Pauline i USA 2012/13: Langt indlæg... Watch out :)

Okay. Here it comes!
Ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal slutte. Jo, faktisk, så har jeg tænkt mig at slutte af med at vise jer nogle billeder af mit hjem, og trailerparken, og ude fra søen.
Men hvor jeg skal starte er sværere.
At bo hos familien Burley er fantastisk. Føler mig så hjemme, velkommen og ønsket her. De er så søde. Dad er så nysgerrig, og vi har nogle lange samtaler om forskelle mellem DK og USA. Foreksempel med hensyn til våben. Da jeg sagde at det var ulovligt i Danmark kiggede han på mig som om jeg var skør, (hvorefter han griner og siger at det er meget interresant, det gør han hver gang han lærer noget nyt om DK), og når vi så er ude mellem mennesker, og samtale emnet falder på politik, våben eller noget der bare minder om det, fortæller han om vores våbenlov. Det er lidt sjovt. Han snakker altid meget seriøst, ikke sur, men fordi han gerne vil vide SÅ meget om Danmark, og så joker han meget. Selvom det ikke altid er sjovt - ellers forstår jeg bare ikke deres humor. Mom er så sød, en sweetheart er hvis det rigtige ord. Hun er så kærlig, og glad hele tiden. Den anden dag gav hun mig sådan et rigtigt "mor-kram" og det gik pludselig op for mig hvor meget jeg havde savnet sådan et kram.
Kristen, min søster, er så sjov. Men hun er lidt af en rebel. Hun minder MEGET om Tine. Hun er en B-mennekse, så hun er altid tvær om morgenen, og har altid vildt meget energi om aftenen, hvor jeg er lige modsat. Hun svarer igen når hendes forældre snakker til hende, og hun hænger meget ud sammen med sine venner, og skriver ALTID sms'er. Hun har ikke været så meget sammen med dem, her når vi er hjemme, men når vi tager ned til traileren, og alle hendes venner alligevel er der, så cykler hun ned til dem, og jeg bliver for det meste tvunget med, men det er helt fint, for de er så søde alle sammen. Der er tre piger, som jeg har set mest til, ikke at det er meget tre-fire gange, og vi snakkede om hvad jeg var nervøs for, med hensyn til at starte i skole. Jeg sagde sproget og vennerne. Og så sagde de at jeg slet ikke havde så meget accent, som jeg troede, jeg havde, og at jeg nok skulle få massere af venner i skolen, og ellers havde jeg Youth Group hvor alle var mine venner, og der er 60 unge. De er så søde.

Nå, men familien Burley er som sagt en dejlig familie, og de elsker og værdsætter virkelig hinanden meget. Et hus fyldt med kærlighed og Jesus. Men de er meget konservative, og ville ikke have at jeg ser bestemte tv-serier, og finder mange film upassende. Og så kan de ikke lide alt det musik der bliver spillet i radioen - eller de elsker alt musikken på den kristne kanal. Wuhu-.- Men Kristen elsker heldigvis moderne popmusik, så vi sidder tit og lytter til musik og hygger os. Men jeg har vænnet mig til det, og så er det faktisk helt fint.

Vi går i skole i Sparta - Sparta High School, som forresten starter imorgen - og vi går også i kirke i Sparta, så hele deres sociale liv er dernede. Vi bor i Cedar Springs, på den yderste vej i byen, og hvis vi går op til den store vej, som vi er en side vej til, og vi er det første hus på vejen, så vi er tæt på... Nå, men hvis man går over den vej, og så 50-100 meter hen af vejen, så ligger Taco Bell der. Og henne af vejen ligger Wendy's, McDonald, Burger King, KFC, Arby's osv. You get it, right? Vi er også lige ved motorvejen, så det er kun derfor. For normalt ville der ikke ligge så mange fastfood restaurenter ved sådan en lille by (3000 mennesker), det mener Dad i hvert fald.

Vi har snakket meget om mit navn. Fordi jeg kan ikke rigtig finde ud af at udtale det. Pinligt. Og så da Kristen og jeg kiggede på billeder fra NYC, hvor der var et billede af Pauly D og nogle af pigerne på Times Square, sagde Kristen at hun ville kalde mig Pauly. Så det gør de. Familien Burley har nogle rigtig gode venner der hedder Todd og Monica, jeg har nævnt dem før tror jeg. Og Todd er så sjov, højtråbende og flabet. Og hver gang han ser mig råber han PAAAAULYYYYYY, men sådan en høj pitchy stemme. I starten grinede jeg af ham og sagde "HIII" med den samme stemme, men nu ignorere jeg ham bare, og griner, for det er ret sjovt.
Monica er også så sød, og sjov. De er alle sjove. De bruger meget mere sarkasme end jeg havde troet. Alle sammen.

Når, men at være exchange student er faktisk lettere end jeg havde troet. Bortset fra sproget. Nogen gange kan jeg blive helt sur på mig selv, fordi jeg var så dum at tro at jeg var god til engelsk. Jeg bliver også sur på skolen. Føler mig overhovedet forberedet nok sprogmæssigt. Føler mig virkelig som en 10-årig. Det er aller værst når jeg er tørstig, sulten, skal tisse eller er søvnig. Så kan jeg slet ikke koncentrere mig om at snakke ordenligt. Når jeg er med Kristen går alt let, eller jeg er i hvert fald ligeglad med om jeg laver fejl. Nå jeg snakker mig Mom og Dad går det også fint, bortset fra når Dad og jeg diskutere tunge emner, for så skal jeg bruge store ord, og selvom jeg godt kender dem, så kan jeg ikke udtale dem. Og så er der nogle ord som jeg udtaler helt forkert. F.eks. som Idea, der siger jeg Ider, og første gang jeg gjorde det, grinter Kristen, og så sagde hun at det gjorde Sunny (den exchange student fra Kina de havde sidste år) også, og nu hver gang jeg siger "idea", som jeg bliver ved med at udtale det forkert, griner vi, og retter begge på mig. Altså jeg retter på mig selv.

Noget andet er maden. De spiser ude hele tiden. Hvilket er okay. Jeg drikker vand og spsier en burger, selvom jeg sagtens kunne bestille en salat, har bare ikke lige fået muligheden endnu. Noget jeg ikke kan vænne mig til er at man ikke skal plage for at få lov til at spise ude. Så jeg skal ikke rage til mig hver gang vi er ude, for det er virkelig ikke noget specielt.
Udover det spiser de mellem måltider hele tiden. Og som Dad sagde "We loooove sweets," og det gør de virkelig. De er kager, oreokiks, poptarts (lidt ligesom hindbærtærter bare med kirsebær og blåbær og jordbær), som vi spiser til morgemad. Det er så usundt. Har denne her smag af glasur/kage/sukker i munden hele tiden. I starten tænkte jeg at jeg godt lige kunne smage, men nu er jeg vant til at putte noget i munden hele tiden. Og da jeg først kom spiste jeg meget langsomt, og derved små potioner, men alle spiser så hurtigt herover at jeg også har sat tempoet op, og derved spiser mere. Selvom det største problem nok er alle de sweets der.

Denne weekend var vi nede ved søen. Vi tog derned efter the football game torsdag aften, og er først kommet hjem her sent mandag eftermiddag. Fordi idag er en helligdag. Labor day. Og det er 31 grader, jeg siger jer, vi steger. Heldigvis er alle fans'ne on og det samme er airconditionen. Nede ved søen har de en trailer, og en båd. Jeg har prøvet at tage nogle billeder af den. Vi sejler ud på søen, og binder os fast til Monica og Todds båd, og så svømmer vi ud fra bådene, spiser, spiller på the smartphones og læser. Så afslappende. Denne weekend var Kristen to store søstre også dernede, Amanda og Harmony. Harmony er gift med Chris, og de sov i telt uden for camperen. Amanda er gravid, og var alene hernede. Hun skal føde i slutningen af september, selvom vi alle er overbevist om at det ikke vare længe før hun føder. I lørdags var Dad ude at synge med hans "band", så alle os piger tog i til the mall (Chris blev hjemme) for at shoppe - Back to School-shopping. Vi delte os op i to, Amanda og Harmony sammen, og så Kristen, Mom og jeg sammen. Pludselig ringede Harmony fordi Amanda fik nogle kramper af en slags, og så varede det ikke længe før vi var på vej hjem af. Hun var dog okay kort efter. Hun skal have en lille pige, og vi glæder os alle sammen SÅÅÅÅ meget! Nå, men her er nogle billeder. Undskyld det lange indlæg.