lørdag den 18. august 2012

Værtsfamilie!

Okay, her kommer et ordenligt indlæg.
Jeg skal bo i Cedar Springs, en lille by ca. 25 miles fra Grand Rapids, som er en lidt større by i Michigan. (Gå på Google Maps og søg Cedar Springs, MI - så finder den frem til byen). Det er et lille samfund, men det lyder til  at være meget hyggeligt. Det bor lidt over 3000 mennesker. Ca. 12-16 miles derfra ligger byen Sparta, hvor min High School ligger -  Sparta High School. Skolen starter d. 4. septemper og slutter d. 6. juni! 
Jeg skal bo hos en familie som består af en mor - Christina, en far - Eugene, deres 14-årige datter Kristen og deres hund og et marsvin. Vi prøvede at finde dem på facebook, og vi har fundet nogen vi tror er dem, og de ser rigtig søde ud! Det er så vildt altså! Er så glad!

Lidt om staten Michigan:
Hovedstaden hedder Lansing, og den største by hedder Detroit. Grand Rapids (som ligger tæt på C.S.) har det næst højeste antal indbyggere - lige efter Detroit.
Der er 64.980 søer og damme i staten, og så er det næsten helt omringet af The Great Lake-søerne. Derfor statens nickname The Great Lakes State. 
Den højeste temperatur der nogensinde er målt i Michigan er 44°C, mens den laveste er målt til -46 °C, dog helt tilbage i 1934, så lad os håbe det ikke bliver  koldt mens jeg er der!

Nå, men nok om det! For ser i, efter at være blevet vækket tidligt, med sang og e-mail, så brugte jeg det meste af morgenen og formiddagen på at hoppe rundt af glæde,og selvfølgelig finde alt den information om skolen og byen osv. som jeg kunne!
Jeg fik lynhurtigt skrevet en mail til min nye værtsfamilie, og så måtte jeg ellers skynde mig ud af døren, fordi mor og far havde lovet os en tur i Tivoli, så nu skulle det være! Min far kom dog først derind senere, men min kusine kom lige med ind et par timer, da vi ikke ved, om vi når at se hinanden inden, jeg rejser. Så det var meget hyggeligt. Og hvor er Tivoli altså bare et dejligt sted – og det fik mig til at komme lidt på andre tanker! Hvilket egentlig var meget godt. For var virkelig oppe og køre. Nå, men så ringede en af mine aller bedste veninder, Lea, til mig, og spurgte hvornår vi kom hjem, fordi der var noget hun blev nødt til at fortælle mig. Sådan øje til øje, næse til næse, øre til øre - som Lea så flot havde udtrykket det tidligere på dagen. Så jeg tog det næste tog hjem mod Allerød, da jeg allerede følte jeg havde oplevet nok for idag, og nåede så ind på stationen 20:57, hvor jeg mødtes med Lea. Og vi gik og snakkede og jeg forklarede om Tivoli, og så pludselig lidt længere henne ad gaden, sprang to piger  - Sarah og Anna - hjemme fra den gamle vej frem og råbte ”Surprice!” Hvor blev jeg glad og forskrækket! Elsker mine veninder! Først min klasse og så pigerne her, med deres lille surprice-ting-ting. Selvom det ”kun” var de tre piger, så betød det så meget! Elsker dem! Da vi boede på vej sammen, var det som om at have tre ekstra søstre. De er så skønne. De havde hver lavet en t-shirt til mig, hvor de havde skrevet på, og så havde de skrevet et fint kort, med et billede af dem alle sammen på. Og så tog vi ellers hjem på den gamle vej og hyggede! Kommer til at savne de tøser så meget!

Uh, nå ja, og så mødtes jeg også med Lea i formiddags, for jeg havde lovet at fortælle hende, når jeg fik en værtsfamilie, og jeg skulle fortælle hende det, sådan øje til øje, næse til næse, øre til øre. Så det gjorde jeg, og Lea havde så lavet et fint kort og taget et billede af os to sammen og proppet i en billedramme! Blev så glad! Skal så meget have det med til USA og hænge det op!

På mandag for jeg mere af vide om afrejse, så der skal i nok også få lidt info! Her kommer der lige lidt billeder fra i dag :-)




Min søde lillebror Viktor :)

Billedet fra Lea :)

T-shirts fra Lea, Sarah og Anna!


Brev og kuvert fra Lea + brev fra Lea, Anna og Sarah :)

Okay, det blev et langt indlæg! Nå pyt :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar