tirsdag den 11. september 2012

Hverdag...

Det hele er blevet hverdag nu... Hvilket betyder hjemvé. Nogen gange kan jeg slet ikke forstå hvorfor jeg gjorde det her. Det virker slet ikke så specielt som jeg havde troet, og jeg bange for at jeg måske spilder det her år. Men så kommer jeg i tanke om denne her fantastiske familie jeg bor hos, som jeg egentlig slet ikke har lyst til at forlade, og at jeg går i High School i Amerika - noget jeg har drømt om SÅ længe! Jeg er sikker på at det her nok skal blive et år fyldt med gode oplevelser, der vil få mig til at fortryde alle de her tanker - som jeg allerede fortryder nu. Ville virkelig ikke bytte dette år for noget som helst.

Nå, men skolen er god. Jeg har været i denial over mine tegne-skills fordi jeg i folkeskolen, sad over for en fyr som lavede de sygeste tegninger, og jeg lavede tindstikmænd. Så da min søde siddemakker Alexis sagde at jeg var god til at tegne for 1000 gange idag, så troede jeg hende endelig. Vi tegner ansigter og mit øje ser faktisk godt ud. Ikke mit øje, men det jeg tegnede selvfølgelig ;) Min lærer roste det også, så blev helt glad. Hvilket betyder at jeg bruger alle mine andre timer på, på at tegne øjne. Hvilket vil sige at jeg går fra hver time med sorte fingre, fordi jeg sidder og tvære linjer ud for at lave skygger. Så jeg må bruge 2 ud af de 5 minutter jeg har til at skifte klasse på at nå at vaske hænder... Lidt dumt.
Men det er meget sjovt. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle gå så meget op i kunst, især fordi jeg altid har haft nogle klassekammerater, der var bedre end mig, men jeg elsker Art-class. Det udfordrer mig tilpas meget, og jeg for tilpas god feedback. Wuhu!
Cooking class er kedeligt. Vi lærer om kulhydrater og alt muligt andet, og laver plancer hele tiden. Føler jeg er tilbage i 5. klasse. Om 7 uger begynder vi at lave mad. 7. uger. Dør inden da.
Yearbook er også kedeligt. Vi laver ingenting. Men pigerne jeg er i gruppe med et meget søde, og engang imellem har vi nogle spørgerrunder. Altså hvor de stiller mig spørgsmål vedrørende Danmark, og hvordan det er at være udvekslingsstudent. Det eneste vi laver er at gå rundt og tage billeder af folk der spiser og lave præsentationer. Imorgen skal vi dog ud i byen og sælge reklamer til Yearbook. Men det er en god klasse, det for tiden til at gå, og glæder mig til at vi ligesom skal til at designe osv.
Geometry er min 2. bedste klasse - overraskende nok. Læreren er så sjov, og god, og han er virkelig hjælpsom og glad for at have mig i klassen, virker det til. Og så der er nogle sjove unger i den klasse. Min siddemakker Robbie er især sjov, så ham snakker jeg lidt med, men han er også lidt underlig. Hvilket bare er godt. Jeg kan godt lide underlig.
Og så er geometri helt anderledens end i Danmark, både ordene og alle tingene. De har ting som vi slet ikke har, og navne for ting, som vi kender, men ikke har navn på. Så underligt, men heldigvis er det på et meget lavt niveau, så selvom forskellighederne er det meget let.

Jeg spiser frokost med en håndfuld piger, og to-tre af dem, som jeg har Art med, er jeg især blevet gode venner med, og jeg møder hele tiden nye mennesker. Den anden da sad jeg nede i kælderen og prøvede at åbne mig skab. Jeg havde åbnet det helt selv til Orientation, og nu virkede det bare ikke. Jeg var den eneste dernede, på nær en anden person. 7-8 skabe længere henne sad der nemlig også en pige, som heller ikke kunne få åbnet sit skab, så vi sad og brokkede os lidt og grinede. Pludselig kom der en pige ned i kælderen, fordi hun skulle til Gym, og jeg genkendte hende fra Choir. Hvilket var den time vi skulle have haft på det tidspunkt, hvilket betød at hun også havde skiftet. Så vi faldt i snak, og hun var åbenbart god med skabe, så hun hjalp pigen, og derefter mig. Men vi kunne bare ikke åbne mit.
Nå, men pointen var at pigen, som også havde problemer med sit skab, havde sat sig ved vores lunch bord de sidste par dage. Så idag da jeg satte mig ved den anden ende af bordet, ved siden af Alexis, da jeg liiiige skulle fortælle hende noget, fik jeg kigget på pigen, og så begyndte vi også at snakke. Hun var så sød, og da det gik op for hende at jeg var fra Danmark, blev Alexis også helt spændt, og begyndte at stille en masse spørgsmål. Hun er meget sjov.

Nå, men vil gå i seng. Klokken 19:30 var jeg klar til at gå i seng, og nu er den 21:13. Amerika suger alt energien ud af mig.
Uh, og vi var over hos Grandma and Grandpa for aftensmad, og hun havde lavet en mega lækker spaghetti med kødsovs-tærte, og så var der sådan en tsasiki(eller hvordan det staves) lignende salat, med agurk og løg. Det var så godt!

Knus og kram!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar