Kreativ titel, jeg ved det, that's just how I roll. Haha :)
Øhm, det er ved at være jul, og jeg har modtaget gaver fra familie og venner, og jeg har modtaget julehilsner fra Onkel Martin og farmor og bedstefar (som jeg stadig ikke har besvaret, undskyld), og jeg føler mig virkelig elsket og savnet. Vi bager mange forskellige lækkerrier, men det er altså ikke det samme som rigtigt dansk julebag, da det inkludere meget mere chokolade, som snickers (eller hvad de nu end hedder) osv. Det smager himmelsk, men købt.
Julen nærmer sig som sagt med hastige skridt, men man kan tydelig mærke at det ikke er den danske jul der nærmer sig. Det er den amerikanske, og den amerikanske (selvom vi åbner gaverne den 24. om aftenen herhjemme, også) er slet ikke den samme som den danske. Jeg er meget spændt på at opleve det, men jeg er næsten 100 på at det ikke vil føles som rigtig jul. Derudover har jeg i den seneste tid haft rigtig svært at værdsætte der hvor jeg er, og at jeg bor hos familien Burley. Idag slog det klik, og pludselig er alt vidunderligt. Jeg har indset at jeg er virkelig heldig. De gør ikke tingene som på samme måde i Danmark, og de har nogle andre, fremmede (lidt meget stærke) meninger om ting, men på den anden side, så føles de virkelig som familie. Jeg er mig selv når jeg er med dem, og jeg er ikke bange for at lave sproglige fejl, fordi de kender mig, og den måde jeg snakker på, de har vendet sig til det, så de forstår mig alligevel. Derudover er det gået op for at jeg er næsten færdig med første semester (om en måned er det ovre) så det betyder at jeg er halvvejs gennem mit år i USA! Jeg brugte de første mange dage (efter det gik op for mig) på at glæde mig til at være hjemme i DK igen, men så tænker jeg på alt det jeg oplever. Alle de nye mennesker jeg lærer at kende hele tiden, og at jeg får lov til at snakke amerikansk hele tiden - som jeg altid har drømt om. Amerika er cool på mange måder, dog ikke de måder jeg muligvis havde forventet, men det er jo Amerika for crying out loud, et land jeg altid har set op til, og har (for det meste) levet op til forventningerne. Men hvis du spurgte mig - som mine (rigtige danske, i ved,) forældre gjorde den anden aften - om hvilket land der var bedst, vil mit svar altid være: "Danmark". Som jeg fortalte mine forældre: "Danmark er det cooleste land i hele verden!" Jeg har lært at værdsætte hvad jeg havde derhjemme, OG hver gang jeg fortæller om DK, falder folk altid pladask for det. Unge som voksne begynder at snakke om hvordan de gerne vil besøge DK og det gør mig altså stolt! Min danske søster forklarede om den anden dag, hvordan de snakkede engelsk i nogen af butikkerne inde i KBH, og det gjorde mig lidt øv, fordi dansk er et flot og enestående sprog, som vi burde værdsætte meget mere end vi egentlig gør. Jeg kan huske, hvor travlt jeg havde med at skulle snakke engelsk hele tiden, men danske er nu bare federe.
Nå, nok med alt den "halleluja-snak", nu for i nemlig lov til at høre om alle de ting jeg har lavet denne uge.
Igår tog jeg med Rachel hjem efter skole og vi hyggede os rigtig hjemme hos hende, inden vi tog til the Basketball game om aftenen. Det var den mest spændende kamp jeg nogen sinde har set!!!! Af alle de kampe jeg har set i hele mit liv - jeg indrømmer: det er ikke mange - men det her var helt klar den fedeste, også, i ved, ud over basket. Vi spillede mod et sort hold (altså de var sorte) og sorte (ikke for at være racistisk eller noget) har et ry for at være RIGTIG gode til basket. Og det var de også. De kunne kaste mega langt, greb umulige bolde, og kunne hoppe mega højt. De var vildt gode. Men Sparta og det andet hold var tæt hele kampen. Vi ændte ud med en score på 57-58 (vi havde 57) og fire sekunder tilbage på tavlen. En eller anden Sparta fyr dripler nede af banen fra modstanderes kurv, kaster den da han har løbet en kvart del af banen, til Scheckler som løber det sidste stykke og kaster bolden i kurven til en 2-pointer, tror jeg! Og Sparta vandt!!!!! Folk gik helt amok, og det samme gjorde jeg! Det var en enestående kamp, og i lige pludselig var sport intressant. Indtil Jeremy (vores ride hjem) besluttede at blive til pigernes kamp, hvor der ikke gik nær så mange mål ind. Tøse piger altså. Vi gik dog i den anden pause, og vi tog Kristen med hjem, da Mom and Dad var ude og jule-shoppe, så de kunne først hente hende klokken 9. Vi dansede rundt i køkkenet til gammel hiphop musik, og opfandt endda nogle nye dansetrin. Jeremy fandt det dog skræmmende så han deltog ikke. Da Kristen blev hentet åd Rachel og jeg en masse Kit-Kats, og drak noget Dr. Pepper, så jeg var helt rundt på gulvet. Danset og lavede dårlig jokes i 2 hele timer. Men er du gal vi havde det sjovt! Klokken 11:30 kom "2012" på, og den havde jeg plaget om at se hele dagen, så det var bare perfekt. Rachel var dog virkelig træt, og hun faldt hurtig i søvn, og da jeg lagde mig ned på sofaen ved siden af hende, faldt jeg også hurtigt i søvn. Det var en super sjov dag, og da jeg vågnede næste morgen, sad Rachels Mom (Susanne, sjovt ikke?) klar til at snakke om DK, og det er bare så fedt, fordi hun elsker alt hvad vi gør! Hun sagde også at jeg altid kunne komme over, hvis jeg havde brug for en lille pause, og jeg tror, at jeg vil gøre brug af hendes tilbud, mest fordi Rachel er så sjov at hænge ud med.
Jeg blev så hentet lørdag morgen (idag) klokken 10:30, hvor vi derefter kørte til et fotostudie hvor Emma skulle have taget sine jule/tremåneders-billeder. Næsten hele familien var med, og klar til at se lille smilende Emma få sine billeder taget. Problemet var bare at lige meget, hvor mange underlige lyde denne her fotograf lavede, så ville Emma altså bare ikke smile. Halvvejs inde i the session vender Amanda sig om, og kigger på mig, som prøver at mundre Emma op. "That's it! Pauline kan altid få hende til at smile! Kom Pauline, kom over og få hende til at smile!" Så det gjorde jeg. Alt jeg behøvede at gøre var at sige: "How are you?" i en lyd baby-tone-snakke-stemme og hendes ansigt lyste op. Og når jeg grinte smilede hun endnu mere. Jep. Jeg kan bare det der. Ej, jeg blev så stolt, og Emma er bare den smukkeste baby i hele verden når hun smiler - også når hun ikke smiler, så det var bare dejligt!
Derefter tog vi i the mall og købte julegaver, og det var rigtig sjovt! Kristen og jeg lavede dog et smart system. Jeg valgte tre par øreringe jeg gerne ville have, og det samme gjorde Kristen. Derefter gav jeg dem jeg havde valgt til Kristen og hun gav mig dem hun havde valgt, og så ville vi betalte for hinandens. Og det gjorde vi med pretty much everything. Hun sluttede turen af med at sige: "Act surpriced" (spil overrasket). Haha, det var nu meget sjovt. Vi fik os selv tegnet som tegneserie figurer, hvilket var vildt cool, og så fik vi hver især endnu en ØRE PIERCING!! I ved oppe i den øverste del af øret. Jep. Jeg fik den bare i midten af øre-kanten (kan altså ikke huske hvad det hedder) fordi mine ører er underlige-.-
Jeg så slet ikke da hun gjorde det, så det kom lidt som et chok, og jeg som ellers var klar til at knuge øre-rings-bamsen (en bamse de havde som små piger kunne give øreringe på hvis de var nervøse) og tude i vilden sky, men det havde jeg slet ikke tid til, men det var jo bare fedt! Og det ser så cool ud! Føler mig rigtig cool ;)
Bagefter the mall tog vi hjem, og jeg skypede lige en halvtime med en håndful drenge og piger fra min gamle klasse, så det var helt vidunderligt! Blev så glad af at se dem alle sammen, var helt ked af det da vi blev nødt til at tage afsted igen, men jeg følte ikke jeg kunne lade familien vente længere. Vi tog på Applebee's hvor de sang fødselsdags sang for Kristen da hun har fødselsdag imorgen, og det syntes hun var rigtig pinligt, især for at tjeneren fortalte det til hele restaurenten og fik dem til at klappe med. Så sjovt!
Nu vil jeg gå i seng, for jeg er så træt, og vi skal op og i kirke imorgen, og jeg skal rydde op på mit værelse, og pakke gaver ind. Puh ha!
Godnat - eller godmorgen, og rigtig glædelig jul, hvis ikke jeg "snakker" med jer inden! ;)
Knus og kram, Pauline :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar