lørdag den 12. januar 2013

Roller Fox!

Hejsa!
Igår havde jeg en ret fed aften! I geometri spurgte Robby (som sidder foran mig) om jeg ikke ville komme i aften, hen til det sted hvor han arbejder, nemlig Roller Fox. Han sagde at hvis jeg fik Kristen med kunne vi komme ind gratis. Så efter skole spurgte jeg henkastet Kristen om det var noget hun havde lyst til, og lynhurtigt fik hun fat på Robbys nummer og fik bekræftet det hele, og Dad ville gerne køre os derhen, så det var altsammen bare perfekt!
På en eller anden måde fik jeg det fortalt til Rachel, og snart ville hende, Alexis og Brigdet (Rachels veninde) også med, så det var ret cool! Vi var der ved cirka 7-8 pm-tiden, kan ikke helt huske det, og så var det ellers på med rulleskøjterne, og så skøjtede vi rundt i (ovale) cirkler hele natten, med fed musik og blinkende lys! Det var sååååååå sjovt!! Det viser sig at hele Robbys familie har noget at gøre med det her sted (ved ikke helt om de ejer det eller hvad) mens hans lillebror og hans far var der også, og de var mindst lige så cool og skøre som Robby! Så fedt! Væltede ikke en eneste gang, hvor Kristen, Alexis og Rachel var mere uheldige. Kristen faldt på numsen flere gange - ja, selv én gang hvor hun egentlig bare stod og kiggede på, på gulvtæppet, og så faldt hun lige pludselig. Alexis var nede mange gange, både på grund af andre mennesker og så også bare fordi hun mistede balancen. Én gang blev Soulja Boy's "Superman" spillet, og Rachel syntes det kunne være fedt at lave "the Superman-move" lige ind foran mig og Kristen, og det resulterede i at jeg stoppede op, mens Rachels susede ind foran mig. Kristen skyndte sig til siden, så Rachel susede lige bag om hende, og Alexis blev skubbet ud til siden. Ud i alle menneskerne som stod og kiggede på. Jeg var flad af grin! En anden gang kom jeg til at ramme en dreng med mine store armbevægelser, så han bremsede/ændrede retning, og løb lige ind i Alexis, så det endte med at de begge lå nede på gulvet og rullede rundt. Var flad af grin, indtil det gik op for mig at det var min skyld. Så vendte jeg om og skyndte mig tilbage for at høre om hun var okay. Ups. Haha!
På et andet tidspunkt legede vi fange, og hvis du var fik du sådan en lilla tube ting, og Rachel var så. Der var kun én dreng tilbage på banen ud over hende og den anden person der var. Rachel spillede det forresten ret klogt. Hun løb bare modsat alle andre, så hun fik ram på rigtig mange! Grinede hele spillet igennem! Nå, men så kom hun løbende mod den her sidste dreng, og hun rammer ham så lige præcis, selvom han prøver at undvige. Det så mega cool ud! Næste øjeblik løber Rachel dog lige ind i væggen, hvilket så knapt så cool ud! Haha!

Det var nu meget sjovt! Jeg tog nu en pause ved 21:30 tiden, fordi jeg var begyndt at få vabler, men så ved 22-tiden kom jeg ind på banen, og for første gang (måske fordi jeg havde holdt alle de andre piger i hænderne hele tiden) fik jeg rigtig god fart på, og jeg begyndte at skøjte rundt om mennesker og alt muligt! Det var så fedt! Vi snakker om at gøre det næste fredag igen, og så tage hjem til Rachel bagefter! Det kunne være så fedt!

Idag er mine fødder dog helt smadrede og jeg har to store vabler på indersiden af mine fødder, min stemme er helt væk, for hvert 5. minut blev vi bedt om at skrige af vores lungers kraft, og jeg fik grint ret så meget også! Jeg har dog haft rigtig travlt med at læse min Steven Spielberg-biografi som jeg fik med posten igår, og den er bare så cool! Jeg vil også være filminstruktør! Ej, men det er en vildt cool bog, kan slet ikke vente med at læse resten.

Deruderover er der ikke sket så meget. Jeg er mega træt idag, og har ømme fødder med vabler på, og har egentlig bare lyst til at spise is og se film resten dagen. Måske er det lige præcis det jeg gør. Jeps. Det vil jeg gøre!

Min mor og far er endelig begyndt at planlægge amerikaner tur, så jeg er blevet mailer mellem forældre og hostparents, så vi kan aftale lidt datoer og halløj! YAY!

Knus og kram!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar