torsdag den 20. december 2012

Så meget at fortælle om!

Når jeg starter de her indlæg kan jeg aldrig huske, hvor meget jeg skrev om i det forrige indlæg, så bliver altid nødt til at læse det gamle indlæg igennem. Så tosset.

Nå, men nu skal i høre. Jeg ved ikke om jeg har fortalt jer om Dot... Dot er en amerikaner som var udvekslingsstudent for en sommer i '74 - i Danmark! Hun blev så forelsket i landet at hun har besøgt det hvert år lige siden. Grandmas veninde er venner med Dot, og da Grandmas veninde hørte at Gene og Tina havde en dansk udvekslingsstudent, kom hun til at tænke på Dot og mente bestemt at Dot gerne ville møde mig. Og hun havde ret. Og jeg ville gerne se hende! Hun ringede til mig og vi snakkede lidt, og så på et tidspunkt spørger hun hvor jeg var fra, og da jeg siger Allerød, bliver hun helt glad, fordi hun har været der mange gange! Hun var venner der bor i Magnolievangen! Ja! Jeg ved det!! Så vildt! Nå, men hende mødtes jeg så med søndag eftermiddag og vi lyttede til Birthe Kjær og Henrik Krogsgaard-julemusik, og hun havde bagt vaniliekranse, og vi drak the, og det var bare så hyggeligt! Vi snakkede løs i 2-3 timer, uden rigtig at opdage hvor tiden blev af! Hun havde (mange år efter hun først havde boet i DK) lært sig selv at snakke dansk, så det kunne hun også! Hun var dog lidt genert, men jeg elskede det, fordi hun lød lidt som Mary - i ved den samme accent. Hun havde også hele matador serien, og hun har ændret indstillingerne på sin dvd-afspiller, så hun kan faktisk se de danske dvd'er! Nå, men hun havde også ristet løg fra IKEA, og danske julenisser, og i ved cross-stich billeder af DK! Så vildt! Vi så nogle billeder fra en tur til DK, som hun tog på, med sine niecer. De var i Lalandia og alt muligt. Det var ret cool!
Hun kendte også en kok som måske kan lave noget rigtig dansk leverpostej til mig! Yay! En dag - efter jul nok - skal vi lave et rigtigt dansk måltid for hele familien! Det skal nok blive godt.

Derudover bliver der snakket meget om jordens undergang imorgen. Og så så jeg lige at Vi Unge havde slået Nik & Jay's sang "En dag tilbage" op på facebook, og så kunne jeg ikke lade hver med at grine! Så sjovt!
Jeg personligt selv planer for "jordens sidste dag". Jeg skal over til Rachel og sove hos hende, og bare til ære for alle dem der rent faktisk tror at jorden går under, så skal vi se "2012"! Haha :-)

Der bliver jo snakket rigtig meget om guns-lovene herover. Og der er meget delte meninger i denne husholdning. Jeg er totalt imod guns. Det er Gene ikke. Han mener at der skal guns i skolerne, altså til lærerne osv., og det har jeg MEGET svært ved at sætte mig ind i, så derfor gider jeg faktisk ikke helt at snakke om det mere. Er så træt af det.
Jeg var hjemme hos Rachel i mandags og der var bare en helt anden stemning end herhjemme, for tiden. Så det var helt rart. Jeg havde det SÅ sjovt med Rachel, Alexis og Rachel's mor. Hun er så sjov. Og vi sad og rockede løs til 80'er musik i bilen, og det gør vi jo ikke herhjemme, ikke at det er en dårlig ting, men har bare savnet at høre noget af det amerikanske musik, som jeg havde glædet mig til, at høre når jeg rigtig kom til Amerika.

Mandag fik jeg en DEJLIG pakke fra Helle og Preben i Thisted, med lakridser og Lille Per film - til julebal i nisseland! Yay! Tirsdag modtog jeg så julegaver fra Lene og Henrik (min morbror og tante) så det var så dejligt, og havde jo slet ikke regnet med noget af alt det her, så det var bare ekstra skønt!

Ved godt det her indlæg er lidt rodet, men skriver bare lige hvad der falder mig ind :-))))

Igår, i Youth Group, skulle vi hen på et plejehjem og synge julesange. Vi mødtes i kirken, bladrede bogstavelig tavlt igennem sanghæftet, og så tog vi hen på plejehjemmet, og så sang vi ellers bare hvad der faldt os ind, og der var ikke så mange gamle der, men dem der var der, blev SÅ glade! Da vi gik derfra skulle vi give hånd og ønske glædelig jul til fire damer som sad og lyttede til os, og den ene tog min hånd og klemte begge sine hænder om min og takkede mig mange gang! Så sødt!
Vi sang den der: "We wish you a merry christmas" og jeg blev ved med at synge den danske version inde i mit hoved, og da vi så er næsten tilbage ved kirken, siger jeg til Macy at den kunne jeg altså synge på dansk (da jeg havde siddet og sunget den på engelsk hele vejen hjem). Og så siger hun til min overraskelse at jeg bare skulle gøre det. Og det gjorde jeg så. Og da vi så er inde i kirken igen, og jeg bliver bedt om at synge den for trejde gang, står hele youth gruppen og lytter til det, og Jake prøvede at så den første sætning og det lød som om han sagde Glögg 100 gange i træk. Det var så sjovt!!

Derudover oplevede jeg noget for første gang! Og det var ikke en god ting. Cyber-bullying (altså online-mobning). Min veninde Rachel havde skrevet en status på facebook hvor hun jokede med at hun ville dø alene med hende 20 katte og hendes mand lavet af mad. En eller anden dreng kommenterede så: "Du spiser sikkert bare den "mand", når man tænker på at du er noget af det tykkeste jeg nogensinde har set". Og så døde jeg lige inden i. Hvad pokker er det for noget at sige? Og det værste er at Rachel mente at han havde ret. Og måske er hun ikke den tyndeste pige i klassen, men hvem bekymrer sig om det? Hun er noget af det sjoveste og kønneste, og så tror hun på sådan en dummernik. Blev så sur! Jeg har altid været imod mobning, men det jeg havde set indtil da, var intet i forhold til det her. Blev bare så vred!!

Når, men nu vil jeg gå ud og lave julekager med Mom, og lave nogle julestjerner! I dag er hygge/slappe af aften, og senere er der X-factor finale!! Kan slet ikke vente!!!!


Knus og kram Pauline :-)

Ps. Derudover er det min dejlige kusine Pernilles fødselsdag i dag, så KÆMPE STORT TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN  til hende! Ville ønske jeg var hjemme og kunne give hende en ordenlig krammer!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar