tirsdag den 12. februar 2013

Lever livet!

Nu er vi snart halvvejs igennem februar, hvilket betyder kun lidt over 4 måneder til familien Hansen lander i Chicago! Glæder jeg mig? JA! Især nu hvor hele familien er taget til Lalandia med min mors rigtige gode veninde og hendes to drenge, som vi også gjorde sidste år. Hvor ville jeg ønske at jeg var der med dem!

DK har ferie i denne uge, men så heldig er vi jo ikke herover. Dog har vi været RET heldige denne uge - indtil videre. Fredag havde vi en ret dejlig sne-dag, som de fleste faktisk forventede. Rachel inviterede Alexis over, og vi begyndte at lave en musik video, hvilket jo var super hyggeligt - og mega lækkert da jeg elsker at redigere de videoer! (I dag fik jeg den skøre ide at jeg da skulle instruere en film, som de er i gang med at lave (tror jeg da) over en af mine ynglingsbøger, men da mente Rachels altså at jeg lige skulle afslutte 10. klasse først. Nå, nå, okay. Haha:)
Vi købte en masse slik og åd det hele. Vi legede i sneen, og gav hinanden vaskere. Jeg gav begge pigerne vaskere, og på et tidspunkt kunne Rachel altså ikke tage det mere, og hun sad bare og skreg om hvor meget hendes ansigt brændte, og jeg grinede jo bare, indtil Alexis tacklede mig, og gav mig en snevasker, og så begyndte mit ansigt også at brænde og jeg løb skrigende ind i huset. Sådan en tøsedreng. (ups, har fortalt jer alt det her allerede, men pyt).
Hun sov her til lørdag, og lørdag morgen tog Suzanne (Min nye værtsmor) Jeremy og jeg med ud at shoppe, og vi rendte rundt i Sams Club (som er lidt alla Metro eller hvad pokker det hedder), og spiste madprøver - hun havde ellers lovet at købe os frokost, men det behøvede hun ikke nu. Jeg åd mig mæt i prøver fra Sams Club, haha. Da vi så står og kigger på bøger eller whatever, kommer Joanna fra min engelsk 10 klasse, og siger hej, og jeg introducerede hende til Suzanne, og bagefter siger Suzanne: "Jaaa, du kender folk i Michigan," og så grinede jeg og sagde: "Jaaaa, jeg er populær, jeg møder folk i supermarkedet!"
Det var nu meget sjovt.
Resten af dagen så jeg the Walking Dead, som jeg havde gjort resten af ugen, for at se 2½ sæson før søndag aften hvor det nye afsnit havde premiere. The Walking Dead er en serie som handler - ikke om Zombier, men Walkers. En sygdom er spredt på jorden, og den dræber mennesker, hvorefter transformere sig selv ind til Walkers, som spiser mennesker - ikke kun hjerner. De kan kun blive dræbt af et skud i hovedet (hvilket er meget sjovt, eller ikke sjovt, men i ved, så i sæson to når de begynder at dræbe mennesker, så skyder de dem to gange i brystet, og så begyndte jeg at skrige af tv'et "SKYD DEM I HOVEDET", fordi jeg var blevet så vant til at det var sådan man dræbte. Det er en ret ulækker serie, men den er så fængende, fordi det basically er en soap-opera - bare med zombier (eller Walkers, som de jo hedder). Serien er MEGA stor herover, og Suzanne bliver ved at spørge om mine forældre mon ville lide det, men jeg bliver ved med at fortælle hende at zombier ikke lige er en dansker ting... Er det? Jeg tror ikke min far ville se det anyway. Men jeg brugte jeg hele min weekend på at se, og i nat var der faktisk en walker i min drøm, og jeg cyklede altså rundt i New York City i min drøm.
Søndag aften havde vi så gæster over (Alexis kom over igen) og der blevet lavet MEGA LÆKKER OG SUND mad, og så blev der ellers set det nye Walking Dead-afsnit. Bagefter (klokken 22) gik vi trætte i seng, ved tanken om at vi skulle op i skole næste morgen. MEN DER VAR EN UVENTET SNEDAG! Hvilket vil sige at vi havde fri! Så skønt. Så vi stod op ved 10-tiden, og så kørte Terry Rachel og jeg til Rockford Bibliotek for at finde en bog, som selvfølgelig ikke var der, og så gik vi ellers bare lidt rundt i Rockford-by. Det var meget koldt, men meget hyggeligt. Der var en mega fed butik, som jeg skal have min forældre med ind i når de kommer, så de kan købe et mega cool puslespil over Michigan.
Bagefter tog vi hjem og så tre mega gode film i streg. Først så vi Indiana Jones, som er en mission for meget at se, siden jeg købte Spielsbergs-biografi. Den var faktisk overraskende god, men det skal den jo også helst være, siden den er så populær. Grinede dog lidt af de dårlige effekter da de onde Nazis smelter, men den er jo også lidt gammel. Derefter fik Rachel og jeg lov til at se I Am Number Four, som jeg mente Rachel skulle se, da hun havde læst bogen, men aldrig set filmen (hvilket det viste sig at hun faktisk havde, men vi så den alligevel.... Tihi). Bagefter fik Terry lov til at vælge igen, og denne gang så vi Ferris Bueler's Day Off, hvilket er en gammel klassiker i Amerika, og i starten kunne jeg ikke se pointen i den, men den er GENIAL!! Købte faktisk en trøje idag der sagde: "Save Ferris!" som de alle går og siger i filmen, da Ferris er "syg". Se den hvis i ikke har set den!! "TWIST AND SHOUT, TWIST AND SHOUT!"
Som jeg sagde til Rachel idag, så er det (pil op) derfor jeg kom til Amerika. For at lære om kulturen, især om deres film. Nye som gamle, men må indrømme jeg elsker at se de gamle film, og jeg føler virkelig jeg får et indblik i den amerikanske film historie nu.
Idag havde vi endnu en dag fri! Totalt uventet da det slet ikke havde sneet så meget. Dog var vejene ret dårlige. Men så vågnede vi ved 9-tiden, og så spurgte Jeremy om vi ville med i the Mall, og det ville vi selvfølgelig gerne, så der var Rachel og jeg fra 10:20 til 14:30. Jeg købte en af mine ynglings bøger til Rachel, da jeg mente at hun skulle læse den. Har den med herover, (købte den i DK) på dansk, men den kan hun jo ligesom ikke læse. Derudover købte vi en t-shirt hver, og i det hele taget havde vi bare en super dag.

Nu håber jeg lidt på en sne-dag imorgen også, da jeg gerne vil læse en ny bog jeg er startet på...

GTG!
Knus og kram!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar