torsdag den 5. april 2012

Jeg... må... ha' !

Jeg undskylder på forhånd, for jeg syntes efter hånden der kommer flere og flere af de her små tilfældige indlæg, men jeg har lovet mig selv at skrive alt ned - både om selve året i USA, men også om forberedelserne og alt det der sker før. Og alle de her små følelsesmæssige stadier jeg går igennem må jo også være en del af procedure og forberedelse.
Det sidste indlæg handlede jo om hvordan jeg egentlig havde det okay med, at jeg ikke havde nogen familie, men at jeg samtidig gerne ville kunne give folk et svar, når de spurgte ind til mit ophold. Nu er jeg i en ny fase, hvor at jeg HELE TIDEN tænker på USA og værtsfamilie. Jeg tjekker min ansøgning (den som har været godkendt siden d. 18. jan. ...) næsten hver dag, selvom jeg er blevet bedre til at gøre det bare hver anden dag. Hver gang jeg får en e-mail holder jeg vejret for tænk hvis nu den var fra Interstudies, og at der var nyt om min familie. Og så er jeg begyndt at sige "Jeg vil til USA lige nu," mindste 3-4 gange om dagen.
Kort sagt: JEG KAN IKKE VENTE MERE! Jeg vil til USA lige nu :-)

Derudover, er der kun 1 uge og 1 dag til at jeg skal på Interstudies W(ork)S(hop) CAMP A i Kalundborg! Og det glæder jeg mig SÅ meget til! Det tænker jeg også på hele tiden! Det bliver så fedt at møde andre mennesker som vil det samme som mig, og som ikke bare sidder og lytter halvhjertede til når jeg snakker løs om udveksling. Glæder mig!

Over and out :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar