fredag den 12. juli 2013

NEW YOOOOORK

Nu er familien Hansen landet i NYC - nærmere sagt New Jersey, men det er New York, på den anden side af floden, som vi kommer til at besøge.

I går var vi dog i Cape Cod, hvor vi sov i to nætter. I foregårs tog vi på hval safari nede i Cape Cod, og det var godt nok noget af det sejeste jeg nogensinde har prøvet. Crewet var vildt gode til lige at spotte hvalerne i havet, og så fik vi ellers taget billeder af hvalerne, som både dukkede op meget langt ude, men også så tæt på som tre meter væk fra båden! Det var så vildt og surrealistisk, og nogen af dem var dog bare store.
Selvom familien klarede turen meget godt, så var der én der fik det lidt dårligt (mig), og måtte sidde nede bag i båden, ved toiletterne if I might add, i en time. En dame var dog så venlig at komme op og give mig nogle søsyge piller, hvorefter Tine så begyndte at snakke om mad, hvilket heller ikke hjalp så meget. Jeg kastede dog ikke op, hvis nu i var nysgerrige ;)

Idag gik turen så mod New York, som tidligere nævnt, og da mor og far kom til at vælge en forkert vej, røg vi lige ind igennem New Yorks dystre afdeling - The Bronx. Jeg syntes det var meget spændende at se, mens andre havde lidt svært ved det. Der var i hvert fald helt stille i bilen, hele vejen igennem kvarteret. Mor og Tine var vist ikke så glade for det. Men nu er vi landet sikkert og godt på hotel Holiday Inn i New Jersey, med et dejligt stort værelse! Noget vi sætter rigtig meget pris på!

Nu har jeg også købt en ny computer, så nu skulle det være lettere at overføre billeder - bortset fra at jeg ikke lige har fået lagt billederne fra Boston og frem over på computeren, men det skal jeg nok vise jer... Lidt senere! :)

Det var det for nu :)
Knus og kram, Pauline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar