Pauline i USA 2012/13: Amerikaaaaaa

Ups. Livet on the road er glemsomt. Det er godt jeg har min dejlige mor med mig, som engang imellem kan huske mig på at jeg skal skrive herinde. Jeg har det bare så dårligt med at opdatere uden billeder, da jeg jo tager så mange, men min harddisk driller ualmindelig meget, så hader at bøvle med de billeder. Men nu er jeg klar, yay :)

Det viser sig, som jeg har nævnt før, at min familie (Hansen) og min amerikanske familie (Lecuru) går sammen som peanut butter and jelly. Selv nu, en uge (føles som langt længere) og 100 nye minder efter, bliver der stadig refererret (stavekontrollen virker desværre ikke, så jeg undskylder for stavefejl) til the Lecurus og genfortalt historier og minder. Familien Hansen var virkelig begejstret for at have mødt the Lecurus, og elskede at være ved dem. Der blev endda snakket om, fra begge parter, om at vi skulle blive lidt længere, men vi sluttede det hele før det blev for meget, og jeg tror vi gjorde det på det helt perfekte tidspunkt.

Vi kørte mod Chicago, som var en vildt stressende by for Hr og fru Hansen (selvom hun jo ikke helt hedder det længere), så jeg tror de åndede lettede op da vi endelig kørte derfra. Når det er sagt, så er der ingen tvivl at vi alle nød det. Jeg nød det nok mest af os alle. Selvom vi havde mange flere steder at besøge, så elsker jeg altså bare amerikanske storbyer så meget, og Chicago var inden undtagelse. Vi ankom mandag aften (d. 24 juni) og startede vel egentlig bare med at flade ud på hotellet.
Tirsdag morgen tog vi ind til centrum for at gå en tur inde i Millenium Park, hvor The Bean bla. befinder sig. The bean er den der store spejl ting, som er en af Chicago's kendetegn (i hvert fald efter min mening). Den var så fed at se, og Tine havde meget sjov med at gå rundt og finde præcis de steder hvor Miley Cyrus har stået, da en af hendes film (LOL) blev filmet her i byen. Vi var også på the Navy Pier, som jeg aldrig havde hørt om, end før jeg tog der ned med the Senior Class, som alle var vildt begejstret for at skulle derud. Så det syntes jeg da jeg blev nødt til at vise dem alle sammen. Vi gik langt, og far fandt da også hans firmas hovedkontor tilfældigt, så det var han vældig begejstret over. Efter en lang dag tog vi alle i poolen, undtagen mor, og hyggede os lidt. Den 26. (onsdag) tog vi i et mall for at finde et batteri til Tine's kamera, men fandt ikke noget. Som man kender os bedst, gik vi pludselig alle sukkerkolde, og så blev vi nødt til at spise. Vi gik ind på et burger restaurent (Vi spiser ikke andet end burger for tiden), og da vi ikke helt havde tralvt, lagde vi ikke helt mærke til ventetiden, som vi ellers også var blevet gode til at tilpasse os til. Da vi så for regningen kom en af cheferne op (tror jeg), som også havde serveret lidt for os, og undskyldte for ventetiden, for åbenbart har restaurenten et slogan om at det kun tager 10 minutter, hvor det tog 25 minutter før vi fik mad. Så han tog lige halvdelen af vores regning. YAY!
Derefter tog vi op i Willis Tower (Sears tower) hvilket var ret så sejt! Man står oppe på 103 etage og kigger ud over hele byen, og så kan man gå ud i sådan nogle glasbokse så det ligner man står lige ud i luften. Da jeg første gang skulle træde ud på dem, var det som om jeg bare ikke kunne, men så sparkede jeg lige mig selv i numsen og gik der ud - og nøj hvor var det fedt!
Bagefter tog vi ud og spiste på en restaurent, som hedder Ed Debevic's, hvor de er kendt for at være ret ubehøvlede over for kunderne, så det var meget sjovt at prøve noget anderledens. Maden var ikke så god, men underholdningen var fantastisk. De stillede sig også op i vindues kammen og dansede til YMCA-sangen. Var flad af grin.

Torsdag den 27 pakkede vi så sammen og kørte mod Cedar Point - kårets verdens bedste forlystelses park 15 år i træk. Vi fik dog først adgang til parken fredag, hvilket nok også var meget godt, for der var vildt storm og tordenvejr torsdag aften.
I en pakke hvor der normalt er 1-2 timer lange køer ved hver forlystelse, var det ret så fedt at få en time tidlig indgang til parken. Vi fik prøved 3 rutchebaner på én time - hvor sidste gang jeg var i Cedar Point, fik jeg prøvet 3-4 rutchebaner på HELE dagen! Da klokken var 14 havde vi prøvet ALLE rutchebanerne i parken pånær 2. Klokken 14 begyndte det at storme lidt igen, og selvom vi tog tilbage i parken senere, så blev det aldrig helt det samme, da store mængder af mennesker var der.
Fredag var der mange flere mennesker i parken, så Viktor og jeg gik igen tidligt ind i parken, mens mor og far pakkede og Tine så tv. Vi brugte de første par timer på at prøve få forlystelser, og en halv time på at lede efter mor og far, da jeg ikke havde taget min telefon med. Ups. Vi fandt dog hinanden ligesom det begyndte at regne, og så stod vi ellers under et halvtag ved en bod i 1½ time. Det øs regnede HELE tiden. Derefter var vi lidt færdige med at være i parken, og vi forlod parken for at køre ud på vores nye hotel lige uden for byen. Senere tog vi dog tilbage til parken, og Tine, Viktor og jeg fik prøvet en af de sidste to rutchebaner vi manglede - og den var MEGA vild! Og så var det helt mørkt, så vi kunne jo ikke se hvad der ventede os.

Søndag den 30. kørte vi så til Niagara Falls. Mandagen tog vi så på en guided tur, og da vi boede i Canada, skulle vi over på USA siden for at få den fulde tur. Mor og far glemte bare at sige at vi skulle over grænsen så jeg tog ikke mine papirer med, så jeg fik liiiiidt problemer med at komme ind i USA, men endnu flere med at komme ind i Canada igen. Men vi fik forklaret det, og de var venlige at lade mig igennem.
Den guidede tur var helt fantastisk, og vi kom rigtig tæt på vandfaldende, bla ved hjælp af Made of the Mist bådtur, som jeg meget gerne ville anbefale, men bliver desværre lukket næste år. Der kommer en ny bådtur, men den hedder bare ikke det gode gamle navn, som den er så kendt for...
Om aftenen så vi fireworks over the falls, og det var bare super smukt fordi det var Canada Day, hvilket er deres national dag! Vi snakkede også med et nygift par, som var sååååå søde, så det var rigtigt hyggeligt.

Tirsdag den 2. kørte vi så videre til Alberny (tror jeg det hed) hvor vi lavede et lille mellem stop før vi fortsatte til Boston den 3. juli, som forresten er i dag. Eller i går for jer, når i læser det. Vi har ikke rigtig lavet andet idag end at hænge ud på hotellet - uh selvom jeg fik trænet for første gang i næsten to uger i Alberny, hvilket føltes fantastisk, især fordi Viktor og jeg hoppede i poolen lige bagefter. Imorgen er det 4th of July i Amerika, og da Boston var byen hvor det hele startet forventes der at være SÅ mange mennesker, og da vi rigtig gerne vil ud og gå the freedom trail uden at blive trampet ned, snakker vi lidt om at gøre det her til aften, så jeg vil lige skynde mig at smide nogle billeder op, og så bliver jeg nødt til at smutte, men nu fik i jo også bare hele historien :)

Uh, ja og så har jeg fundet ud af at jeg skal gå i 1.v på Allerød Gymnasium efter sommerferien her til morgen, så nu kan jeg ikke andet end at glæde mig til det - bliver så mega fedt!

Here comes the pictures :)