søndag den 2. december 2012

Pyrus og pebernødder!

I går flyttede vi rundt på værelserne, så jeg fik værelse på kontoret! Og det er så skønt! Nu har jeg endelig mit eget værelse - jeg burde nok ikke sige endelig, for jeg har ikke rigtig følt at jeg har haft brug for det, men det er nu meget dejlig med sit eget sted.

Derudover er vi jo i december nu - min ynglingsmåned i hele året! Elsker julen, og elsker den lige så meget, selvom jeg sidder herover og slet ikke har alle de samme traditioner. Jeg prøver dog at lære amerikanerne lidt om vores danske traditioner. Jeg har bagt to potitioner af pebernødder idag, og de smager himmelsk. Derudover sætter jeg mig ned hver dag og ser et afsnit af Pyrus og The Julekalender, (kan ikke rigtig får Jul I Valhal til at fungere :-((((((( Må prøve det på en anden computer) og idag har jeg så pebernødder og hygge mig med. Det er så dejligt. Og vi brænder kalenderlys, og Kristen og jeg åbner gaver fra vores pakkekalender hver dag, og jeg skraber på min skrabe-kalender. JEG ELSKER JULEN! Og så har vi vores plastik juletræ, som jeg allerede har fortalt om...

Idag tog vi i kirke, og jeg hørte nogle ret intressante ting. Vidste i godt at Jesus slet ikke blev født på juleaften? Han var født i foråret eller i september... Skørt.
Derefter tog vi hen til Amanda, hvor lille Emma faldt i søvn i mine arme... Nåååårh!
Derefter tog vi hjem og så skypede jeg med min mor og far og lillebror i små 2 timer. Lidt senere - mens jeg lavede pebernødder - ringede min bedsteforældre, så fik også lige snakket lidt med dem! Så hyggeligt!

Nu er Mom and Dad så lige kommet hjem, så jeg må hellere slukke computeren nu - har lige set et afsnit af Pyrus - da jeg ved at de er nervøse for at jeg bliver en af de udvekslingsstudenter der lukker sig inde på sit værelse, nu da jeg har fået mit eget, og det kommer jeg måske også til at gøre lidt her i starten - især nu hvor jeg gerne vil se mine julekalendere - men ellers har jeg altså ikke planer om det. Selvom jeg plejede at tilbringe næsten alt min tid hjemme på mit værelse derhjemme, og det er meget rart bare at sidde herinde i fred og ro engang imellem, så ønsker jeg heller ikke at blive en af de der indelukkede udveklsingsstudenter, så jeg vil gøre mit bedste for at det ikke sker.

Er på en måde ked af at sige det her, og så alligevel ikke, men jeg tæller måneder til at jeg skal tilbage, selvom det nok bliver ret ulideligt til den tid...

Smutter nu, nu er der film i stuen!

Knus og kram Pauline :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar