fredag den 14. september 2012

Hang loose.

Quote of the day. ^

Føler jeg sidder i en følelsesmæssig rutchebane, fordi nu er alt fantastisk. I onsdags var vi i Youth Group igen, men denne gang var der anderledens. Vi startede igen inde i "gymnastisk-salen" eller hvad det nu er, og jeg spillede lidt basket med nogen af dem der var der. Jeg kunne sagtens ramme the basket, et par gange var det godt nok the basket (skraldespanden), som stod neden under den egentlige basket, men jeg ramte da en eller anden kurv. Nå, men det var ikke pointen. Det var sjovt, og vi startede med at sidde i hold og vores hold fik en gul bandana, eller hvad de hedder, da vi er Team Yellow, eller rettere sagt Team Yellow Jacket Sting, eller noget i den retning. Derefter gik vi ind i selve kirken og sang nogle sange. Det er ikke salmer, men musik som bliver spillet i radioen. De lytter til en genre som hedder Christian Music, så de fleste sange er baseret eller direkte citater fra biblen, så på den måde synger vi næsten direkte fra bibelen. Og så var der en af drengene, Jake tror jeg han hedder, som spillede trommer, og præstens kone der spillede klaver og sang. Det lød virkelig godt. Bagefter smækkede præsten et powerpoint billede op på væggen, hvor vi også ser sangteksterne, og oppe i hjørnet har de et lyd center, hvor der altid sidder 1-3 mænd og styrrer lyden. Det jeg prøver at sige at det er en meget moderne kirke, som bruger meget elektronik i forhold til kirken hjemme i Allerød. Ud fra det her billede på væggen, snakkede han om Jesus i 45 minutter. Jeg tog noter, og læste med i biblen. Det var interessant, men for hver gang jeg er i kirke, bliver jeg mere og mere overbevist om, at jeg ikke tror på Gud. Det er måske bare fordi de tror SÅ meget på Jesus, at de tror at han styrer deres liv. Hvilket for mig virker overvældende. Men på samme tid føler jeg mig så heldig og blessed, som de ville sige, at jeg for lov til at opleve det her. Være en del af deres tro. For det er helt vildt utroligt hvor stor en del Jesus og Gud er i deres hverdag. Igår snakkede vi om evolution, og Gene havde aldrig lært om det i skolen (det var godt nok en kristen skole, men alligevel). Han havde lært om hvordan Gud skabte jorden, og ikke om Big Bang. Og evolution er noget værre sludder, for det giver jo ingen mening. I sidder måske og tænker, at de lige burde kigge på det en ekstra gang, og om det ikke er lidt tosset, men jeg er så glad for at jeg for lov til at opleve det. Føler mig så heldig. Jeg får lov til at se verden fra en anden kulturs synspunkt - ikke at jeg altid er enig med dem, men det er da vildt cool ikke? For sådan en stort indblik i andres personers liv. Herhjemme (hos the Burleys) er det lige så intenst som i kirken, og mens præsten snakkede om at Jesus er perfekt, og han vil holde os på den rigtige vej igennem hele livet, og jeg følte mig mere og mere distanceret  fra Jesus, gik det op for mig, hvor heldig jeg er at jeg skal bo et år i USA. Det var som et vendepunkt. Mest fordi at præsten har en virkelig cool amerikansk accent. Han snakker så flot og tydeligt, måske fordi han snakker meget. Nå, men jeg følte mig så heldig, jeg får lov til at leve livstilen, sproget og alt det andet i et helt år. Mega fedt. Og lige siden har jeg svævet på en lyserød sky. Alt er ikke perfekt, ingen ting er, undtagen Jesus i følge præsten, men jeg hviler ligesom meget mere i mig selv.

Igår blev jeg dog hentet ud fra Geometry timen, hvilket var en sjov oplevelse, for min lærer ser mig som denne her dygtige, lydige exchangestudent, og han kiggede bare på mig som om: "Hvad har du gjort?!" Jeg smilede bare, for jeg viste udmærket godt at jeg intet havde gjort alt. Det ville jeg aldrig turde, og så troede jeg faktisk at det omhandlede mit manglende password til skolens computere, så jeg var helt rolig. Men det handlede faktisk om en engelsk prøve, som alle deres elever, som har engelsk som 2. sprog, skal tage, i følge the State of Michigan. Det skulle foregå i 1st block idag, hvor jeg har Art, og vi skulle begynde på et nyt projekt. Så jeg mødte op til Art, for ikke at blive markeret fraværende, og fortalte min lærer at jeg skulle tage denne her test. Han blev meget skuffet. Et kvarter inde i timen, blev jeg ringet ned til kontoret, selvom Mrs. Fairman, som hev mig ud fra Geometry igår, havde lovet mig at hun ville hente mig, og så forlod jeg klassen og ud på de tomme gange. I den anden ende af skolen var klasseværelset hvor jeg skulle tage testen, og jeg fik hilst på den anden udvekslingsstudent som er på skolen. Mrs. Farirman havde ikke styr på en prut. Først gav hun freshmændende(...) niveau 5 prøve, som resten af os skulle have haft, men vi fik deres niveau 4.  Vi nåede at fylde at det praktiske information ind, som fyldte en hel A4 side, inden det gik op for hende at hun havde givet os de forkerte. Derefter skulle vi deles op, og så foregik det lidt ligesom de engelsk prøver vi har i engelsk, hvor der er en lytte, skrive, tale (mener dog ikke den er i den danske engelske prøve (hvis man kan sige det)), og gramma. Eller der nogen i den stil. Og for hver del, blev vi flyttet ind i et nyt lokale. Og så skulle vi vente, for tale delen skulle gøres 1 efter 1. Den prøve som "kun" skulle have varet første block (cirka 1½ time), fortsatte en time ind i anden block, og jeg måtte få et pass, for at have været blevet væk fra time. Og den var så let. Total spild af tid. Jeg har sikkert fejl, for den var formuleret ret dumt, men den var ikke værd at bruge 2½ time på. Så træls. Men derefter gik jeg til Yearbook, og der solgte vi sidste års yearbooks, hvilket var kedeligt, men sjovt. Frokost idag var kedeligt i forhold til igår, hvor min yearbook gruppe og jeg - Lindsey (senior) og Amy (Junior) - tog ud og soglte reklamer, og spiste frokost på en af Spartas lokale pizzariere. Det var SÅ godt. Måske fordi det næsten var rent fedt. Jeg havde dog lavet madpakke hjemmefra, som forresten består af fire skiver hvis toast, men 4 skiver salami... Hver dag. Føler jeg forgifter min krop med alt for meget sukker, og ligegylde nutrients. Mine slemme hovedpiner, som jeg havde da jeg var yngre, er kommet tilbage. Og jeg kan lugte sukker på 100 meters afstand. Hvis der er sukker på kagen, kan jeg lugte det, hvis det er i powerdrikken på McD kan jeg lugte det, og hvis det er på mine pekannødder i min salat (som det var idag, fra Wendy's) kan jeg lugte det. Er så træt af sukker...
Men pizzaerne på det pizza-sted var kun så gode fordi de var badet i fedt. Min nutrients lærer siger at det er det der giver smagen, og det er derfor amerikanerne spiser så meget af det. Og det er rigtigt nok. Det smager super godt. Men samtidig kan du næsten mærke hvordan det samles i dine åre, og vil give dig blodpropper om 2 år hvis du fortsætter på samme måde. Det er virkelig ulækkert.

I aften var der football game på hjemmebane, som vi igen tabte. 2. gang ud af 3. Go Sparta!-.- Ikke at jeg følger med i the games. Det er virkelig kedeligt. Jeg går bare rundt med nogle unger, som snart er blev en del af min hverdag, men man kan tydeligt mærke at der er 2 års forskel. De er så umodne. Ikke lige som min søster Tine. Hun virker som en voksen i forhold til dem. De fniser, beder om opmærksomhed, hvorefter de beder dig om at "Leave me alone". Er ved at blive lidt træt af det, men de er mine venner. Der er søde, og vi har det sjovt. Og jeg har nogle at spise frokost med, det er det vigtigste.
Jeg tog billeder af bandet iaften, hvilket gav mig adgang til at gå rundt med skolen MEGA GIGA STORE kamera - tungere og måske endda større, end det jeg havde sidst - og gå helt tæt ind på the Field. Fik nogle okay billeder, men jeg skal sørge for at få billeder af ALLE eleverne fra band. Det er svært at holde styr på. Da jeg var færdig var mine arme helt døde, og min venstre øje, som jeg havde haft lukket, for at kunne se igennem linsen med det højre, var ved at gå i spasme. Det gjorde så ondt. Heldigvis var der en pige efter mig der skulle bruge det, så jeg skulle ikke bære på det hjem. For efter the game, var der det skolen kalder 5th quarter. Hvilket er ca. 1½ time på skolen, hvor man spiser pizza, spiller dodgeball, ser film, selvom der ikke rigtig var nogen film i aften, og hygger sig med mine venner. Bortset fra at mine venner besluttede sig for at tage hjem. Så jeg var helt alene. Så jeg sad med Dad, kiggede på lidt dodgeball, gik ned og trænede sammen med Mom ind the Weight-room - hvilket var mega fedt. Første workout siden jeg kom herover!
Jeg tog nogle billeder af skolen, som i nok skal få at se senere - en anden dag, og ellers prøvede jeg bare at holde mig vågen. Hvilket jeg også gør nu. Klokken er 23:55, og Kristen har lige taget et bad, så jeg kunne ikke børste tænder, så jeg kunne komme i seng. Men tror hun er ude nu. Så jeg vil børste tænder og gå i seng. For jeg er træt. Meget træt.

Imorgen står der på cirka 1½-2 timers lekter, fordi jeg missede Art-class, og fordi at Mr. Shell (Geometry) giver os latterligt mange opgaver for hver dag. Vil prøve at se om jeg kan sove længe, løbe en tur, og så lave lektier. Savner helt at løbe og bevæge mig.

Smutter! Knus og kram!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar