizza-sted var kun så gode fordi de var badet i fedt. Min nutrients lærer siger at det er det der giver smagen, og det er derfor amerikanerne spiser så meget af det. Og det er rigtigt nok. Det smager super godt. Men samtidig kan du næsten mærke hvordan det samles i dine åre, og vil give dig blodpropper om 2 år hvis du fortsætter på samme måde. Det er virkelig ulækkert.

I aften var der football game på hjemmebane, som vi igen tabte. 2. gang ud af 3. Go Sparta!-.- Ikke at jeg følger med i the games. Det er virkelig kedeligt. Jeg går bare rundt med nogle unger, som snart er blev en del af min hverdag, men man kan tydeligt mærke at der er 2 års forskel. De er så umodne. Ikke lige som min søster Tine. Hun virker som en voksen i forhold til dem. De fniser, beder om opmærksomhed, hvorefter de beder dig om at "Leave me alone". Er ved at blive lidt træt af det, men de er mine venner. Der er søde, og vi har det sjovt. Og jeg har nogle at spise frokost med, det er det vigtigste.
Jeg tog billeder af bandet iaften, hvilket gav mig adgang til at gå rundt med skolen MEGA GIGA STORE kamera - tungere og måske endda større, end det jeg havde sidst - og gå helt tæt ind på the Field. Fik nogle okay billeder, men jeg skal sørge for at få billeder af ALLE eleverne fra band. Det er svært at holde styr på. Da jeg var færdig var mine arme helt døde, og min venstre øje, som jeg havde haft lukket, for at kunne se igennem linsen med det højre, var ved at gå i spasme. Det gjorde så ondt. Heldigvis var der en pige efter mig der skulle bruge det, så jeg skulle ikke bære på det hjem. For efter the game, var der det skolen kalder 5th quarter. Hvilket er ca. 1½ time på skolen, hvor man spiser pizza, spiller dodgeball, ser film, selvom der ikke rigtig var nogen film i aften, og hygger sig med mine venner. Bortset fra at mine venner besluttede sig for at tage hjem. Så jeg var helt alene. Så jeg sad med Dad, kiggede på lidt dodgeball, gik ned og trænede sammen med Mom ind the Weight-room - hvilket var mega fedt. Første workout siden jeg kom herover!
Jeg tog nogle billeder af skolen, som i nok skal få at se senere - en anden dag, og ellers prøvede jeg bare at holde mig vågen. Hvilket jeg også gør nu. Klokken er 23:55, og Kristen har lige taget et bad, så jeg kunne ikke børste tænder, så jeg kunne komme i seng. Men tror hun er ude nu. Så jeg vil børste tænder og gå i seng. For jeg er træt. Meget træt.

Imorgen står der på cirka 1½-2 timers lekter, fordi jeg missede Art-class, og fordi at Mr. Shell (Geometry) giver os latterligt mange opgaver for hver dag. Vil prøve at se om jeg kan sove længe, løbe en tur, og så lave lektier. Savner helt at løbe og bevæge mig.

Smutter! Knus og kram!

Hverdag...

Det hele er blevet hverdag nu... Hvilket betyder hjemvé. Nogen gange kan jeg slet ikke forstå hvorfor jeg gjorde det her. Det virker slet ikke så specielt som jeg havde troet, og jeg bange for at jeg måske spilder det her år. Men så kommer jeg i tanke om denne her fantastiske familie jeg bor hos, som jeg egentlig slet ikke har lyst til at forlade, og at jeg går i High School i Amerika - noget jeg har drømt om SÅ længe! Jeg er sikker på at det her nok skal blive et år fyldt med gode oplevelser, der vil få mig til at fortryde alle de her tanker - som jeg allerede fortryder nu. Ville virkelig ikke bytte dette år for noget som helst.

Nå, men skolen er god. Jeg har været i denial over mine tegne-skills fordi jeg i folkeskolen, sad over for en fyr som lavede de sygeste tegninger, og jeg lavede tindstikmænd. Så da min søde siddemakker Alexis sagde at jeg var god til at tegne for 1000 gange idag, så troede jeg hende endelig. Vi tegner ansigter og mit øje ser faktisk godt ud. Ikke mit øje, men det jeg tegnede selvfølgelig ;) Min lærer roste det også, så blev helt glad. Hvilket betyder at jeg bruger alle mine andre timer på, på at tegne øjne. Hvilket vil sige at jeg går fra hver time med sorte fingre, fordi jeg sidder og tvære linjer ud for at lave skygger. Så jeg må bruge 2 ud af de 5 minutter jeg har til at skifte klasse på at nå at vaske hænder... Lidt dumt.
Men det er meget sjovt. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle gå så meget op i kunst, især fordi jeg altid har haft nogle klassekammerater, der var bedre end mig, men jeg elsker Art-class. Det udfordrer mig tilpas meget, og jeg for tilpas god feedback. Wuhu!
Cooking class er kedeligt. Vi lærer om kulhydrater og alt muligt andet, og laver plancer hele tiden. Føler jeg er tilbage i 5. klasse. Om 7 uger begynder vi at lave mad. 7. uger. Dør inden da.
Yearbook er også kedeligt. Vi laver ingenting. Men pigerne jeg er i gruppe med et meget søde, og engang imellem har vi nogle spørgerrunder. Altså hvor de stiller mig spørgsmål vedrørende Danmark, og hvordan det er at være udvekslingsstudent. Det eneste vi laver er at gå rundt og tage billeder af folk der spiser og lave præsentationer. Imorgen skal vi dog ud i byen og sælge reklamer til Yearbook. Men det er en god klasse, det for tiden til at gå, og glæder mig til at vi ligesom skal til at designe osv.
Geometry er min 2. bedste klasse - overraskende nok. Læreren er så sjov, og god, og han er virkelig hjælpsom og glad for at have mig i klassen, virker det til. Og så der er nogle sjove unger i den klasse. Min siddemakker Robbie er især sjov, så ham snakker jeg lidt med, men han er også lidt underlig. Hvilket bare er godt. Jeg kan godt lide underlig.
Og så er geometri helt anderledens end i Danmark, både ordene og alle tingene. De har ting som vi slet ikke har, og navne for ting, som vi kender, men ikke har navn på. Så underligt, men heldigvis er det på et meget lavt niveau, så selvom forskellighederne er det meget let.

Jeg spiser frokost med en håndfuld piger, og to-tre af dem, som jeg har Art med, er jeg især blevet gode venner med, og jeg møder hele tiden nye mennesker. Den anden da sad jeg nede i kælderen og prøvede at åbne mig skab. Jeg havde åbnet det helt selv til Orientation, og nu virkede det bare ikke. Jeg var den eneste dernede, på nær en anden person. 7-8 skabe længere henne sad der nemlig også en pige, som heller ikke kunne få åbnet sit skab, så vi sad og brokkede os lidt og grinede. Pludselig kom der en pige ned i kælderen, fordi hun skulle til Gym, og jeg genkendte hende fra Choir. Hvilket var den time vi skulle have haft på det tidspunkt, hvilket betød at hun også havde skiftet. Så vi faldt i snak, og hun var åbenbart god med skabe, så hun hjalp pigen, og derefter mig. Men vi kunne bare ikke åbne mit.
Nå, men pointen var at pigen, som også havde problemer med sit skab, havde sat sig ved vores lunch bord de sidste par dage. Så idag da jeg satte mig ved den anden ende af bordet, ved siden af Alexis, da jeg liiiige skulle fortælle hende noget, fik jeg kigget på pigen, og så begyndte vi også at snakke. Hun var så sød, og da det gik op for hende at jeg var fra Danmark, blev Alexis også helt spændt, og begyndte at stille en masse spørgsmål. Hun er meget sjov.

Nå, men vil gå i seng. Klokken 19:30 var jeg klar til at gå i seng, og nu er den 21:13. Amerika suger alt energien ud af mig.
Uh, og vi var over hos Grandma and Grandpa for aftensmad, og hun havde lavet en mega lækker spaghetti med kødsovs-tærte, og så var der sådan en tsasiki(eller hvordan det staves) lignende salat, med agurk og løg. Det var så godt!

Knus og kram!

Football game og Skype!

Hey alle sammen!
Jeg har det fantastisk! Ved ikke om det er kommet til udtryk tidligere, men det har jeg altså! Ville lige gøre det klart! Er så heldig med hensyn til familie, og skole, og ja. Det hele. Elsker det her!

Nå, men, nu skal i høre. For igår var der football game på hjemmebane, og jeg havde meldt mig til at tage billeder af the marchingband, hvor Kristen er med i. Og Dad er med i the chain gang, og Mom vil gerne se Kristen, så vi er alle sammen til the alle the football games alligevel. Jeg havde fået et mega stort kamera af min lærer, og det eneste hun sagde var: "If it's raining, keep the camera in the car."
Da vi kommer derhen - og vi er der en time før kampen starter, fordi Kristen skal mødes med bandet så tidligt - og jeg er igang med at øve mig - fordi det her kamera har mega zoom - og gøre klar, kommer der en dreng og siger at der er en "thunderstorm" på vej. Fedt. Så jeg stod nervøst og ventede på at bandet ville komme ud på banen, og da de så gør det, har de regnfrakker på, så man kunne ikke engang se deres uniformer. Så jeg pakkede kameraet sammen, inden bandet overhovedet begyndte at spille, og løb ud med det i bilen. På vej ud i bilen mødte jeg fire piger jeg spiser lunch med, så jeg lovede at komme tilbage til dem. De var bare tre forskellige steder, så da jeg kom tilbage bragte jeg dem lige alle sammen sammen. Jeg lavede sådan en rigtig gangsta bevælgese og sagde "Now we're all togeeeether" og det så åbenbart sjovt ud, for det blev gentaget hele aftenen... Det var ret sjovt. Nå, men, det er super hyggeligt med de piger, de er dog alle freshmen, det vil sige to år yngre end mig. Undtagen én af dem, som kun er ét år yngre end mig. Men vi havde det sjovt, og jeg fyrede en masse dårlige jokes af, og snakkede noget dansk til dem. En af pigerne, Rachel og jeg, har denne ting med at hun snakker engelsk til mig, og jeg svarer hende på dansk. Hun er totalt kølig, og bliver ved med at snakke til mig, selvom hun ikke fatter en prut af hvad jeg siger. Det er ret underholdende.
Så jeg så ikke noget af kampen, men vi vandt denne gang! Wuhu!
Noget andet sjovt var, at jeg  begyndte at genkende folk fra mine klasser, og folk sagde hej til mig, i forhold til sidste kamp - som godt nok også var før skolen var startet - hvor jeg ikke kendte et øje.
Mom og jeg tilbragte 2nd half i bilen, fordi det regnede og det var så koldt - i forhold til de 30 grader vi har haft hele ugen, og det har været fugtigt. Så klamt. Men vi sad og hørte radio, snakkede musik, writing, og alt mulig andet hyggeligt.
Og så fik jeg endelig givet min familie deres gaver. Jeg havde udskudt det, fordi det var bare nogle billige souvenirs fra Tivoli, af H.C. Andersen, og den lille havfrue og to kuglepenne med danske flag på, og så var der også en brødkurv, som er magen til dem vi har derhjemme... Kan ikke huske hvad den hedder. Men nu gav jeg dem, det endelig og de blev sååååå glade! Så det var godt!

Idag har jeg skypet med familie og venner. Virkelig hyggeligt. Kristen og jeg er alene hjemme hele weekenden, da Dad skal synge i Ohio, så der er i Mom og Dad taget hen. Og de kom ind og sagde farvel klokken 7 imorges, og så kunne jeg ikke sove igen-.- Så jeg begyndte at skype ;)
Men jeg kom helt til at savne min lillebror og far. For dem har jeg ikke snakket med før nu, men det var nu meget dejligt at snakke med dem, selvom jeg kom til at savne dem.
Nå, men de var til familie-komsammen, så jeg fik sagt hej til heeeeeele familien, hvilket var vildt hyggeligt!
Og så skypede jeg kort med Maj, hvilket også var sjovt, og hun fik snakket med Kristen, så hun blev tvunget til at snakke engelsk. Det var meget hyggeligt. Derefter skypede jeg med Lea, som fik fat på Sarah, og da Lea ikke er så glad for engelsk, og Kristen også ville være med, fik Sarah lov til at snakke. Og det var rigtigt sjovt! Kristen elskede det, og det samme gjorde jeg. Det er altså nogle dejlige tøser! Savner dem!

Ellers sidder Kristen og jeg bare og hører musik og ser tv. Hun har snakket med sin bedsteveninde på telefonen heeeele dagen, lige siden vi stoppede med at skype ved 12-tiden. Selv da vi gik op til McD her for et par timer siden, snakkede hun med hende, men det er fint nok, for så kan jeg få lov til at sidde og stene lidt til noget Ed Sheeran, og jeg fik et laaaaaaaaangt dejligt bad, hvilket har været svært at få tid til den sidste uge. Også fordi vi skal spare på vandet, så alle kan få et bad, men det behøvede jeg jo ikke idag. Så det var rart.
Vil lige vise jer nogle af billeder af min Geometry bog som er GIGA stor. Og så kameraet jeg fik af skolen og er MEGA GIGA stort! (De er taget fra min iPhone, så det er lidt dårlig kvalitet)

Sidetal - og det er ikke engang det sidste :O

Kameraet fra skolen. 

Kameraet fra skolen - helt zoomet ind. 

Uh, ja, og så hvis nogen af jer nogen sinde skulle få lyst til at skype med mig, så er mit skype navn pauline.hansen6 og så kan i bare tilføje mig på skype, og så kan i skrive til mig på Skype, hvis det er den eneste måde i kan få fat på mig, ellers er der jo facebook, og så kan vi aftale hvornår vi skal skypeeeee :-)

Knus og kram!

Første (og anden) skoledag :-)

Hej alle sammen!
I går havde jeg første skoledag. Jeg frygtede forvirring, og at sidde alene hele tiden, og alt muligt andet, men det var faktisk overraskede godt. Jeg startede ud med Art 1 med Mr. Crawford. Kristen fulgte mig hen til klassen, da den ikke stod på mit skema, og jeg derfor ikke havde fået den vist, den dag ved the orientation. Så var der sådan 10 minutter før timen startede, som den eneste. Jeg præsenterede mig for Mr. Crawford og han spurgte om jeg var en ny elev. Jeg svarede ja, og så tilføjede jeg helt afslappet af jeg også var en udvekslingsstudent. Og så blev han meget glad. Og så kom alle spørgsmålene :-) Det var så hyggeligt, og han er meget sød, og Art er nok en af mine bedste klasser indtil videre, og glæder mig faktisk til alt det vi skal lave! Hvem skulle have troet at jeg skulle tegne... I skolen?
Bagefter var det videre til Nutri & Foods - Cooking Class, borset fra at vi ikke skal "cook" før om 8 uger. Kristen havde sagt at læreren var lidt streng, men hun virkede sød, dog har hun godt nok mange regler, og hun er ikke bange for konsekvenser. Måske fordi det ikke er hende det går ud over. Hun var også meget glad for at have en udvekslingsstudent i klassen. I denne klasse var der to rigtig søde piger. Midt i timen havde vi sådan et møde i the Gym, og da vi kom tilbage i klassen fra det, begyndte de to piger at stille aaaalle mulige spørgsmål, og bedte mig om at sige ting på dansk - og det er bare mega giga sjovt og sejt og overdrevet, når jeg gør det. Alle gisper og griner. Totalt overdrevet reaktion. Men det er altså svært at skrifte mellem dansk og engelsk. Når de så siger: "Say something more!" spørger jeg altid: "Hvad skal jeg sige?" på dansk... Min hjerne er ikke lige så hurtig til at skifte tilbage til engelsk, som det er at skifte til dansk.
Nå, men efter det havde jeg A lunch, sammen med den ene af pigerne fra Nutri & Foods, selvom jeg sad sammen med Kristen og hendes venner. De er dog slet ikke min typer, så jeg spiste alt min mad, og skyndte mig at gå. Jeg havde tænkt mig bare at gå lidt rundt, gå ned i kælderen til mit skab, og putte min lunch box deri, for den er altså ret kikset at gå rundt med. Nå, men det viser sig at mellem 11:00-11:40, hvor min lunch er, må jeg ikke forlade kantinen! Spiste på 10 min. Heldigvis fandt jeg Shaquira, en af pigerne fra Nutri & Foods, og hendes veninde, og vi stod og snakkede, inden jeg så skulle videre til Choir. De skulle ned af den samme gang, så der kunne vi også lige følges. Det var rart at have nogen at snakke med. Da jeg kom ind til Choir sad næsten alle på deres pladser. Følte virkelig at jeg kom forsent, og der var 5 minutter til at timen startede.Jeg var dog ikke sent på den, de var alle bare a bunch of stræbers. Heldigvis, da jeg sad der helt alene, kom en pige ind fra Youth Group, Chloe som er Senior, ind og satte sig ved siden af mig, da hun også var alene. Og hun er vildt sød, så det var godt. Og kender i så det, hvor man går ind til noget med rank ryg, tilstræklig lave forventinger, og er klar til whatever? Sådan havde jeg det. Fem minutter inde i timen sagde hun det første der fik mig til at krympe i stolen. "This is a performance class". Dette indebærer flashmobs i frikvaterene, shows på skolen og til charity-halløj. Derudover skal vi synge individuelt for læreren, og vi skal synge sange som lyder lidt alla det her: "Mi, mi, ma, mo." Not even words. Da timen var færdig, og hun havde præsenteret alle de sange vi skulle synge - hvilket indkluderede nogen sange som jeg elsker og VILDT gerne ville synge - var jeg så klar til at stikke halen mellem benene og løbe min vej. Jeg gik videre til Geometry, min sidste klasse, og glædede mig faktisk en smule. Det her var noget rigtig skole noget, og Mr. Shell som jeg mødte og snakkede med til Orientation, virkede som en livlig og rar lærer. Hele timen - som alle de andre timer - gik med informationer. Han var kedelig. Gabte 20-50 gange, på 60 minutter. Bagefter var der noget assembly halløj i the Gym, og jeg gik der ind helt alene, hen mod det sted, hvor jeg havde siddet sammen med Kristen og hendes venner sidst. Men de var der ikke. Jeg tænkte godt på om vi skulle sidde i klasser, så jeg turde ikke sætte mig ned, inden jeg fandt Kristen. Endelig så jeg hende, i den anden ende af hallen, og så gik jeg hen over gulvet med min rygsæk og lunchbox, mens hele skolen sidder og kigger. Nå, men satte mig oppe på bænkene, et par rækker bag Kristen, og smilede til en pige fra min Geometry klasse som sad alene. Bad til at hun ville sætte sig ved siden af mig, selvom hun ikke virkede som ligefrem veninde potentiale. Hun var lidt... Nå, men, hun sad ned, men hun rejste sig og gik over mod mig... Hvorefter hun går lige forbi mig. Fedt. Pludselig kommer Shaquira og sætter sig ved siden af mig, og jeg åndede lettet ud. Følte mig totalt loser-agtig når jeg sad der helt alene. Shaquiras veninde kom også, og Shaquira guidede mig igennem det hele. The assembly gik ud på at... Bandet spillede nogle sange. viseinspektøren sagde nogle få ting. En medarbejder på skolen målte, men inspektøren bedte hver årgang om at skrige på skift. Den årgang, der kunne larme mest, vandt. En pige fra vores årgang fik rykket os alle sammen på vores side af tribynen, så vi ikke fyldte så meget, og da det så blev vores tur, gik det eller løs. Det var så højt. Og da alle the freshman skreg lød det som små pigeskrig. Det var sjovt, men højt. Vi vandt forresten! Wuhu!
Bagefter smed inspektøren en basketball op i luften og når den ramte jorden første gang, skulle alle os på i den ene side af hallen råbe BLUE, anden gang den ramte skulle de andre råbe WHITE (Skolens farver), og sådan fortsatte det, indtil den holdte op med at hoppe, og så fik vi lov til at gå. Så vildt. Shaquira sad bare og kiggede, hvorefter hun siger: "I'm a very quiet person" og så trækker hun på skulderne. Hun er bare slet ikke en stille person. Hun snakker hele tiden, til alle, hun er sååå sød. Men det var ikke hendes ynglings ting, men jeg syntes det var fedt.
Det var første dag i skolen, og jeg var sikker på at jeg ville ændre Choir til noget andet. Så da jeg kom hjem fik jeg Mom til at skrive en Note til Mrs. Converse om at jeg gerne ville kigge på mine klasser.

Idag mødte jeg i Art igen, og det er stadig lige så fedt. Bortset fra at vi havde en test idag, en cool form for test hvor vi havde fjernbetjeninger og sådan noget, men det var stadig en test. Jeg har meget svært ved alle de fagudtryk, så jeg er ikke sikker på hvor godt det gik, men vi fik ikke karaktere for det, fordi det var bare for at se hvor meget vi vidste. Min sidemakker er en lille pige, freshman og meget stille. Heldigvis sidder der en fyr skråt bag mig, som laver lyde hele tiden, og det er ret underholdende (og irriterende).
Bagefter havde jeg Nutri & Foods igen, og klassen var meget mere afslappet idag, og der blev snakket meget mere. Så det var hyggeligt. Derefter gik jeg til lunch, og jeg fugltes bare med Shaquira og hendes veninde, og sad sammen med dem. Og det var faktisk meget sjovt. Der sad også en anden pige fra min Nutri & Foods klasse, og hun kunne bare slet ikke huske mig, og så langsomt kom det tilbage til hende, og så var hun helt oppe og kører. Vi grinede meget, og havde det sjovt, men jeg følte hele tiden at jeg ligesom hang på Shaquira. Ikke fordi jeg snakkede med hende under lunch, for de andre havde travlt med at snakke til mig, men havde alligevel denne her dumme følelse. Men det kan jeg ikke undgå har jeg fundet ud af. Lige meget hvem jeg snakker med, føler jeg mig bare som en byrde. Det går nok over. Nå, men halvdelen af pigerne gik fordi de har et specielt skema, og jeg var færdig med at spise, så jeg besluttede mig for at gå ned og finde enten Mrs. Cordell (min korlærer) eller gå på kontoret. Fordi kontoret havde annonceret tidligere, at hvis man ville skifte klasse, skulle man gå ind den til klasse man gerne ville have skiftet, bede om et Hall Pass, og så gå ned på kontoret og snakke om det. Men jeg turde ikke gå ned til Choir på grund af det der med at man ikke måtte forlade kantinen under lunch, så jeg gik bare ned til kontoret. Hvor jeg ikke turde at gå ind, da vi jo havde fået af vide at vi skulle vente til at klassen startede. Da jeg vender mig om, kommer Mrs. Converse ud fra kontoret og beder mig om at komme ind, så det var meget fint. Jeg kom ind og fik lov til at vælge et nyt fag, og der var Fransk, noget andet, noget andet, og YEARBOOK som valgmuligheder, og det tog mig ikke længe om at tage den beslutning. Problemet var bare at Yearbook har B-lunch, og deres lunch starter når min slutter. Så idag fik jeg to lunchs. 2 gange 40 min. fri. Wuhu. Bare ikke når du sidder helt alene i en kantine, uden at du kender nogen. Heldigvis kom en pige over til mig, og sagde: "Hey, you're in my artclass, why don't you come sit with me?" Jeg nikkede bare, og fulgte efter. Hun sidder lige bag mig, ved siden af dem larmende fyr, og det viste sig at de er søskende. Det vidste jeg da ikke. Hun var meget begejstret med hensyn til me being an exchange student, og vi satte os sammen med 3 andre piger, og 2 freshman drenge som hun kendte. Hun er også Freshman, men hun var så outgoing, slet ikke som min generte sidemakker. Hun var så sød og sjov, og vi snakkede en masse. Og så gik jeg til Yearbook. Jeg meldte mig til at tage billeder af Marching Band til The football game på fredag, hvilket jeg alligevel skulle med til, da Kristen jo er i band. Så det bliver spændende. Og for engang skyld er min klasse fyldt med Juniors (min egen alder) og Seniors, istedet for Freshman og Sophmores (selvom de ikke gør så meget). Seriøst alle Freshman drengene er små, tynde, har bølge, store klare blå øjne, og Justin Bieber-hår. Geometry var bedre idag, læreren var sjov, bortset fra lektier.

Når, men jeg bliver nødt til at smutte. Youth Group. GLÆDER MIG!
Vi ses :-)))

Langt indlæg... Watch out :)

Okay. Here it comes!
Ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal slutte. Jo, faktisk, så har jeg tænkt mig at slutte af med at vise jer nogle billeder af mit hjem, og trailerparken, og ude fra søen.
Men hvor jeg skal starte er sværere.
At bo hos familien Burley er fantastisk. Føler mig så hjemme, velkommen og ønsket her. De er så søde. Dad er så nysgerrig, og vi har nogle lange samtaler om forskelle mellem DK og USA. Foreksempel med hensyn til våben. Da jeg sagde at det var ulovligt i Danmark kiggede han på mig som om jeg var skør, (hvorefter han griner og siger at det er meget interresant, det gør han hver gang han lærer noget nyt om DK), og når vi så er ude mellem mennesker, og samtale emnet falder på politik, våben eller noget der bare minder om det, fortæller han om vores våbenlov. Det er lidt sjovt. Han snakker altid meget seriøst, ikke sur, men fordi han gerne vil vide SÅ meget om Danmark, og så joker han meget. Selvom det ikke altid er sjovt - ellers forstår jeg bare ikke deres humor. Mom er så sød, en sweetheart er hvis det rigtige ord. Hun er så kærlig, og glad hele tiden. Den anden dag gav hun mig sådan et rigtigt "mor-kram" og det gik pludselig op for mig hvor meget jeg havde savnet sådan et kram.
Kristen, min søster, er så sjov. Men hun er lidt af en rebel. Hun minder MEGET om Tine. Hun er en B-mennekse, så hun er altid tvær om morgenen, og har altid vildt meget energi om aftenen, hvor jeg er lige modsat. Hun svarer igen når hendes forældre snakker til hende, og hun hænger meget ud sammen med sine venner, og skriver ALTID sms'er. Hun har ikke været så meget sammen med dem, her når vi er hjemme, men når vi tager ned til traileren, og alle hendes venner alligevel er der, så cykler hun ned til dem, og jeg bliver for det meste tvunget med, men det er helt fint, for de er så søde alle sammen. Der er tre piger, som jeg har set mest til, ikke at det er meget tre-fire gange, og vi snakkede om hvad jeg var nervøs for, med hensyn til at starte i skole. Jeg sagde sproget og vennerne. Og så sagde de at jeg slet ikke havde så meget accent, som jeg troede, jeg havde, og at jeg nok skulle få massere af venner i skolen, og ellers havde jeg Youth Group hvor alle var mine venner, og der er 60 unge. De er så søde.

Nå, men familien Burley er som sagt en dejlig familie, og de elsker og værdsætter virkelig hinanden meget. Et hus fyldt med kærlighed og Jesus. Men de er meget konservative, og ville ikke have at jeg ser bestemte tv-serier, og finder mange film upassende. Og så kan de ikke lide alt det musik der bliver spillet i radioen - eller de elsker alt musikken på den kristne kanal. Wuhu-.- Men Kristen elsker heldigvis moderne popmusik, så vi sidder tit og lytter til musik og hygger os. Men jeg har vænnet mig til det, og så er det faktisk helt fint.

Vi går i skole i Sparta - Sparta High School, som forresten starter imorgen - og vi går også i kirke i Sparta, så hele deres sociale liv er dernede. Vi bor i Cedar Springs, på den yderste vej i byen, og hvis vi går op til den store vej, som vi er en side vej til, og vi er det første hus på vejen, så vi er tæt på... Nå, men hvis man går over den vej, og så 50-100 meter hen af vejen, så ligger Taco Bell der. Og henne af vejen ligger Wendy's, McDonald, Burger King, KFC, Arby's osv. You get it, right? Vi er også lige ved motorvejen, så det er kun derfor. For normalt ville der ikke ligge så mange fastfood restaurenter ved sådan en lille by (3000 mennesker), det mener Dad i hvert fald.

Vi har snakket meget om mit navn. Fordi jeg kan ikke rigtig finde ud af at udtale det. Pinligt. Og så da Kristen og jeg kiggede på billeder fra NYC, hvor der var et billede af Pauly D og nogle af pigerne på Times Square, sagde Kristen at hun ville kalde mig Pauly. Så det gør de. Familien Burley har nogle rigtig gode venner der hedder Todd og Monica, jeg har nævnt dem før tror jeg. Og Todd er så sjov, højtråbende og flabet. Og hver gang han ser mig råber han PAAAAULYYYYYY, men sådan en høj pitchy stemme. I starten grinede jeg af ham og sagde "HIII" med den samme stemme, men nu ignorere jeg ham bare, og griner, for det er ret sjovt.
Monica er også så sød, og sjov. De er alle sjove. De bruger meget mere sarkasme end jeg havde troet. Alle sammen.

Når, men at være exchange student er faktisk lettere end jeg havde troet. Bortset fra sproget. Nogen gange kan jeg blive helt sur på mig selv, fordi jeg var så dum at tro at jeg var god til engelsk. Jeg bliver også sur på skolen. Føler mig overhovedet forberedet nok sprogmæssigt. Føler mig virkelig som en 10-årig. Det er aller værst når jeg er tørstig, sulten, skal tisse eller er søvnig. Så kan jeg slet ikke koncentrere mig om at snakke ordenligt. Når jeg er med Kristen går alt let, eller jeg er i hvert fald ligeglad med om jeg laver fejl. Nå jeg snakker mig Mom og Dad går det også fint, bortset fra når Dad og jeg diskutere tunge emner, for så skal jeg bruge store ord, og selvom jeg godt kender dem, så kan jeg ikke udtale dem. Og så er der nogle ord som jeg udtaler helt forkert. F.eks. som Idea, der siger jeg Ider, og første gang jeg gjorde det, grinter Kristen, og så sagde hun at det gjorde Sunny (den exchange student fra Kina de havde sidste år) også, og nu hver gang jeg siger "idea", som jeg bliver ved med at udtale det forkert, griner vi, og retter begge på mig. Altså jeg retter på mig selv.

Noget andet er maden. De spiser ude hele tiden. Hvilket er okay. Jeg drikker vand og spsier en burger, selvom jeg sagtens kunne bestille en salat, har bare ikke lige fået muligheden endnu. Noget jeg ikke kan vænne mig til er at man ikke skal plage for at få lov til at spise ude. Så jeg skal ikke rage til mig hver gang vi er ude, for det er virkelig ikke noget specielt.
Udover det spiser de mellem måltider hele tiden. Og som Dad sagde "We loooove sweets," og det gør de virkelig. De er kager, oreokiks, poptarts (lidt ligesom hindbærtærter bare med kirsebær og blåbær og jordbær), som vi spiser til morgemad. Det er så usundt. Har denne her smag af glasur/kage/sukker i munden hele tiden. I starten tænkte jeg at jeg godt lige kunne smage, men nu er jeg vant til at putte noget i munden hele tiden. Og da jeg først kom spiste jeg meget langsomt, og derved små potioner, men alle spiser så hurtigt herover at jeg også har sat tempoet op, og derved spiser mere. Selvom det største problem nok er alle de sweets der.

Denne weekend var vi nede ved søen. Vi tog derned efter the football game torsdag aften, og er først kommet hjem her sent mandag eftermiddag. Fordi idag er en helligdag. Labor day. Og det er 31 grader, jeg siger jer, vi steger. Heldigvis er alle fans'ne on og det samme er airconditionen. Nede ved søen har de en trailer, og en båd. Jeg har prøvet at tage nogle billeder af den. Vi sejler ud på søen, og binder os fast til Monica og Todds båd, og så svømmer vi ud fra bådene, spiser, spiller på the smartphones og læser. Så afslappende. Denne weekend var Kristen to store søstre også dernede, Amanda og Harmony. Harmony er gift med Chris, og de sov i telt uden for camperen. Amanda er gravid, og var alene hernede. Hun skal føde i slutningen af september, selvom vi alle er overbevist om at det ikke vare længe før hun føder. I lørdags var Dad ude at synge med hans "band", så alle os piger tog i til the mall (Chris blev hjemme) for at shoppe - Back to School-shopping. Vi delte os op i to, Amanda og Harmony sammen, og så Kristen, Mom og jeg sammen. Pludselig ringede Harmony fordi Amanda fik nogle kramper af en slags, og så varede det ikke længe før vi var på vej hjem af. Hun var dog okay kort efter. Hun skal have en lille pige, og vi glæder os alle sammen SÅÅÅÅ meget! Nå, men her er nogle billeder. Undskyld det lange indlæg.

Welcome to Cedar Springs!

Min seng :)

Køkkenet/stuen

Brody! Vores hund. 

Mit nye hjem!

Min postkasse.

The band på banen!

Spillerne gør klar til kamp.

Trailerparken.

Nede ved søen.

Bådene. Ikke det bedste billeder - men det eneste.

Harmony, Dad, Chris, og Todd der laver tommel up!

Camp fire søndag aften! Så hyggeligt. Harmony, Chris, Monica, Todd, Dad and Mom.

Undskyld igen, for det lange indlæg. Håber ikke det gør noget :)

Knus og kram :)