Igår trak store tunge skyer ind over Sparta High School og Sparta (og Cedar) fik deres første sne. Folk var ret nede over det... Sne allerede i oktober. Jeg var ligeglad. For vi skulle hente Sofia fra Rockford High School efter skole. Til jer der ikke ved hvem Sofia er, så er Sofia en rigtig sød pige som går på Rockford High School og bor i Rockford, som er 10 minutter væk fra os. Hun er også en udvekslingsstudent. Og når ja, så er hun fra Allerød, Danmark og gik på Lillerød skole. Jeg har kendt hende i mange år, og vi har set hinanden til arrangementer, og så mødte vi endelig hinanden på camp med Interstudies i Kalundborg. På det tidspunkt havde Sofia allerede fået familie, og selvom jeg er ked af at indrømme det, så lyttede jeg ikke helt efter om hvor det var henne, fordi hun snakkede om at de havde sådan en stort hus og at hun boede tæt på skolen, så det var mere spændende.
Da jeg så sad herover i Michigan og stalkede Sofia på facebook, så jeg, at hun faktisk også boede i Michigan. Og da jeg spurgte min familie hvor Rockford var, så fortalte de mig at det sjovt nok lå lige rundt om hjørnet. Så vi skrev sammen og aftalte at mødes en weekend i november. Vi skulle sove sammen fra lørdag til søndag, og så ville Sofia gerne prøve at tage med i kirke, fordi hendes familie gik ikke i kirke, og hun syntes det var en del af den amerikanske oplevese, så det ville hun gerne prøve. Og så foreslog jeg at hun da skulle tage med om onsdagen, hvor det var alle os unge der mødtes. Og det var hun så meget med på! Så vi hentede hende efter skole (2.30) og så kørte vi hen til en kiropraktor, fordi Kristen skulle have fikset sin ryg. Dad snakkede i telefon, så Sofia og jeg sad alene og snakkede, og så var det altså svært ikke at slå over til dansk. Så det gjorde vi. Men så kunne vi ikke rigtig finde ud af det længere, og vi blev nødt til at oversætte engelske ord for hinanden, så vi kunne færdiggøre vores danske sætninger. Og så når Kristen og Dad var der, føltes det meget uhøfligt at snakke dansk, så vi snakkede egentlig bare engelsk sammen. Senere når vi var alene, snakkede vi også engelsk. Hvilket må have lydt ret sjovt, fordi vi snakkede om gymnasier og hvad vi ville efter vi kom hjem, og alle de der danske ord, som man ikke rigtig kan oversætte, sagde vi jo bare på dansk. Så det var en god blanding af engelsk og dansk.
Vi spiste aftensmad, og jeg fik min første frappuccino - eller hvordan du staver det, og ellers sad vi bare og hang ud. Jeg lavede lidt lektier, og da Emma var på besøg fik Sofia - som er helt skør med børn - lov til at holde Emma. Så det var meget hyggeligt.
Så tog vi i kirke, og jeg prøvede ligesom at sætte Sofia lidt ind i tingene, fordi det kan virke ret intenst. De har et helt andet forhold til Gud og Jesus end vi har, men hun sagde heldigvis at hun var helt åben over for det. Tror dog alligevel det var lidt vildt for hende bagefter. Nå, men så kørte vi hende hjem og mødte hendes familie og så hendes værelse. Og Sofia og Kristen kommer også rigtig godt ud af det med hinanden, så vi har aftalt alle sammen at tage ud at shoppe sammen, og sove hos Sofia, og vi har generelt bare aftalt med hendes værtsmor at vi skal lave mange flere ting sammen, så det bliver så godt! Kan ikke vente! Sofia er virkelig cool , og det var bare super fedt at snakke med hende.
Nå... I Nutrition and Food er vi igang med et projekt, og jeg skriver om Danmark. Det er altså svært at skrive om ens eget land, fordi selvom du læser noget et sted, så kan det være du har det på en anden måde, eller du kan uddybe det med 20 A4 sider mere, så det er svært ligesom at gøre det simpelt og bare komme med fakta. Ellers er det meget sjovt. Igår havde vi en test i Nutri & Food, og før det blev vi bedt om at skrive ned hvordan vi troede det ville gå. Jeg skrev at jeg håbede på mindst et C (for så har man bestået) fordi jeg havde glemt at study. Eller det havde jeg gjort. Jeg havde en masse kort med spørgsmål, og så skulle man skrive svaret på bagsiden. Jeg svarede på alle de spørgsmål jeg kunne, og lagde alle dem, jeg ikke kunne svare på, væk. Hvilket jo ikke var særlig smart gjort. Men det vidste sig at jeg fik et B+. Så blev så glad!
I yearbook har vi fået vores sider tildelt (i sidste uge), og nu sidder vi bare og propper billeder ind og prøver at designe, så det er meget nemt.
I geometry havde vi en test idag, som jeg havde glemt alt om, men var det først den sidste del af timen vi skulle have den i, så jeg brugte den første på at kigge igennem mine noter. Det var en 100 point test, men der er kun 13 spørgsmål, så hvis du svarede forkert på ét spørgsmål, ville din karakter falde drastisk. Heldigvis var den overdrevet let, og jeg var færdig på 5-10 minutter. Kiggede den igennem 3 gange, inden de første af de andre blev færdige, og så tænkte jeg at jeg også godt kunne aflevere den. Så nu håber jeg at den er rigtig...
I Art maler vi et landskab. Jeg hader at male. Hvis jeg nogensinde skal male i fremtiden, bliver det væggene i et rum. Store flade simple overflader. Jeg havde malet himlen, bjergene (som var vildt gode), og vandet. Nemt og enkelt. Nu skulle jeg male skyer ind. Inden jeg gør noget som helst får jeg min lærer til at komme og blande min farve og lave de første penselstrøg, så han kom selvfølgelig og malede mine to første skyer og så gik han. Og så sad jeg med en mega stor pensel og gloede på de skyer. Det så nemt ud. Så jeg gjorde bare som han gjorde, og malede lidt flere skyer, fordi der var en masse tunge skyer over i den ene side af billedet. Da jeg er færdig sidder jeg og stirrer på en stor klump af lilla-grå-brun malling, som langtfra ligner skyer. Alexis vender sig om og kigger på det og hendes kæbe falder til gulvet. "Hvad har du gjort?!" Det var nogen lunde det samme jeg spurgte mig selv. Rachel reagerede på samme måde, så jeg vendte mit malerri ned ad, vendte mig selvom om, så jeg sad med ryggen til, og begyndte at snakke med Rachel og hendes bror. Så kommer Mr. Crawford hen og spørg hvad jeg laver, og tager fat i mit malerri. "Stop. Put the painting down and walk away. Just walk away" siger jeg til ham, som om han holder en bombe i hænderne. Han griner bare af mig og vender billedet om. "Hvad har du gjort?!" og hans kæbe falder til gulvet. Så pinligt. Jeg sagde jo jeg ikke kunne male, men der var ingen der lyttede. Heldigvis kunne Mr. Crawford fikse det, men det betød at jeg måtte male mine vildt seje bjerge helt om igen. Så det gjorde jeg, og nu ser det bedre ud end nogen sinde. Alle siger det er vildt flot! Blev så glad, indtil han bedte mig om at male afspejlningerne af bjergene i vandet. Så nu har jeg ødelagt det igen. Tror aldrig nogensinde jeg bliver en maler. Heldigvis er Rachel og Alexis heller ikke de bedste malere, så jeg er ikke helt alene. Jeremy, Rachels bror, er dog mega god til det, og sidder bare helt koncentreret hele timen og maler, og det er vildt flot. Der er også en anden dreng, som sidder i den anden ende af klassen, som har malet det sygeste billede med en mega flot mørke rød farve. Så smukt! Nogen gange er det virkelig magisk det her maling halløj - andre gange er der malerrier som mit...
Ellers sker der ikke så meget. Vi skal til Traverse City i weekenden, Kristen har noget band halløj, og jeg skal se Dad synge for første gang, og så skal vi sove hos noget familie fra lørdag til søndag. Så det skal nok blive spændende :-)
Savner alle derhjemme!
Knus og kram :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar