torsdag den 28. marts 2013

Påske!

Nu er det jo påske, selvom det ikke helt er så tydeligt herover...

Det underlige ved det her land er, at det er her at alle de "intens-troende" kristene bor, men man må ikke undervise om Gud i skolen, fordi det er stødende for folk som ikke tror på gud. MEN når det kommer til gay-marriage så er står hele USA på hovedet, fordi det er imod biblen, og landet er jo dannet på baggrund af biblen. Og så er der Danmark, hvor vi tror på Gud, og hvor det er meningen vi skal følge biblen, og det gør vi da også når det kommer til hellidage osv, men samtidig var vi også det første land til at legalisere porner (lavede et projekt om 60'erne i skolen sidste år - det er KUN derfor jeg ved det), og vi har et sex-legetøjs-musuem (fortalte én af Suzanne's (min hostmom) patienter) og vi er totalt åbne overfor gay-marriage. Vi snakkede også om herhjemme her til morgen. Debatten om gay-marriage er vildt stor herover for tiden, og som Jeremy sagde: "Det er frit land, hvorfor kan vi så ikke få lov til at tro på og gøre hvad vi vil?!" Og han har jo totalt ret. USA er lidt dobbeltmoralsk efter min mening.

Nå, min pointe var egentlig bare at USA er kristne men tager ikke fri i påsken, mens Danmark er "kristne" og udnytter os fuldt ud af helligdagene! Jeg klager dog ikke. Jeg elsker påske og generelt var helligdage.


Nå, igår var sidste skoledag inden Spring Break, så jeg gav den rigtig gas til fodbold. Vi skulle spille en scrimmage (som er en kamp bare os mod hinanden). Hun blandede JV og Varsity, og bedte os om at dele os op i Forward (angriber), Midcenter (midtbane) og Defense (forsvar), og selvom jeg, i de sidste små kampe vi havde spillet bare os på JV, havde spillet forsvar, så stillede jeg bare altså bare i angriber gruppen, fordi at jeg faktisk ikke er så vild med defense. Det er ret kedelig bare at stå dernede. Jeg vil gerne løbe med op, og hjælpe lidt med at score lidt mål. Og midtbane er for svært. Jeg er - no lie - den værste løber på holdet, og midtbane skal man ligesom løbe hele vejen med tilbage og hele vejen op, så det gad jeg ikke. Træner skulle også putte én person mere over fra angriber til midtbane, og hun var lige ved at vælge mig, men så kiggede vi på hinanden som om... Yeah, better not. Så jeg blev angriber, og uden helt at vide hvad jeg lavede gik vi igang. Nogle skød fra midten af banen op til mig, og da jeg så bolden komme flyvende lige imod bedte jeg til at jeg ville stoppe den, og det gjorde jeg sørme! Og så løb jeg lige uden om to piger og spillede til Ana (som er VILDT dygtig). Jeg kiggede bare ned på mine fødder som om: "Hvad skete der lige der?!" Haha, efter jeg gjorde det samme et par gange mere, kom en af modstanderne løbende hen til mig, og gav mig et highfive/håndtryk og sagde: "Hold da op du gør det godt!" Blev så glad, og overrasket. Elsker simpelthen bare at spille SÅ meget. I pausen havde jeg en MASSE spørgsmål om placeringer osv, og så sagde alle pigerne lige pludselig: "Du gør det godt, god bold kontrol." Blev så glad. Fortæller altså ikke alt det her for at kede jer, eller blære mig, men det er seriøst ubeskriveligt hvor meget jeg nyder det her. Og så at jeg faktisk kan finde ud af det kommer som en kæmpe overraskelse for mig. Jeg må ha' set for meget af det ;) Både lillebror og på TV... Eller måske er det bare i mit blod! Haha, ej...

Suzanne kom og hentede mig fra bold, og så købte vi noget Sparta Soccer wear, og så kørte vi ellers hjem, og så tog jeg et bad, og så kom Dot og hendes mand og hentede mig. Vi tog så på Downtown Trini's (som er en helt vildt populær restaurent i Sparta, som folk kommer langvejsfra og besøger) og spiste, så det var rigtig hyggeligt. Jeg må dog indrømme at jeg ikke længere er så sikker på at Mexicansk er noget for mig. Det er mega lækker mad de laver der, men jeg er altså bare ikke så vild med al det stærke.
Nå, men Dot havde lavet en pose (rød med hvide striber så det lignede et Danmarks flag) med en masse påske godter til mig. Det var en meget underlig kombination af ting, men det var simpelthen bare så sødt. Der var en dansk ost, noget dansk rugbrød, Haribo-kirstebær, fødselsdagslys med danske flag på, lille dansk flag, en viking figur, Rittersport chokolade, en påske (chokolade) hare, min ring som jeg havde glemt hos hende, og en masse andet godt :)

I biologi har vi arbejdet på noget powerpoint omkring the bodysystems hvilket var meget spændende!! Elskede det, men faktisk kom jeg til at bruge halvdelen af tiden på at læse om medicin-uddannelsen på KBH's universitet, som jeg godt kunne tænke mig at forsætte på efter Gymnasiet, men nu må vi jo bare vente og se hvad fremtide bringer! Skal jo også først lige starte på Gymnasiet :)

Vi har fri idag, imorgen OG hele næste uge, så det skal rigtig nok blive godt. Jeg har ikke rigtig nogen planer. Tror Sofia og jeg tager i the Mall på næste torsdag, og så har jeg træning tirsdag, og så tror jeg at jeg tager hen og besøger den GAMLE youth group (fra den første kirke), bare for en aften, da de alle sammen bliver ved med at skrive til mig, og jeg faktisk også savner dem lidt. Så Breyannah og jeg har aftalt at overraske dem alle sammen :)

Derudover glæder jeg mig bare til at hænge ud med familien, stå på long board og se lidt film. Solen er endelig kommet frem i Michigan, og jeg har faktisk bare lyst til at gå uden for og spille lidt bold. Måske skulle jeg bare gøre det, istedet for at sidde herinde og skrive blogindlæg. Víl lige tænke lidt over den mulighed... Har bare ingen at spille med.

Håber i alle har det rigtig godt hjemme i DK og at i får en dejlig påske med jeres familier! Jeg savner rigtig meget min familie og mine bedsteforældre i denne weekend, så jeg håber at i lige sætter ekstra pris på jeres familier for min skyld!

Knus og kram :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar