Hjemme igen :)

Hej alle sammen!

Syntes lige at jeg ville lave et "hjemme igen" indlæg, so here we go.

Jeg blev taget godt imod i lufthavnen af bedsteforældre, som jeg vidste ville stå der, og så som en overraskelse stod min veninde Sarah der, min veninde Maj, Julie og Christian fra min gamle klasse, og mine to store kusiner, Ninna og Pernillle, så det var super hyggeligt! Der var både flag og jordbærkage - også selvom den kun var 6 om morgenen!

Det var fredag morgen, og bagefter tog Sarah, mine bedsteforældre og jeg hjem til morgenbrød, og så kom min veninde Sofia og min ven Magnus over, og så fik vi snakket lidt alle sammen, så det var virkelig hyggeligt. Og så kom min kusine hjem til mig igen senere.
Da min forældre så kom hjem lidt senere på dagen, tog Sofia, Sarah og jeg ned i byen og købte romkugler i Kvicklybageren, så det var super hyggeligt... Også bare sådan at se byen igen.

Lørdag hang jeg ud med mine forældre - mine søskende var væk - og mor og jeg var nede og handle osv, og så om aftenen tog vi ud til nogle venner og spiste, hvilket var sååååå hyggeligt! Havde sådan savnet dem! Og deres børn var vokset såååå meget! Deres ældste datter var vokset mig over hovedet, og hun er altså 13. Det var lidt underligt! Det var jo meningen det hele skulle være det samme når jeg kom hjem ;)

Søndag hang jeg ud med min veninde Maj, men så tog hun hjem ved 14 tiden. Men så fik jeg mulighed for endnu engang at nyde mine forældres selskab, med dejlig dansk middag! Uf, hvor har jeg savnet de danske sommeraftenener og den sunde mad. Efter middag tog jeg hen til Sofia, og vi tog ned i byen og spiste is, og skypede med familien Lecuru, så det var super hyggeligt også lige at se dem igen! Og så fik de jo også lige set Allerød by :)

Jeg sov så hos Sofia, men blev nødt til at tage hjem her til "morgen", klokken 13, for at gå med Lucky, men så kom min dejlige lillebror, som ikke rigtig har været hjemme hele weekenden, hjem, og så gik vi tur med vovsen sammen! Det var meget hyggeligt :)

Udover det tror jeg at jeg bliver nødt til at starte på noget løb igen... Syntes bare det er liiiiidt for varmt til at løbe uden for, så jeg skal lige undersøge om jeg kan finde mit Fitness kort igen :)

Nu ved i hvad jeg har lavet, men folk spørger jo hele tiden hvordan det er at være hjemme. Om jeg savner Amerika osv. Og det gør jeg ikke. Lige nu nyder jeg Danmark i fulde drag, og jeg har slet ikke lyst til at tage tilbage. Selvfølgelig savner jeg familien Lecuru, men udover det er jeg så forelsket i Danmark, og jeg er så klar på alt landet bringer mig. Dog har jeg oplevet lidt underlige ting med hensyn  til venner. Det er ikke helt det samme med nogen af dem. Ved ikke om de har ændret sig, eller jeg har, men det er jo det der sker... Håber det kommer tilbage til det normale igen :) Det er bare lige noget man skal være forberedt på, når man kommer hjem som udvekslingsstudent. Nogen ting har forandret sig - ting som man ikke havde regnet med, men andet ting er det samme. Hvis det gav mening:)

Nu vil jeg smutte. Tror jeg har glemt min telefon et eller andet sted. Tænk at det overhovedet er muligt. Den er som klistret til min hånd ;)

Knus og kram, Pauline

NYC og HJEMME!!

De sidste par dage her i USA, er blevet brugt på at besøge steder som the outlet-mall "Jersey-Garden" og Carlo's Bakery, i New Jersery, og besøge Empire State Building, Central Park og Central Park Zoo, i NYC.

Det har været super hårdt og super varmt, og vi har fået gået en masse, men udover varmen og de mange mil, så har tanken om Allerød også hængt over vores hoveder, hvilket har gjort det endnu sværere at nyde dagene i NYC. 

Tine og Viktor glæder sig ubeskrivelig meget til at komme hjem til DK og deres venner, og selvom jeg har prøvet ikke at tænke på det, så kilder det nu altså ret meget i maven, når jeg tænker på at imorgen (torsdag d. 18 juli klokken 14:05) rejser jeg hjem mod Danmark. Jeg kan slet ikke vente til at se mine Bedsteforældre, min hund og mine venner igen! Det bliver så hyggeligt!

Når det er sagt, så har vi da nydt NYC lidt. Noget af min ynglings ved NYC er hjørnet af 5th Av og 60th E street. Her mødes den berømte shoppegade 5th Avenue og Central Park, og det er her du har muligheden for at nyde det bedste af to verdener. Den travle New York-gade, hvor det strømmer med mennesker og højlydte taxaer, og den rolige park, hvor lyden af fugle og legene børn er det mest forstyrrende derinde. Det er så fedt og helt utroligt at opleve!

Noget andet cool er Empire State Building. Vi købte en NY skyride, hvilket var virkelig cool. Man kom ligesom ind i en helikopter simulater, mens du sad og så på NYC oppefra - på en video. Det var ret specielt. Derudover fik vi også lov til at komme op på 86. etage (selvfølgelig) og se udover hele NYC. Det var et specielt syn - et kønt et!

Idag tog vi ind i Central Park Zoo, fordi det kunne Viktor rigtig godt tænke sig. Og så gjorde vi det sørme, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Det var ikke en stor zoo, men vi kom rigtig tæt på rigtig mange af dyrene, og jeg fik taget nogle ret gode billeder af en mini flamingo... Eller det lignede den i hvert fald :)

Efter 10 måneder i Michigan, og 1 måned med ferie i USA er jeg ved at være godt klar til at komme hjem. Jeg føler ikke at jeg har været væk så længe, men jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at komme hjem. Fredag klokken 6 AM lander jeg i CPH lufthavn, og jeg kan ikke vente. 

Glæder mig til at se Danmark igen - og alle jer der hjemme!

Vi ses snart!

Knus og kram Pauline :)

The best view so far!

Ville bare lige viser jer fire gode billeder, som er blevet taget under denne tur her. Nogle af de smukkeste ting jeg har set i USA, so far.

Boston

Boston Skyline

Mount Washington

Central Park, NYC - kontrasten mellem park og stor by <3 br="">

Vi er godt trætte efter vores første hele dag i NYC, og der er nogen der er begyndt at savne Allerød ret meget (Tine og Viktor). De kan slet ikke finde ud af at nyde det, i hvert fald ikke Viktor, fordi de bare vil hjem, men jeg syntes nu NYC er meget fedt! Far drømmer sig tilbage til White Mountains, han er åbenbart allergisk over for storbyer...

Nå, men nu har vi også kun søndag, mandag, tirsdag og onsdag, og så rejser vi torsdag - er dog først tilbage i DK fredag, men man er pludselig ved at kunne se lyset for enden af tunnellen. Jeg har også prøvet at forklare Tine og Viktor at jeg altså har været 10 gange så længe som de har, som om jeg mon ikke savner det mere, og til det svare de bare: "Jeg forstår heller ikke hvordan du gjorde det!" 

Det går også op for mig, hvor længe jeg egentlig har været væk, og så er det HELE bare ovre om 5 dage. Det er lidt vildt. 

Når, men idag havde vi en travl dag i NYC, og for at sige det kort, så fik vi gået om af 5th Av, gået igennem Central Park, spist på the Loeb Boathouse restaurant (som er med i tøsefilmen "27 brylluber", tror i lige Tine og jeg var oppe og køre?), HC Andersen statuen i CP og John Lennons "Imagine" cirkel, også i CP, derudover kom vi ind på Times Square og vi var inde i MnM-store, og lidt andre diverse butikker inde på TS. Det var en super dag, men vi er godt nok trætte nu. Tror også snart jeg smutter i seng! 

Godnat - eller godmorgen :)

Over and out!

NEW YOOOOORK

Nu er familien Hansen landet i NYC - nærmere sagt New Jersey, men det er New York, på den anden side af floden, som vi kommer til at besøge.

I går var vi dog i Cape Cod, hvor vi sov i to nætter. I foregårs tog vi på hval safari nede i Cape Cod, og det var godt nok noget af det sejeste jeg nogensinde har prøvet. Crewet var vildt gode til lige at spotte hvalerne i havet, og så fik vi ellers taget billeder af hvalerne, som både dukkede op meget langt ude, men også så tæt på som tre meter væk fra båden! Det var så vildt og surrealistisk, og nogen af dem var dog bare store.
Selvom familien klarede turen meget godt, så var der én der fik det lidt dårligt (mig), og måtte sidde nede bag i båden, ved toiletterne if I might add, i en time. En dame var dog så venlig at komme op og give mig nogle søsyge piller, hvorefter Tine så begyndte at snakke om mad, hvilket heller ikke hjalp så meget. Jeg kastede dog ikke op, hvis nu i var nysgerrige ;)

Idag gik turen så mod New York, som tidligere nævnt, og da mor og far kom til at vælge en forkert vej, røg vi lige ind igennem New Yorks dystre afdeling - The Bronx. Jeg syntes det var meget spændende at se, mens andre havde lidt svært ved det. Der var i hvert fald helt stille i bilen, hele vejen igennem kvarteret. Mor og Tine var vist ikke så glade for det. Men nu er vi landet sikkert og godt på hotel Holiday Inn i New Jersey, med et dejligt stort værelse! Noget vi sætter rigtig meget pris på!

Nu har jeg også købt en ny computer, så nu skulle det være lettere at overføre billeder - bortset fra at jeg ikke lige har fået lagt billederne fra Boston og frem over på computeren, men det skal jeg nok vise jer... Lidt senere! :)

Det var det for nu :)
Knus og kram, Pauline

Boston og White Mountains!

I Boston mødtes vi med nogle venner hjemme fra, som også var på amerikaner-omrejse, så vi fejrede rigtig 4th of July i parken med pizza og venner! Det var så SUPER hyggeligt, og helt utroligt flot med fireworks over Bostons trætoppe.
Havde den fedeste tid nogensinde, havde helt glemt hvor hyggeligt det var, når mor og far hang ud med deres venner.
Efter Boston, som som sagt var fyldt med hygge og venner, men også gode sightseeing ture og massere af sol og varme, tog vi op nord på, for at komme op i bjergene. Vi boede på den sødeste lille Inn, hvor servicen var hyggelig, og personlig, og det var sådan et sted hvor vi sad og ristede skumfiduser og bålet om aftenen, og snakkede hele eftermiddagen væk med ejeren. Så helt fantastisk og unikt! Helt klart et sted der kan anbefales.
Vi tog så til Mount Washington, hvor man selv kunne få lov at køre op. Det var en lang og lidt ubehagelig, men helt fantastisk tur! Mor kunne dog ikke holde det ud, mens far, som ellers ikke er så glad for højder, så ud til at have det sjovt. Da vi så kom helt op på toppen, gik vi jo bogstavelig talt ind igennem skyer for at komme op til museet, som lå der oppe, og det gamle hotel, the Tip Top house, som de havde forsøget sig med at gøre en forretning ud af. Det var nu også bare til udstilling nu.
Turen ned var straks helt værre, da der skulle bremses meget - hvilket betød opvarmet bremser, som resulterede i mange stop på vej ned, og der efter høj fart og skarpe sving, fordi far hellere ville køre mega stærkt ned af det stejle bjerg og skarpe sving, end at bremse, som en fornuftig mand ville have gjort.
Udsigten var dog blændende! Har aldrig set noget så smukt før, og jeg fandt nu også de ekstreme højder underholdende. Det var lige indtil Viktor besluttede sig for at stille sig på kanten, lodret ned, og danse numsedans. Det kildede godt nok lidt i maven.

Efter vi havde været i bjergene, kørte vi til Burlington, Vermont (hvor vi stadig er), for at få 3-4 dage med ren afslapning. Efter vi havde sovet her den første nat, stod vi op og kørte på Ben og Jerry's icecream fabrik, og fik set hvordan de laver alt isen, og vi fik også lov til at smage et helt ny smag de havde udviklet, så det var ret cool! Der mødte vi også lidt kort nogle danskere, men de havde ikke lige tid til at snakke... Måske skræmte vi dem væk. Derefter tog vi ellers bare hjem og lå ved poolen, og idag stod vi så op og gjorde det samme. Vi blev dog nødt til at køre, fordi han skulle rense poolen, og roomservice skulle gøre rent på vores værelse, så vi endte med at køre lidt tilfældige steder hen, for så at stoppe et tilfædligt sted, hvor de solgte hotdogt og cheeseburgere - lige hvad familien Hansen havde lyst til. Og det var god mad. Bagefter fik vi alle en "small" is hver, som bare viste sig at være giga store! Vi blev også enige om at der gik helt Burger Hjørnet i den der med sådan nogle store is.
Bagefter tog vi hjem for at ligge ved poolen igen, bare for at finde en familie, som lå og fladede ud på vores pladser. Heldigvis fandt Viktor da ud af at de var danskere, og snart fik mor snakket lidt med dem, og de var nu meget søde, og så var det lidt lettere at opgive vores pladser. Ej, jeg driller bare, men de var smadder søde, og det var da super sjovt at møde nogle danskere, sådan et sted som her, når vi nu har været i Chicago og Niagra Falls uden rigtig at møde nogle danskere... Jeg mener, der boede danskere på vores hotel i NF, men vi snakkede ikke med dem...

Imorgen står vi så op og køre tilbage mod kysten af, nemlig til Cape Cod (tror jeg da det hedder) for at gå på hval safari og sådan lidt. Derefter (den 12) stikker vi så ellers næsen mod New Jersey/New York, hvor vi så skal bo resten af ferien indtil den 18! Og så er det eller hjem af.

Det er ikke helt gået op for mig, at jeg snart skal se mine venner igen. Jeg tænker tit på det, og hvor fedt det bliver, men jeg har stadig ikke fået det sus i maven. Men jeg fik heller ikke sus i maven, før mor og far stod på dørtrinnet hos the Lecurus, som mon ikke det nok skal nå at komme? Jeg glæder mig i hvert fald SÅÅÅÅ meget!!
Og til at se min familie. Det eneste der bliver snakket om rigtig, er alle mine kusiner og mine onkler (morbrødre) og tanter, og bedsteforældre, så det kan jo ikke rigtig være anderledens, end at jeg savner dem rigtig meget nu!

Det var det for denne gang!
Knus og kram, Pauline :)

Amerikaaaaaa

Ups. Livet on the road er glemsomt. Det er godt jeg har min dejlige mor med mig, som engang imellem kan huske mig på at jeg skal skrive herinde. Jeg har det bare så dårligt med at opdatere uden billeder, da jeg jo tager så mange, men min harddisk driller ualmindelig meget, så hader at bøvle med de billeder. Men nu er jeg klar, yay :)

Det viser sig, som jeg har nævnt før, at min familie (Hansen) og min amerikanske familie (Lecuru) går sammen som peanut butter and jelly. Selv nu, en uge (føles som langt længere) og 100 nye minder efter, bliver der stadig refererret (stavekontrollen virker desværre ikke, så jeg undskylder for stavefejl) til the Lecurus og genfortalt historier og minder. Familien Hansen var virkelig begejstret for at have mødt the Lecurus, og elskede at være ved dem. Der blev endda snakket om, fra begge parter, om at vi skulle blive lidt længere, men vi sluttede det hele før det blev for meget, og jeg tror vi gjorde det på det helt perfekte tidspunkt.

Vi kørte mod Chicago, som var en vildt stressende by for Hr og fru Hansen (selvom hun jo ikke helt hedder det længere), så jeg tror de åndede lettede op da vi endelig kørte derfra. Når det er sagt, så er der ingen tvivl at vi alle nød det. Jeg nød det nok mest af os alle. Selvom vi havde mange flere steder at besøge, så elsker jeg altså bare amerikanske storbyer så meget, og Chicago var inden undtagelse. Vi ankom mandag aften (d. 24 juni) og startede vel egentlig bare med at flade ud på hotellet.
Tirsdag morgen tog vi ind til centrum for at gå en tur inde i Millenium Park, hvor The Bean bla. befinder sig. The bean er den der store spejl ting, som er en af Chicago's kendetegn (i hvert fald efter min mening). Den var så fed at se, og Tine havde meget sjov med at gå rundt og finde præcis de steder hvor Miley Cyrus har stået, da en af hendes film (LOL) blev filmet her i byen. Vi var også på the Navy Pier, som jeg aldrig havde hørt om, end før jeg tog der ned med the Senior Class, som alle var vildt begejstret for at skulle derud. Så det syntes jeg da jeg blev nødt til at vise dem alle sammen. Vi gik langt, og far fandt da også hans firmas hovedkontor tilfældigt, så det var han vældig begejstret over. Efter en lang dag tog vi alle i poolen, undtagen mor, og hyggede os lidt. Den 26. (onsdag) tog vi i et mall for at finde et batteri til Tine's kamera, men fandt ikke noget. Som man kender os bedst, gik vi pludselig alle sukkerkolde, og så blev vi nødt til at spise. Vi gik ind på et burger restaurent (Vi spiser ikke andet end burger for tiden), og da vi ikke helt havde tralvt, lagde vi ikke helt mærke til ventetiden, som vi ellers også var blevet gode til at tilpasse os til. Da vi så for regningen kom en af cheferne op (tror jeg), som også havde serveret lidt for os, og undskyldte for ventetiden, for åbenbart har restaurenten et slogan om at det kun tager 10 minutter, hvor det tog 25 minutter før vi fik mad. Så han tog lige halvdelen af vores regning. YAY!
Derefter tog vi op i Willis Tower (Sears tower) hvilket var ret så sejt! Man står oppe på 103 etage og kigger ud over hele byen, og så kan man gå ud i sådan nogle glasbokse så det ligner man står lige ud i luften. Da jeg første gang skulle træde ud på dem, var det som om jeg bare ikke kunne, men så sparkede jeg lige mig selv i numsen og gik der ud - og nøj hvor var det fedt!
Bagefter tog vi ud og spiste på en restaurent, som hedder Ed Debevic's, hvor de er kendt for at være ret ubehøvlede over for kunderne, så det var meget sjovt at prøve noget anderledens. Maden var ikke så god, men underholdningen var fantastisk. De stillede sig også op i vindues kammen og dansede til YMCA-sangen. Var flad af grin.

Torsdag den 27 pakkede vi så sammen og kørte mod Cedar Point - kårets verdens bedste forlystelses park 15 år i træk. Vi fik dog først adgang til parken fredag, hvilket nok også var meget godt, for der var vildt storm og tordenvejr torsdag aften.
I en pakke hvor der normalt er 1-2 timer lange køer ved hver forlystelse, var det ret så fedt at få en time tidlig indgang til parken. Vi fik prøved 3 rutchebaner på én time - hvor sidste gang jeg var i Cedar Point, fik jeg prøvet 3-4 rutchebaner på HELE dagen! Da klokken var 14 havde vi prøvet ALLE rutchebanerne i parken pånær 2. Klokken 14 begyndte det at storme lidt igen, og selvom vi tog tilbage i parken senere, så blev det aldrig helt det samme, da store mængder af mennesker var der.
Fredag var der mange flere mennesker i parken, så Viktor og jeg gik igen tidligt ind i parken, mens mor og far pakkede og Tine så tv. Vi brugte de første par timer på at prøve få forlystelser, og en halv time på at lede efter mor og far, da jeg ikke havde taget min telefon med. Ups. Vi fandt dog hinanden ligesom det begyndte at regne, og så stod vi ellers under et halvtag ved en bod i 1½ time. Det øs regnede HELE tiden. Derefter var vi lidt færdige med at være i parken, og vi forlod parken for at køre ud på vores nye hotel lige uden for byen. Senere tog vi dog tilbage til parken, og Tine, Viktor og jeg fik prøvet en af de sidste to rutchebaner vi manglede - og den var MEGA vild! Og så var det helt mørkt, så vi kunne jo ikke se hvad der ventede os.

Søndag den 30. kørte vi så til Niagara Falls. Mandagen tog vi så på en guided tur, og da vi boede i Canada, skulle vi over på USA siden for at få den fulde tur. Mor og far glemte bare at sige at vi skulle over grænsen så jeg tog ikke mine papirer med, så jeg fik liiiiidt problemer med at komme ind i USA, men endnu flere med at komme ind i Canada igen. Men vi fik forklaret det, og de var venlige at lade mig igennem.
Den guidede tur var helt fantastisk, og vi kom rigtig tæt på vandfaldende, bla ved hjælp af Made of the Mist bådtur, som jeg meget gerne ville anbefale, men bliver desværre lukket næste år. Der kommer en ny bådtur, men den hedder bare ikke det gode gamle navn, som den er så kendt for...
Om aftenen så vi fireworks over the falls, og det var bare super smukt fordi det var Canada Day, hvilket er deres national dag! Vi snakkede også med et nygift par, som var sååååå søde, så det var rigtigt hyggeligt.

Tirsdag den 2. kørte vi så videre til Alberny (tror jeg det hed) hvor vi lavede et lille mellem stop før vi fortsatte til Boston den 3. juli, som forresten er i dag. Eller i går for jer, når i læser det. Vi har ikke rigtig lavet andet idag end at hænge ud på hotellet - uh selvom jeg fik trænet for første gang i næsten to uger i Alberny, hvilket føltes fantastisk, især fordi Viktor og jeg hoppede i poolen lige bagefter. Imorgen er det 4th of July i Amerika, og da Boston var byen hvor det hele startet forventes der at være SÅ mange mennesker, og da vi rigtig gerne vil ud og gå the freedom trail uden at blive trampet ned, snakker vi lidt om at gøre det her til aften, så jeg vil lige skynde mig at smide nogle billeder op, og så bliver jeg nødt til at smutte, men nu fik i jo også bare hele historien :)

Uh, ja og så har jeg fundet ud af at jeg skal gå i 1.v på Allerød Gymnasium efter sommerferien her til morgen, så nu kan jeg ikke andet end at glæde mig til det - bliver så mega fedt!

Here comes the pictures :)

Mine to familier sammen :)

Familien i glad boks i Willis Tower

Broder kigger ud over Chicago. 

Sidder i en glas boks - formår stadig at se søde ud!

Sisser over Chicago!

Udsigten fra Willis Tower!

Top Thrill Dragster i Cedar Point

Skyerne var lidt mærke over Cedar Point :(

Maid of the Mist - søsser, broder og faaaar godt pakket ind i ponchoer!

De Canadiske Falls!

Whirl Pool - nær the falls! 

Da vi gik ind under the Falls! 

The Falls med lys i :)

Udsigten fra 17 sal i Boston :)

Over and out guys, håber i nødt en lille opdatering :)

FAMILIE I AMERIKA!

Fredag var en lang dag. Altså lige indtil ved 1-tiden (tror jeg, kan ikke huske det) hvor Rachel (for trejde gang den dag) siger at nu er de her altså. Havde lidt svært ved at tro hende men jeg gik langsomt forbi vinduet og da jeg så bilen, fik jeg ellers travlt med at komme ud til dem. Mor var allerede i gang med at sige hej til Suzanne og hunde, men så dukkede jeg lige op og sagde Hej, og så sukkede min mor højt og før jeg vidste af det, fik jeg mit første "mor-kram" i 10 måneder og 1 dag. Et sus gik igennem min mave, og jeg måtte koncentrere mig meget for ikke at lade tårerne, der havde samlet sig i mine øjne, løbe ned af mine kinder. Af en eller anden grund ville jeg ikke græde foran Suzanne og Rachel. På den anden side af bilen kom min far gående og et lige så stort sug gik igennem min mave, og tårerne pressede igen på. Så var Tine der, og hun lignede meget sig selv, og hvor var det dejligt at få et rigtig søster kram! Viktor kom bagefter, men jeg stoppede ham før han krammede mig, for hvor jeg før skulle bøje mig ned for at se ham i øjnene, så var jeg lige ved at slå mit hoved ind i hans, fordi han var vokset så meget!! Hans ben var så skide lange! Bagefter fik han dog en kæmpe krammer, og så blev der ellers udvekslet hilsner mellem the lecurus og the Hansens/Poulsens:-)

Nervøsiteten over at det ville være akavet i starten havde vi nok alle delt lidt, i hvert fald her i Sparta, men heldigvis er jo begge mine forældre snaksaglige, pg man kan kun sige det samme om Terry og Suzanne, så de havde det alle vældig hyggeligt fra begyndelsen! Viktor blev lynhurtigt min bedste ven, mens Rachel og Tine vist begge har fundet en ny ven i hinanden! Der har ikke været et øjebliks stilhed her i huset siden fredag, og nu er det altså søndag aften, og imorgen kører vi ud af indkørslen hen af formiddagen! Jeg vil ikke begynde at snakke om hvor vildt det er, og hvor ked af det jeg bliver når jeg rejser fra the lecurus, fordi jeg mærker det ikke lige nu. Lige nu glæder jeg mig bare til at skulle rejse rundt med min familie, og kun at skulle snakke ét sprog, fordi alt det er skiften mellem sprog giver mig altså bare en lille smule hovedpine. Kan slet ikke holde styr på det. Lyver ikke engang omkring hovedpinen. Det er virkelig udmattende! 

Jeg er dog sikker på, at lige så snart jeg kommer hjem til DK, og falder lidt til at så skal jeg nok nå at savne USA. Ingen tvivl om det. Fordi despite mange ting, så har jeg nydt det, og det har da været et hyggeligt år! Jeg har forbedret mit engelsk en masse, på flere måder end jeg havde troet, og jeg har ændret mig personlig og lært meget om mig selv, selvom det har været ret så let bare at falde tilbage i den gamle rytme med min familie. Ingen problemer med at snærre af mine søskende og min mor engang imellem, selvom jeg virkelig prøver på ikke at gøre det... Oh Well, practice makes perfect, right?

Jeg skal nok fortælle jer lidt om hvad vi har lavet i denne weekend, men lige nu er jeg så hammer træt, at jeg bliver nødt til at huske mig selv på at trække vejret! Godnat Danmark, eller rettere sagt, godmorgen! 

Og tillykke med fødselsdagen, til min morbror Henrik, som fyldte år i går (stadig idag for mig)! Tillykke!! - hvis du altså læser det her:-))

Mange knus og kram fra Pauline (og resten af familien - især mor, som sagde at jeg hellere lige måtte til at opdatere min blog:-)

Over morgen

Dagene går overraskende hurtigt for tiden. Havde været bange for at dagene ville komme til at gå såååå langsomt, når nu Sofia rejste fra mig, og jeg bare skulle sidde helt alene og vente på min mor og far...

Men sådan blev det ikke - det er som om jeg har mere travlt than ever! Den første uge gik det okay langsomt, men jeg havde min gode bog (en ny-udkommet bog, som er vildt fantastisk!!) som jeg læste, og Rachel og jeg tog til Rockford og spiste is osv, og hyggede os, og fik læst næsten hele min bog på den dag. 

I fredags tog Rachel, Sarah (rachels gamle skolekammerat) og jeg til Start og Summer Festival i Rockford og hang ud hele natten, og det tog faktisk mine tanker af fra mine forældres ankomst, så det var meget hyggeligt:-)

Da jeg kom hjem derfra tog det ikke særlig længe før Suzanne mente at jeg skulle tage med Jeremy og Anissa i biografen og se midnats premiere på den nye Superman film (Man of Steel) og selvom jeg totalt thirdwheelede den date (ej hendes venner var der også) så var det det værd! Den film var såååå god! 

Lørdag tog Rachel og jeg til fest/bonfire hos Robby, hvilket var meget hyggeligt! Havde det så sjovt! Derefter tog Rachel og jeg hjem og så Harry Potter, og det fik vi så tiden til at gå med - hele søndagen! (Tror jeg, kan ikke helt huske det)

Mandag hang jeg ud med Dot, og igår tog Anissa, Ashley (Anissas sister), Jeremy, Rachel og jeg til Grand Haven og gik på stranden. Hader at ligge på stranden - det var aldrig en del af min barndom, i guess, fordi vi altid havde sommerhuset at løbe tilbage til efter en svømmetur. I dag skulle være min work-out dag, men naturen er ikke med mig, og selvom jeg kom tidligt op, så blev det en dag med 2 timer lange Skype-samtaler med hver min søster og Sofiiia:-)

Derudover har jeg søgt job (forhåbentligt får jeg søgt nogle flere i den nærmeste fremtid), kigget på lidt priser for en ny computer, prøve at downloade nogle bøger til min kindle (uden held). 

Det med job ansøgninger... Over de sidste par uger (hvor jeg har haft rigeligt af tid til at tænke alt for meget over ligegyldige ting) kom jeg til at tænke på hvordan jeg mon har ændret mig over det her år... Og jeg har ikke kunne sætte en finger på det. Men da det så blev tid til at skrive ansøgninger, så gik det op for mig, at nogle ting har ændret sig. Jeg kan huske da jeg nervøs og med lav selvtillid gik ned med min jobansøgning i Superbest sidste sommer. Sådan er det ikke længere; jeg har bestemt fået mere selvtillid og er blevet ret meget mere easygoing. Jeg håber bare det forbliver sådan, selv når min familie kommer/når jeg kommer hjem til DK. Det er nok noget af det sværeste ved tanken om at skulle hjem - hvad hvis nu den jeg er idag, i Amerika - ændre sig tilbage når jeg kommer hjem igen... Udveksling er virkelig en kludret, men fantastisk, bunke oplevelser. 

Nok om det pladder. Torsdag (imorgen) rejser familien Hansen til USA og på fredag kommer de så til Sparta! Det er så vildt at tænke på at det hele kommer til en ende. Suzanne kom lige ind og sagde: "jeg er så ked af at du tager afsted... Du har virkelig været god for min familie - jeg mener, du er en del af min familie nu!" Kommer til at savne Suzanne og Terry, og Rachel og Jeremy alle SÅÅÅ meget!! 

Idag tog Jeremy og jeg ud og spiste frokost og så fortalte han mig at det er 99% sikkert at han skal til England næste  forår og spille Rugby i 6 måneder! Så det kunne jo være meget hyggeligt hvis jeg kunne spare nok penge sammen til at tage over og besøge ham... Vil så gerne se England og Irland og Scotland:-)

Knus og kram Pauline:-)

Billeder!

Haha, nu opdatere jeg da ogsaa bare hele tiden! Men nu er det tid til billeder! Har endelig faaet mit hard disk og mit kamera sat til Suzanne's computer, saa nu er jeg rigtig klar til at vise nogle billeder :)

Sofia og jeg til hendes farvel party!
Bliver saa underligt uden hende :(

Familien Lecuru til Jeremy's graduation :)

Mine vaertsoeskende og jeg :)
(ser forfaerdelig ud paa det her billede,
 men syntes lige det skulle med :) )

IKEA i Detroit! YAY

Jordbaer syltetoej - noget jeg ikke ser saerlig tit herover!

Deres venners GIGA store Truck! Den var saaaaa laekker!

Anissa (Jeremys kaereste), jeg og Rachel til Jer's Rugby game :)

Jeremy's rugby team til Statsmesterskaberne - de blev nr 2!

Og nu lidt mobil billeder....

Hannah og jeg i Biologi den sidste skole dag!

Joanna (Jo) og jeg i engelsk sidste dag i skolen...

Robby og jeg og skelettet (Bailey's kaereste) i biologi....

Gymnastiksalen paa skolen!

Mit diploma for at have vaeret med til at spille soccer!
OG min Award for Most Improved Player of the team! :)

Det var det for denne gang! Taenkte lidt paa om jeg skulle vaere creative, nu naar jeg har saa meget fritid inden min familie kommer, og maaske lave en rundvisning af huset eller noget... Kunne det vaere sjovt??

Knus og kram fra mig :)

2 uger og sidste skoledag!

Can you feel the excitement??

Idag er der praecis  2 uger til at familien Hansen forlader Danmark, og 15 dage til at de kommer her til Sparta. Er selvfoelgelig SUPER spaendt, og det er ved at gaa op for mig (igen) at de er virkelig kommer! Det kilder helt i maven bare ved tanken om det. 

Men idag handlede det altsaa om lidt andet. I dag var det min sidste skoledag nogensinde i USA, hvilket ret bittersweet. Det gik ikke rigtig op for mig, foer jeg gik til min sidste block. Jeg sagde farvel til to af mine rigtig gode venner ved lunch, og saa en anden pige (og en af pigerne fra lunch igen) i engelsk, hvor jeg fik krammere og fik taget billeder! Kommer til at savne dem saa meget! Pointen var at foerst der gik det egentlig op for mig at jeg ikke kom til at se de her mennesker igen! Da jeg saa moeder Robby paa gangen udbryder jeg: "Jeg er ved at gaa til min sidste block paa Sparta High School NOGENSINDE" og saa gik vi begge til klasse hvor han loebende annoncerede til alle at det var min sidste dag her. Og pludselig fik alle travlt med at sige farvel og at de kom til at savne mig. Ogsaa mennesker jeg aldrig har snakket med foer, hvilket var meget sjovt. I Biologi (min sidste block) fik jeg massere af krammere og taget billeder og hygget med mine american buddies, som alle haevdede at de ville komme til at savne mig. Sikkert ikk,e, though, men det var nu meget hyggeligt :) 

En pige kom op til mig og begyndte at stille spoergsmaal omkring hvornaar jeg skulle hjem til ... ? Hun vidste ikke engang hvor jeg var fra, og jeg tror hun udtalte mit navn forkert, men hun kommer i hvert fald ogsaa til at savne mig saaaa meget, og jeg havde bare at komme tilbage og besoege dem alle! Hahaha, det var meget sjovt, men ogsaa lidt underligt :)

Det er stadig ikke rigtig gaaet op for at jeg ikke kommer tilbage til Sparta HS. Maaske sker det foerst naar jeg starter i skole hjemme i DK, eller maaske starter det mandag morgen, naar jeg ikke laengere behoever at staa op klokken 6 om morgenen.... Eller ikke....

Imorgen har jeg Sofias Graduation Party, og om loerdagen rejser hun saa hjem. Om aftenen er Anissas (Jeremy's kaereste) grad party, men ved stadig ikke om vi har tid til det. Soendag er det Jeremy's grad party, saa det skal nok blive festligt! 

Derefter er der bare tid til at haenge ud og gaa paa stranden og hygge! Det bliver nok liiiiidt svaert at skulle "kill all of that time" naar nu Sofia er vaek, og skolen ikke er her mere osv, men forhaabentligt overlever jeg :)

Jeg har saa mange billeder at vise jer, men kan jo ikke laegge dem ind paa min computer, saa kan desvaerre ikke vise jer dem.... Oev:(

Nu vil jeg smutte. Vil proeve (for tredje gang i aften) at gaa nedenunder og traene, men er bare saaaaa traet. Den er naesten 20 nu, og jeg var klar til at gaa i seng klokken 19....

Knus og kram fra mig :)

Sofias graduation!

Igår var jeg til Sofias graduation ceremoni, hvor jeg hang ud med hendes veninde Lily, i stedet for bare at sidde helt alene, og det var super hyggeligt! Hun er super klog og kan snakke kinesisk og alt muligt, så hun var rigtig underholdende!

Der var 605 elever og selve navne op råbningen tog omkring en time. Derudover var der utallige af lange taler, så det tog næsten 3 timer at komme igennem. Vi var i noget der hedder the Delta Plex, som jeg tror også bliver brugt til sport events osv, så det var rigtigt stort og flot. Sofia var så fin og hun havde tegnet et dansk flag på hendes hat, så man kunne altid se hvor hun var:-)

Bagefter brugte vi en time på at rende rundt og finde alle hendes venner som hun ville tage billeder med, så det var også rigtigt sjovt!

Derefter tog jeg hjem med Linda og Karl, som er sofias værtsforældre, og Lily og Monica (begge Sofias gode veninder) og vi havde en super hyggelig tur hjem - mens sofias tog til Senior Bash som er sådan noget event halløj for seniorne efter de er gratuated. 

På fredag holder hun så åbenthus og lørdag rejser hun, så det bliver jo helt underligt uden hende! Nu er jeg jo snart "helt alene"! 

I aften har jeg min soccerbanquet, hvor vi får overtakt diplomer osv, så det skal nok blive hyggeligt:-)

Her til morgen havde jeg min første eksamen (US history), hvilket gik meget godt. Den var forholdsvis let, selvom jeg tvivler på at jeg fik 100%. Efter frokost (11:40) har jeg min engelsk eksamen og imorgen er det så spansk og biologi. Tror nok det skal gå stille og roligt:)

Der er kun 16 dage til at min familie kommer, så der er jo super fantastisk!!

Da det er er den anden sidste dag of School i Amerika har jeg jo lige pludselig fået travlt med at tage billeder af alle mine venner osv! Igår købte Amy icecream (at lunch) til Annie og jeg, som en tak for et hyggeligt semester, hvilket var SÅ hyggeligt! Kommer til at savne de tøser så meget:-)

Udover det så er vi ellers rigtig begyndt at planlægge hvad tiden skal gå med når mine forældre kommer, så det lyder til at Suzanne og familien også glæder sig til at de kommer, hvilket er super fedt! MEEEEN først skal jeg lige have nydt næsten 2 uger af sommer i Amerika, hvilket kommer til at består af træning, stranden og...... Hygge gætter jeg på. Bare hænge ud - glæder mig til at opleve den amerikanske sommerferie:-)

Knus og kram fra mig

Her er et billede af Robby og Rachel fra spansk - kommer til at savne at have spansk med de tosser!

3 uger

Min computer har forevigt besluttet sig for at forlade mig. Den vil bare ikke tænde. Så nu bliver det til mobil-blogging, som ofte leder til utallige a stavefejl på grund af stavekontrol og kan-ikke-ramme-de-rigtige-bogstaver-syndromet, så jeg undskylder på forhånd:-)

Min computers lille stunt er også en grund til at jeg ikke har blogget så meget.  Det sidste indlæg var fra Suzanne's computer, men det tager for lang tid med hensyn til at indsætte æ, ø og å. Så nu bliver det mobilen, men har jo desværre ikke nogen billeder fra mit kamera. 

Nå, lad mig se om jeg kan huske hvad der er sket over de sidste par uger. Lad os bare starte med de sidste par dage. I går (30/5) fyldte Jeremy 18 år og han GRADUATED også igår, så det var super cool at opleve. Suzanne ringede Rachel og jeg ind i går, og sagde at vi ville tage dag fri fra skole for at hænge ud med familien. Vi tog til frisøren og jeg fil klippet hår, men Suzanne fik farvet og klippet og Rachel fik High Lights og klippet selvfølgelig, og da vi kom hjem derfra var Suzanne's forældre kommet på besøg for Jeremys graduation, så det var super hyggeligt at møde dem. 

Det var en stor flot ceremoni, hvor Mr Borrows (kåret seniorens favorit lærer) holdte en sjov, smart tale, som nu kun en engelsk lærer kan gøre det. Under ceremonien blev der to gange lavet henvisninger til den flotte sneskulptur som Jeremy lavede i vinters, så det var vi alle (især jeremy) rigtig stolte over. Fyren som sikkert er den klogeste på skolen fik også lov til at holde en tale, selvfølgelig, og selvom jeg havde forestillet mig at han ville være sådan en lille nervøs nørd, så gik han derop og startede ud med at tage sin iPhone op af lommen og sagde: "okay, så vil jeg gerne lige starte med at tage en selfie, så hvis i alle lige kunne være søde at smile" og så vendte han sig om og tog et billede af sig selv med alle os i baggrunden. Det syntes jeg nu var meget sjovt og charmerende. Og det var også en super god tale han holdte. 

Derudover har jeg en masse lektier for hele tiden, og hele den sidste uge har jeg brugt på at løbe, lave lektier og sove. Alle lærerne giver simpelthen så mange lektier for, så jeg brugte også hele starten af min fredag eftermiddag på at lave biologi, og senere på weekenden skal jeg lave biologi review og historie review, så det skal nok blive ganske underholdende. 

Der er fra idag af præcis kun 3 uger til at min familie kommer og jeg glæder mig super meget! Men først skal jeg lige have overstået sophomore year of High School. Hvilket er ovre på torsdag! Kun 4 mere dage og så er det sommer! Glæder mig utroligt meget:-)

Eksamaner på onsdag og torsdag og så er jeg færdig!

Tror det var det for denne gang! Håber det var godt nok! 

Knus og kram fra mig:-) 

Lang tid siden var??

Det er vist et stykke tid siden at jeg har skrevet sidst var?

I mellem tiden har jeg haft RIGTIG meget undervisning i engelsk grammatik, fordi at min engelsk lærer, Mr. M, pludselige har fået mega travlt med at gå hele pensum igennem på de sidste få uger. Idag havde vi 13 og en halv dag tilbage i skole, men jeg kommer ikke på mandag, så det er egentlig 12 og en halv dag for mig. Yay! Men min pointe var at hvis i troede at jeg havde svært ved at huske den danske grammatik og komma’er osv, så er det meget værre nu. Jeg kan til gengæld fortælle jer hvordan man identificere adverbs, prep phrases og sub conjections. Men jeg kan ikke huske hvordan man sætter kommaer og rigtigt bruger de danske ord længere. Tror min nye dansk lærer bliver helt vildt glad for at få mig, når jeg kommer tilbage. Haha :)

Nå, men tiden er gået med at savne Tine (ma sisseeer) og ærger mig over at jeg ikke kunne være der på hendes store dag. Lørdag var jeg frivillig ved et stort løb i Grand Rapids med Dawn og nogle andre udvekslingsstudenter, som alle kende hinanden, men da jeg ikke har deltaget til så mange af alle arrangementerne kendte jeg dem ikke så godt. Men det fik vi hurtigt lavet om på. De var simpelt den hyggeligste gruppe af fyrer, og så var der en af Dawn og Chuck’s tidligere udvekslingsstudenter med også. Men det var super hyggeligt. Og så fik jeg også lige overstået mine voluntary-hours på een gang! Yay!

Denne weekend bliver også rigtig travl, så selvom jeg savner min familie helt vildt, og slet ikke kan vente til at de kommer, så har jeg massere af se til. Og før jeg ved at det, så er jeg færdig med skolen, og så er der ikke længe til at familien Hansen kommer! I morgen (fredag) tager vi til Detroit lige efter skole. Vi har kun 2 timer imorgen, (derfor siger jeg at vi har en ”halv” dag), og så skal vi ellers chille der, til lørdag. Rigtigt skulle vi have set Jeremy’s rugby game, men det blev rykket til en anden by, pågrund af dårlige bane-forhold i Detroit. Men vi tager alligevel derhen :) Suzanne havde aftalt at tage ud og hænge ud med sine venner, og hun lovede mig at vi kunne tage i Ikea, som ligger 4 minutter fra Suzanne’s veninde’s hus (hvor vi skal opholde os), så det glæder jeg mig rigtigt meget til. Problemet er bare at vi har en kamp imorgen, som jeg jo så desværre ikke kan komme til, og vores sidste kamp på mandag kan jeg heller ikke deltage i, da Rachel og jeg tage til Cedar Point (kåret verdens bedste forlystelses park)  hele dagen, så idag var min sidste dag spillende for Sparta, nogensinde. Og det var bare en træning. Det var lidt underligt, men jeg havde det mega sjovt, jeg havde generelt bare en god dag – lavede nogle vilde stunts og det kørte bare. Det var bare en af de dage! Så skønt.

I biologi lære vi om gener lige for tiden, og hvordan man arver ting osv, og pludselig væltede alt den visdom som lugte-Dorte (undskyld) havde fyldt ind i mit hoved, og selvom jeg havde misset den første gang læreren forklarede det til alle, så forstod jeg det alligevel ret hurtigt. Så jeg kunne forklare det til mine soccer-friends, som også havde misset det da Mrs. McKinley snakkede om det (vi fik 15 minutter før fri fordi vi skulle tage tidligt afsted for at nå til en kamp i Allendale til tiden. Men jeg fik lyn hurtigt forklaret det – jeg spurgte næsten om ekstra worksheets, bare fordi jeg elsker det så meget. Får første gang nogensinde er jeg den elev som sidder på kanten af stolen og stiller tyve spørgsmål i minuttet. Elsker det så meget! Faktisk tror jeg at jeg vil gå og lave de lektier lige nu. Haha :)

Ov, forresten, den lørdag hvor jeg var frivillig om morgenen, lavede jeg også noget andet. Senere på dagen tog Rachel og jeg i biografen med Robby, og så the Great Gatsby, hvilken er helt fantastisk! Fed musik, flotteste billeder, og bare ja, cool. Elskede den.

Nu er det snart eksamns-tid, men det bekymrer jeg mig ikke så meget om. Noget virkelig rart er at jeg gør det virkelig godt under pres. Så jeg scorer ret højt på tests, hvilket er en ret stor del af karakteren, så jeg klarer mine klasser ret godt for tiden. Selvom dette semester kræver ret meget mere opmærksomhed end sidste semester. En masse mere studying og langt flere lektier. Men det er ok :)

Nu vil jeg smutte, fordi Suzanne har lige sat en rigtig god film på. Vi ses, DK, skal nok opdatere en anden dag med billeder osv :)

Knus og kram fra mig :)

Endnu mere sol og varme!

Med temperature der har været oppe omkring 32 grader (Celcius) og rigeligt med sol, har Sparta været endnu mere alive than ever. Jeg forklarede det i sidste indlæg, men det er altså bare den fedeste følelse, når der bare hele tiden er gang i den. Vi sveder i varmen, track løber uden trøjer (ikke fair i følge de andre piger, men der er no-way at jeg smider trøjen alligevel, så jeg er ligeglad) baseball og softball slår bolde oppe på banerne og der er en rugby game oppe ved high schoolen (alt det andet er ved sportsanlægene ved the Middle School). Sådan var det igår. Solen stod højt på himlen (og vi var ved at dø at hedeslag), da store massive regndråber lige pludselig fell from above, og da vores practice var ovre begyndte lynet at slå ned. Det fik baseball kampen til at stoppe og the track meet (løbs navn for en kamp) til at stoppe, så snart var Rachel og jeg ikke de eneste der bevægede os op mod the High School.
Elsker sports season! Det er bare så amerikansk. Og så er det Kelly som er sports administrator på skolen, og hun kører rundt i sin lille golfvogn, og "Sports-huset" eller hvad end nu de kalder det, er der is maskiner og selvbetjening af is poser, hvis du har brug for at ice din skade. Det er som om man træder ind i en helt anden verden af rød-hovedet unger, isposer, vandunke og sportstasker. Elsker det!

Idag var dog en af de dage hvor jeg bare kunne have lagt mig end i græsset og tudet. Jeg mener, skolen var fed, sjov, og vi fik pizza i Mr. Ms klasse, fordi en anden klasse havde for meget tilovers, og jeg er i færd med at møde og blive venner med en masse nye mennesker, så det er super fedt, men da vi nåede til træning, hvor vi skulle løbe brød jeg helt sammen. Hele holdet ved på nyværende tidspunkt at jeg er en af de langsommere løbere. Idag var dog ikke fordi at jeg var udmattet, men simpelthen fordi mine fødder svulmede op på grund af varmen, så jeg følte at mine sokker og støvler var lige ved at knuse mine fødder. Anyway, amerikanerne kan rigtig godt lide at cheer på hinanden, og det er rigtigt fedt på en god dag, men på en dag som denne, hvor jeg gik langt mere end løb, og alle bliver ved med at sige: "Nice job; so proud of you; great job," er det bare som om: "Stop nu, vi ved jo godt at det jeg laver her ikke er godt". Men jeg sagde ikke noget. Jeg beklager mig ikke. Men så skulle vi spille game, og coach putter mig i forsvar. Jeg spiller altid højre forsvar, men idag mente Kelsey (min venstre forsvar) at hun plejede at spille højre defense, så jeg sagde bare ok, fordi jeg vil ikke gøre hende sur. Hun virker ikke som en pige som man vil gå imod, så jeg vil bestemt ikke være den første. Halvvejs gennem vores lille play, for coach alle angriberne til at skifte hold, så dem der var forsvar før, nu får lov til at være angriber. Alle undtagen mig og Kelsey. Så jeg spørg coach om hun ikke godt at skifte mig, da jeg også vil prøve angriber, og så siger hun at jeg jo plejer at spille Defense, så hvorfor om jeg ikke bare bliver ved med det. Men jeg HADER forsvar. Men jeg beklager mig ikke. Da Kelsey så begynder at råbe efter mig for at fortælle mig hvad jeg skal gøre - hvilket jeg udmærket godt ved, siden forsvar er det eneste jeg laver, råber jeg bare tilbage: "I know," men hun bliver eddermugme bare ved. Så næste lille play, løber jeg væk fra hende, og løber op og prøver at score på mål, hvorefter coach skyder en bold lige i hovedet på mig. Det var selvfølgelig ikke med vilje, men jeg var så klar til at tage hjem. Har ventet halvdelen af ugen på bare at kunne gå hjem, ligge i min seng og stirre op i loftet. Er så udmattet.

Udover det har jeg meget at se frem til. Næste lørdag skal jeg arbejde som frivillig i 5 timer, og den 20. skal Rachel og jeg til Cedar Point - kåret som verdens bedste forlystelses park 15 år i træk, med de vildeste rutchebaner NOGENSINDE! Vi har aftalt at vi skal prøve dem alle lige meget hvad. Vi tager afsted fra GR 5:30 AM, og er først tilbage i GR 11:00 PM, så det skal nok blive en lang dag. Glæder mig dog helt vildt. Derudover har vi kun 5 uger (igår) tilbage i skolen, så det er jo helt fint! Og denne uge fløj bare forbi, så jeg kan slet ikke forestille mig de næste mange uger. Ellers tror jeg ikke der sker så meget ellers. Der er nu mindre end 50 dage til at min familie kommer, og jeg må indrømme at varme og sol bringer mange minder tilbage om den danske sommer. Jeg lavede endda en liste i spansk den anden dag over alle de danske ting jeg slet ikke kan vente med at opleve igen;
Rørvig spejpølse med remolade og ristet løg,
Sommerland Sjælland med Tunøvej familien,
Sommerhus,
Kvickly, Netto, Superbest, Aldi i Allerød (de har faktisk også aldi i amerika. Var i en i Washington, men der er også en lidt tættere på her hvor vi bor)
Min vovse og min flise-terasse
Fodboldbanerne og fodboldskolen den sidste uge af sommerferien,
MIN CYKEL
Sodavands is,
Hillerød,
ALLERØD gågade,
og en masse andre ting. Mange af dem er små "ligegyldige" ting, men jeg kan bare slet ikke lade være med at tænke på det. Sommer, Allerød, sommerhus osv. Glæder mig så meget!!

Når, men udover min dårlige dag, så går ting altså helt fint! Nyder at få nye bekendtskaber osv!
Håber i alle har det godt derhjemme, for her over er det skønt om "sommeren" :)

Knus og kram

Washington DC og sommer!

Selvom det har regnet meget i Michigan over de sidste par uger, så ser det ud til at solen endelig er kommet frem - og den er kommet for at blive... I det mindste én uge :)
De sidste par dage har vejret været meget varmt og humid - det er RIGTIG varmt når du træner to timers fodbold hver dag! Er lige ved at dø efter hver træning... Udover et meget solbrændt ansigt, så nyder jeg det nu ret meget :)

Og der er altså noget helt specielt over sportene i Sparta når vejret er sådan her. Det er som om hele stedet summer af liv. Vi er på fodboldbanen, trackholdet løber om the track, højdespring-atleterne hopper over de der ting der, og kuglestødderne kaster med ting - endda rundt om ørerene på os engang imellem når vi bliver nødt til at dele bane.

Nok om vejret lige for denne paragraph. Idag fik jeg en besked fra min kære mor om at nu var det altså 10 dage siden at jeg havde skrevet herinde, men jeg har altså en god grund. Satte mig ned med gulerødder, lemonade og høj sol og begyndte at skrive det her meget poetiske og gode indlæg, og da jeg så ville tilføje billeder frøs siden, og da jeg prøvede at fikse det gik internettet tilbage en side, og slettede hele oplægget. Og så blev jeg sur og irriteret. Jeg hader når den gør det, men nu prøver jeg altså igen... Håber det går bedre denne gang!

Når, nu er det jo ved at være en stykke tid siden, men sidste lørdag tog jeg jo afsted mod Washington. Først havde jeg dog en kamp, men derefter tog jeg i lufthavnen for at mødes med Anika (fra Danmark) og en anden udvekslingsstundent, som viste sig at være Ji fra Sydkorea. Vi fløj så til Washington, DC, en lille let rutine tur for os rutinerede flyvere. En tur der fik mig til at indse hvor meget jeg ikke har savnet at flyve. Før jeg tog til America var jeg helt pjattet med at flyve og lufthavne, men nu efter utallige ture har jeg endelig ind set hvor lidt plads der er på sådan et lille fly; hvor irriterende det er at skulle lande og lette med propper i ørerne; og hvor irriterende det er, når den eneste snack de deler ud er noget du ikke kan udstå. Det skal nok blive en lang tur hjem igen, men jeg har ikke så meget i mod det at det kommer til at være et problem at skulle rejse hjem DK igen ;)

Vi landede om aftenen hvor vi blev mødt af Dawn, og så tog vi ellers ud til vores Inn, i Glenn Burnie, en lille by uden for Baltimore. Søndag tog vi toget til Baltimore og shoppede lidt, og mandag og tirsdag tog vi så til Washington - og tilbage til hotellet hver nat. I Washington, DC, tog vi en Tour Bus rundt, så vi fik set basically everything you have to see. Jeg havde det super sjovt med Anika, Ji, og Inga (fra Slovakia - og som bor sammen med Ji), og vi fik taget en masse billeder havde det super sjovt på busserne, hvor vi snakkede med de forskellige guider. Vi forlod Washington, DC onsdag morgen, og da vi stod af flyet gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig havde savnet familien Lecuru. Da jeg kom ud af flyet stod Suzanne med åbne arme og råbte mit navn på den underlige måde, som hun nu tror er dansk, og så fik jeg ellers en kæmpe krammer. Vi tog ud og spiste mega lækker frokost, og så hev hun mig ellers lidt mere rundt, og så tog vi hjem. Da Jeremy og Rachel kom hjem fik jeg også et kæmpe kram fra hver en af dem. De kom faktisk ind i huset, og spurgte Suzanne hvor jeg var henne, og så løb Jeremy ellers ind i stuen for at være den første til at give mig et kram. Og så krammede Rachel mig - Hvilket hun ALDRIG gør. Har jeg bare lige de bedste værtssøskende eller hvad?? De spurgte mig sådan bagefter, om jeg ikke var fristet til bare at hoppe på et fly hjem mod Denmark, men så måtte jeg jo indrømme hvor meget jeg også havde savnet dem. DC var fedt, og jeg fik set RIGTIG mange ting - skal nok vise jer nogle billeder. Jeg så the Reflecting Pool som Forest Gump løber igennem i filmen for at få sin pige. Jeg ved godt det er plat, men det var næsten højdepunktet. Det hvide hus var også meget cool, and so was the Washington Monument.

At komme tilbage til skole var en helt anden ting. Tre dage væk fra skole betød et par tests missed, masse lektier, som jeg lavede mens de andre havde tests, så i går havde jeg en test i hver klasse, på grund af alt det jeg missede sidste uge. Tror i lige jeg var stresset over weekenden eller hvad? Jeg havde også et paper for til i går, men det måtte jeg simpelthen udskyde, simpelthen fordi jeg ikke kunne overskue det, og også fordi der var en del af det, som jeg ikke anede hvordan man gjorde - noget som mine klassekammerater lærte sidste år, og derfor en selvfølge at folk vidste hvordan man gjorde det - så det var ikke helt min skyld at jeg ikke vidste det. Når, så det brugte jeg jo selvfølgelig som undskyldning, hvilket hun godtog, så i går brugte jeg da også cirka 3 timer på at skrive det (det skal dog siges at de første tre quaters of the paper, var skrevet på ti minutter, men jeg kom til at tage lidt rigeligt med pauser undervejs ;) )
Men nu idag hvor jeg er (næsten) caught up på alle mine lektier, føles det ret så godt. Er totalt back on track.

Fodbold går godt - og så dog ikke. Jeg forbedre mig hele tiden, og for hele tiden af vide af mine medspillere hvor god jeg er, og vi har fået ny coach som laver nogle ret fede drills, men vores hold som helhed klarer det knapt så godt. Tror ikke vi har ikke-tabt en eneste gang. Men jeg tror på at vi godt kan gøre det bedre, alle skal bare lige ind i det - inklusiv mig.

Ellers går det meget stille og roligt i Sparta. Vi har kun 5 uger og 2 dage tilbage i skolen, hvilket alle er vildt spændte på, og jeg har kun 52 dage til at mi familia kommer, så det er jo bare fedt. Tines konfirmation er dog lige rundt om hjørnet, og selvom jeg så mange gange påstod før jeg tog afsted at det ikke var nogen big deal, så er jeg nu ret trist over, at jeg ikke kan være der på hendes store dag. Det stinker (eller sutter som hun så flot udtrykte det) virkelig at jeg ikke kan være det. Gør helt ondt bare at tænke på det. Håber gæsterne kan finde ud af at tage en masse gode billeder af hende. Det aller bedste ville jo være hvis jeg bare kunne sidde på Skype på en stol henne i hjørnet under hele festen, men da hun nu skal konfirmeres på en torsdag, så bliver det liiiidt svært at gøre det. For som det er nok er implied, så har jeg slet ikke noget fri tid i hverdagene. Jeg går i skole, til træning og så hjem og spise, lave lektier og sove. Life is hard as an American.

NÅR JA, og så fyldte min lille prutte søster jo forresten også 15 igår! Tillykke til hende!

Her kommer der lidt billeder - hvis det altså virker denne gang :)

Lincoln Monument

Washington Monument and Reflecting Pool!!

Mig foran the reflecting pool!

Foran det Hvide Hus

The Hope Diamant

JFK og hans kone:)

Mr Clooney og jeg (på the Maddam Tussauds)

Oh yeah, der var mega meget sikkerhed omkring The White House, så det billede derfra var så tæt på som man nu kunne komme. Vi tog også på et Wax Museum hvilket var helt ekstremt overvældende og cool! Var så oppe og køre!

Nu vil jeg slutte af, er så hammertræt efter træning idag hvor jeg bare gik totalt sukkerkold! Håber det bliver bedre imorgen, fordi jeg skal være boldpige, efter vores træning, for Varsity :)

Knus og kram herfra

Kamp og Washington DC!

Nu er dagen kommet hvor det hele går ned. Vi havde en kamp onsdag som blev aflyst på grund af lyn og torden, og den at de så valgt at reschedule til idag - dagen hvor jeg rejser ud af staten... Fedt! Og da det er en lørdag er jeg ikke den eneste der havde andre planer, så hvis jeg ikke møder på har vi simpelthen ikke nok spillere...
Så om 2 timer tager jeg til Coopersville og spiller kamp og bagefter ved 13-tiden tager jeg hjem og så skal jeg lige have et bad og pakke færdig, og bagefter skal vil så i lufthavnen, hvor vi skal være omring 15-15:20. Derudover ved jeg ikke om jeg kan have min kuffert med som håndbagage - for ellers skal man betale $25 dollars, og det var altså ikke lige inkluderet i mit budget for Washington. Nå, så det stresser jeg over - og har man nu husket det hele?

Syntes bare lige at jeg ville fortælle jer at internet er nok ikke noget jeg får set så meget til de næste par dage!
Rejser i aften ved 18-tiden og er hjemme igen onsdag ved 12-tiden:-)

Glæder mig så meget!

Knus og kram

Chicago med mere!

Tirsdag tog jeg jo til Chicago med the Senior klasse, og da jeg jo ikke rigtig kendte nogen så hang jeg ud med Jeremy hele dagen. Da dagen var ovre tror jeg nok at der var nogen der var ved at blive træt af mig! Ej driller bare. Vi havde det ret sjovt. Jeg lavede dog én fejl... Jeg lod ham tage kameraet og jeg har lige kigget billederne igennem. Ud af 319 photos, fandt jeg 4-5 som var blog-worthy. Yes, det er så skidt hans fotograferings-evner var, men i må ikke sige at jeg sagde det, fordi jeg tror at han var ret vild med det. Så det er jo bare godt - endnu et Lecuru barn er helt forelsket i mit kamera - Rachel er også helt skør med det!

Det var sjovt i Chicago. Vi så akvariet og the Field Museum og bagefter tog vi til the Navy Pier, som var lidt ligesom et mall, bare med en masse souveniers og turist-høje priser-.-

Når, var så ikke til træning tirsdag, og onsdag blev jeg hjemme fra træning på grund af sygdom, og torsdag da jeg endelig mødte op, blev træning aflyst på grund af dårligt vejr, men så var der endelig træning i fredags, hvilket var meget godt, fordi imorgen - Mandag d. 15 april, har vi vores første kamp. Tror i lige at jeg er nervøs? Jeg aner ikke hvad jeg skal forvente af modstanderne. Jeg spiller forsvar på højrefløjen og den eneste angriber jeg har "marked up" er den lille mexicaner på vores hold som bare løber piifff lige op og scorer mål. Jeg gør det nu meget godt i følge træner, men jeg aner ikke om jeg kan finde ud af det hvis nu det er en fremmed person. Jeg ved jo hvordan Ana spiller sammen med Savannah, så det er let at regne ud hvor hun løber hen næste gang.

Udover det så glæder jeg mig helt vildt episk meget til at min familie kommer. Et år i USA har været godt for mig, også selvom jeg ikke altid føler det. Der har været hårde tider, og gode tider selvfølgelig, men nogengange kan jeg selv komme til at ødelægge de gode tider, på grund af mit uvirkelig store - og uforventede - savn hjem til. Nogen gange gør det helt ondt i maven når jeg tænker på når min mor og far kører op i vores indkørsel og jeg kan give min mor et kæmpe kram. Jeg får helt sommerfugle i maven ved tanken om at se min hund, mine bedsteforældre, mine kusiner, onkler, tanter og ikke mindst mine venner. Kan ikke vente. Alt er spændende og godt lige nu, og jeg tager til DC på lørdag, men kan helt ærligt ikke tænke på andet end hjemme. Det er de mindre gode tidspunkter af udvekslingsåret. Hvor man bare sidder og føler at nu er det nok, og nu vil jeg bare hjem og tilbage til "det virkelige liv". Tror jeg har sagt det før, men på nogen punkter føler jeg bare at jeg har "paused" mit liv, og at det først rigtig starter, når jeg kommer hjem igen. Kan ikke vente med at komme videre i mit uddannelses liv, og se alle mine venner igen, og få en masse nye venner på gymnasiet.

Noget andet jeg kom til at tænke på den anden dag, er hvor godt jeg har det lige nu med the Lecurus! Føler helt klart som om jeg har fået en helt anden sidste tid her hos dem. Føler mig mere fri, og mere som mig, som om jeg kan udvikle mig lige som jeg har lyst til og ikke behøver at tænke på om jeg opfører mig kristen eller ikke.

Når nu vil jeg vise jer lidt billeder fra Chicago - men der er som sagt kun meget få.

Hvaaaal

Rører ved en søstjerne

Jeremy og jeg på pingvin rutchebanen :)

Chicago - taget af Jeremy ud af busvinduet

"Pattin" the lion

Frøøøø 

Underlig blomst/fisk/whatever, men flot!

Nu vil jeg smutte, fordi jeg skal tidlig op og pakke taske imorgen til min første kamp - håber min støvler er tørre efter i fredags!

Knus og kram!

PS. 68 (eller 67 når i læser det) dage til at min familie kommer her til Sparta! Yaaaaaay - og så er der kun 3 måneder og 4 dage til at jeg er hjemme på dansk grund igen!