Washington DC og sommer!

Selvom det har regnet meget i Michigan over de sidste par uger, så ser det ud til at solen endelig er kommet frem - og den er kommet for at blive... I det mindste én uge :)
De sidste par dage har vejret været meget varmt og humid - det er RIGTIG varmt når du træner to timers fodbold hver dag! Er lige ved at dø efter hver træning... Udover et meget solbrændt ansigt, så nyder jeg det nu ret meget :)

Og der er altså noget helt specielt over sportene i Sparta når vejret er sådan her. Det er som om hele stedet summer af liv. Vi er på fodboldbanen, trackholdet løber om the track, højdespring-atleterne hopper over de der ting der, og kuglestødderne kaster med ting - endda rundt om ørerene på os engang imellem når vi bliver nødt til at dele bane.

Nok om vejret lige for denne paragraph. Idag fik jeg en besked fra min kære mor om at nu var det altså 10 dage siden at jeg havde skrevet herinde, men jeg har altså en god grund. Satte mig ned med gulerødder, lemonade og høj sol og begyndte at skrive det her meget poetiske og gode indlæg, og da jeg så ville tilføje billeder frøs siden, og da jeg prøvede at fikse det gik internettet tilbage en side, og slettede hele oplægget. Og så blev jeg sur og irriteret. Jeg hader når den gør det, men nu prøver jeg altså igen... Håber det går bedre denne gang!

Når, nu er det jo ved at være en stykke tid siden, men sidste lørdag tog jeg jo afsted mod Washington. Først havde jeg dog en kamp, men derefter tog jeg i lufthavnen for at mødes med Anika (fra Danmark) og en anden udvekslingsstundent, som viste sig at være Ji fra Sydkorea. Vi fløj så til Washington, DC, en lille let rutine tur for os rutinerede flyvere. En tur der fik mig til at indse hvor meget jeg ikke har savnet at flyve. Før jeg tog til America var jeg helt pjattet med at flyve og lufthavne, men nu efter utallige ture har jeg endelig ind set hvor lidt plads der er på sådan et lille fly; hvor irriterende det er at skulle lande og lette med propper i ørerne; og hvor irriterende det er, når den eneste snack de deler ud er noget du ikke kan udstå. Det skal nok blive en lang tur hjem igen, men jeg har ikke så meget i mod det at det kommer til at være et problem at skulle rejse hjem DK igen ;)

Vi landede om aftenen hvor vi blev mødt af Dawn, og så tog vi ellers ud til vores Inn, i Glenn Burnie, en lille by uden for Baltimore. Søndag tog vi toget til Baltimore og shoppede lidt, og mandag og tirsdag tog vi så til Washington - og tilbage til hotellet hver nat. I Washington, DC, tog vi en Tour Bus rundt, så vi fik set basically everything you have to see. Jeg havde det super sjovt med Anika, Ji, og Inga (fra Slovakia - og som bor sammen med Ji), og vi fik taget en masse billeder havde det super sjovt på busserne, hvor vi snakkede med de forskellige guider. Vi forlod Washington, DC onsdag morgen, og da vi stod af flyet gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig havde savnet familien Lecuru. Da jeg kom ud af flyet stod Suzanne med åbne arme og råbte mit navn på den underlige måde, som hun nu tror er dansk, og så fik jeg ellers en kæmpe krammer. Vi tog ud og spiste mega lækker frokost, og så hev hun mig ellers lidt mere rundt, og så tog vi hjem. Da Jeremy og Rachel kom hjem fik jeg også et kæmpe kram fra hver en af dem. De kom faktisk ind i huset, og spurgte Suzanne hvor jeg var henne, og så løb Jeremy ellers ind i stuen for at være den første til at give mig et kram. Og så krammede Rachel mig - Hvilket hun ALDRIG gør. Har jeg bare lige de bedste værtssøskende eller hvad?? De spurgte mig sådan bagefter, om jeg ikke var fristet til bare at hoppe på et fly hjem mod Denmark, men så måtte jeg jo indrømme hvor meget jeg også havde savnet dem. DC var fedt, og jeg fik set RIGTIG mange ting - skal nok vise jer nogle billeder. Jeg så the Reflecting Pool som Forest Gump løber igennem i filmen for at få sin pige. Jeg ved godt det er plat, men det var næsten højdepunktet. Det hvide hus var også meget cool, and so was the Washington Monument.

At komme tilbage til skole var en helt anden ting. Tre dage væk fra skole betød et par tests missed, masse lektier, som jeg lavede mens de andre havde tests, så i går havde jeg en test i hver klasse, på grund af alt det jeg missede sidste uge. Tror i lige jeg var stresset over weekenden eller hvad? Jeg havde også et paper for til i går, men det måtte jeg simpelthen udskyde, simpelthen fordi jeg ikke kunne overskue det, og også fordi der var en del af det, som jeg ikke anede hvordan man gjorde - noget som mine klassekammerater lærte sidste år, og derfor en selvfølge at folk vidste hvordan man gjorde det - så det var ikke helt min skyld at jeg ikke vidste det. Når, så det brugte jeg jo selvfølgelig som undskyldning, hvilket hun godtog, så i går brugte jeg da også cirka 3 timer på at skrive det (det skal dog siges at de første tre quaters of the paper, var skrevet på ti minutter, men jeg kom til at tage lidt rigeligt med pauser undervejs ;) )
Men nu idag hvor jeg er (næsten) caught up på alle mine lektier, føles det ret så godt. Er totalt back on track.

Fodbold går godt - og så dog ikke. Jeg forbedre mig hele tiden, og for hele tiden af vide af mine medspillere hvor god jeg er, og vi har fået ny coach som laver nogle ret fede drills, men vores hold som helhed klarer det knapt så godt. Tror ikke vi har ikke-tabt en eneste gang. Men jeg tror på at vi godt kan gøre det bedre, alle skal bare lige ind i det - inklusiv mig.

Ellers går det meget stille og roligt i Sparta. Vi har kun 5 uger og 2 dage tilbage i skolen, hvilket alle er vildt spændte på, og jeg har kun 52 dage til at mi familia kommer, så det er jo bare fedt. Tines konfirmation er dog lige rundt om hjørnet, og selvom jeg så mange gange påstod før jeg tog afsted at det ikke var nogen big deal, så er jeg nu ret trist over, at jeg ikke kan være der på hendes store dag. Det stinker (eller sutter som hun så flot udtrykte det) virkelig at jeg ikke kan være det. Gør helt ondt bare at tænke på det. Håber gæsterne kan finde ud af at tage en masse gode billeder af hende. Det aller bedste ville jo være hvis jeg bare kunne sidde på Skype på en stol henne i hjørnet under hele festen, men da hun nu skal konfirmeres på en torsdag, så bliver det liiiidt svært at gøre det. For som det er nok er implied, så har jeg slet ikke noget fri tid i hverdagene. Jeg går i skole, til træning og så hjem og spise, lave lektier og sove. Life is hard as an American.

NÅR JA, og så fyldte min lille prutte søster jo forresten også 15 igår! Tillykke til hende!

Her kommer der lidt billeder - hvis det altså virker denne gang :)

Lincoln Monument

Washington Monument and Reflecting Pool!!

Mig foran the reflecting pool!

Foran det Hvide Hus

The Hope Diamant

JFK og hans kone:)

Mr Clooney og jeg (på the Maddam Tussauds)

Oh yeah, der var mega meget sikkerhed omkring The White House, så det billede derfra var så tæt på som man nu kunne komme. Vi tog også på et Wax Museum hvilket var helt ekstremt overvældende og cool! Var så oppe og køre!

Nu vil jeg slutte af, er så hammertræt efter træning idag hvor jeg bare gik totalt sukkerkold! Håber det bliver bedre imorgen, fordi jeg skal være boldpige, efter vores træning, for Varsity :)

Knus og kram herfra