FAMILIE I AMERIKA!

Fredag var en lang dag. Altså lige indtil ved 1-tiden (tror jeg, kan ikke huske det) hvor Rachel (for trejde gang den dag) siger at nu er de her altså. Havde lidt svært ved at tro hende men jeg gik langsomt forbi vinduet og da jeg så bilen, fik jeg ellers travlt med at komme ud til dem. Mor var allerede i gang med at sige hej til Suzanne og hunde, men så dukkede jeg lige op og sagde Hej, og så sukkede min mor højt og før jeg vidste af det, fik jeg mit første "mor-kram" i 10 måneder og 1 dag. Et sus gik igennem min mave, og jeg måtte koncentrere mig meget for ikke at lade tårerne, der havde samlet sig i mine øjne, løbe ned af mine kinder. Af en eller anden grund ville jeg ikke græde foran Suzanne og Rachel. På den anden side af bilen kom min far gående og et lige så stort sug gik igennem min mave, og tårerne pressede igen på. Så var Tine der, og hun lignede meget sig selv, og hvor var det dejligt at få et rigtig søster kram! Viktor kom bagefter, men jeg stoppede ham før han krammede mig, for hvor jeg før skulle bøje mig ned for at se ham i øjnene, så var jeg lige ved at slå mit hoved ind i hans, fordi han var vokset så meget!! Hans ben var så skide lange! Bagefter fik han dog en kæmpe krammer, og så blev der ellers udvekslet hilsner mellem the lecurus og the Hansens/Poulsens:-)

Nervøsiteten over at det ville være akavet i starten havde vi nok alle delt lidt, i hvert fald her i Sparta, men heldigvis er jo begge mine forældre snaksaglige, pg man kan kun sige det samme om Terry og Suzanne, så de havde det alle vældig hyggeligt fra begyndelsen! Viktor blev lynhurtigt min bedste ven, mens Rachel og Tine vist begge har fundet en ny ven i hinanden! Der har ikke været et øjebliks stilhed her i huset siden fredag, og nu er det altså søndag aften, og imorgen kører vi ud af indkørslen hen af formiddagen! Jeg vil ikke begynde at snakke om hvor vildt det er, og hvor ked af det jeg bliver når jeg rejser fra the lecurus, fordi jeg mærker det ikke lige nu. Lige nu glæder jeg mig bare til at skulle rejse rundt med min familie, og kun at skulle snakke ét sprog, fordi alt det er skiften mellem sprog giver mig altså bare en lille smule hovedpine. Kan slet ikke holde styr på det. Lyver ikke engang omkring hovedpinen. Det er virkelig udmattende! 

Jeg er dog sikker på, at lige så snart jeg kommer hjem til DK, og falder lidt til at så skal jeg nok nå at savne USA. Ingen tvivl om det. Fordi despite mange ting, så har jeg nydt det, og det har da været et hyggeligt år! Jeg har forbedret mit engelsk en masse, på flere måder end jeg havde troet, og jeg har ændret mig personlig og lært meget om mig selv, selvom det har været ret så let bare at falde tilbage i den gamle rytme med min familie. Ingen problemer med at snærre af mine søskende og min mor engang imellem, selvom jeg virkelig prøver på ikke at gøre det... Oh Well, practice makes perfect, right?

Jeg skal nok fortælle jer lidt om hvad vi har lavet i denne weekend, men lige nu er jeg så hammer træt, at jeg bliver nødt til at huske mig selv på at trække vejret! Godnat Danmark, eller rettere sagt, godmorgen! 

Og tillykke med fødselsdagen, til min morbror Henrik, som fyldte år i går (stadig idag for mig)! Tillykke!! - hvis du altså læser det her:-))

Mange knus og kram fra Pauline (og resten af familien - især mor, som sagde at jeg hellere lige måtte til at opdatere min blog:-)