tirsdag den 18. juni 2013

Over morgen

Dagene går overraskende hurtigt for tiden. Havde været bange for at dagene ville komme til at gå såååå langsomt, når nu Sofia rejste fra mig, og jeg bare skulle sidde helt alene og vente på min mor og far...
Men sådan blev det ikke - det er som om jeg har mere travlt than ever! Den første uge gik det okay langsomt, men jeg havde min gode bog (en ny-udkommet bog, som er vildt fantastisk!!) som jeg læste, og Rachel og jeg tog til Rockford og spiste is osv, og hyggede os, og fik læst næsten hele min bog på den dag. 
I fredags tog Rachel, Sarah (rachels gamle skolekammerat) og jeg til Start og Summer Festival i Rockford og hang ud hele natten, og det tog faktisk mine tanker af fra mine forældres ankomst, så det var meget hyggeligt:-)
Da jeg kom hjem derfra tog det ikke særlig længe før Suzanne mente at jeg skulle tage med Jeremy og Anissa i biografen og se midnats premiere på den nye Superman film (Man of Steel) og selvom jeg totalt thirdwheelede den date (ej hendes venner var der også) så var det det værd! Den film var såååå god! 
Lørdag tog Rachel og jeg til fest/bonfire hos Robby, hvilket var meget hyggeligt! Havde det så sjovt! Derefter tog Rachel og jeg hjem og så Harry Potter, og det fik vi så tiden til at gå med - hele søndagen! (Tror jeg, kan ikke helt huske det)
Mandag hang jeg ud med Dot, og igår tog Anissa, Ashley (Anissas sister), Jeremy, Rachel og jeg til Grand Haven og gik på stranden. Hader at ligge på stranden - det var aldrig en del af min barndom, i guess, fordi vi altid havde sommerhuset at løbe tilbage til efter en svømmetur. I dag skulle være min work-out dag, men naturen er ikke med mig, og selvom jeg kom tidligt op, så blev det en dag med 2 timer lange Skype-samtaler med hver min søster og Sofiiia:-)
Derudover har jeg søgt job (forhåbentligt får jeg søgt nogle flere i den nærmeste fremtid), kigget på lidt priser for en ny computer, prøve at downloade nogle bøger til min kindle (uden held). 
Det med job ansøgninger... Over de sidste par uger (hvor jeg har haft rigeligt af tid til at tænke alt for meget over ligegyldige ting) kom jeg til at tænke på hvordan jeg mon har ændret mig over det her år... Og jeg har ikke kunne sætte en finger på det. Men da det så blev tid til at skrive ansøgninger, så gik det op for mig, at nogle ting har ændret sig. Jeg kan huske da jeg nervøs og med lav selvtillid gik ned med min jobansøgning i Superbest sidste sommer. Sådan er det ikke længere; jeg har bestemt fået mere selvtillid og er blevet ret meget mere easygoing. Jeg håber bare det forbliver sådan, selv når min familie kommer/når jeg kommer hjem til DK. Det er nok noget af det sværeste ved tanken om at skulle hjem - hvad hvis nu den jeg er idag, i Amerika - ændre sig tilbage når jeg kommer hjem igen... Udveksling er virkelig en kludret, men fantastisk, bunke oplevelser. 

Nok om det pladder. Torsdag (imorgen) rejser familien Hansen til USA og på fredag kommer de så til Sparta! Det er så vildt at tænke på at det hele kommer til en ende. Suzanne kom lige ind og sagde: "jeg er så ked af at du tager afsted... Du har virkelig været god for min familie - jeg mener, du er en del af min familie nu!" Kommer til at savne Suzanne og Terry, og Rachel og Jeremy alle SÅÅÅ meget!! 
Idag tog Jeremy og jeg ud og spiste frokost og så fortalte han mig at det er 99% sikkert at han skal til England næste  forår og spille Rugby i 6 måneder! Så det kunne jo være meget hyggeligt hvis jeg kunne spare nok penge sammen til at tage over og besøge ham... Vil så gerne se England og Irland og Scotland:-)

Knus og kram Pauline:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar