lørdag den 20. oktober 2012

Travl uge!

*Jeg har slettet det andet indlæg, og skriver dette i stedet, forhåbentlig bliver det her lidt bedre :-)*

Det har været en travl uge, der er sket en masse, og alligevel føles det bare som om at der er gået en dag. Kunne seriøst slet ikke forstå at det allerede var fredag igår! Det var så vildt.

Onsdag hentede vi Sofia efter skole, og tog på McD, da Sofia næsten aldrig kommer der, og snakkede politik. Jeg fik en frappecino (eller hvad de nu hedder) og da jeg ikke er vant til koffeinen, så mens Sofia og Dad sad på hver sin side af bordet, og jeg i mellem dem, og snakkede om politik, som de begge elsker, sad jeg bogstaveligtalt og hoppede op og ned. Jeg lyttede slet ikke i starten. Men så lyttede jeg, og det var faktisk rigtig interessant. Jeg kom også med en konklusion, fordi det virkede til at Sofia havde det på samme måde som mig. At Obama er det eneste rigtige for Amerika, fordi hans politik minder om vores. Som om vi er kommet for at overbevise amerikanerne om at Obama er det eneste rigtige. Sådan er det bare ikke. Amerika er baseret på nogle helt andre grundlove og regler end Danmark er, og i det hele taget bare på en hel anden måde. Folk flyttede fra Europa (England) for at undgå Kongens skatter. Da Kongen så kom til Amerika stod de sammen, og bedte ham om at gå, fordi de bestemt ikke ville betale alle hans skatter. Amerika var dannet. Som jeg har forstået det, så dannede man kun en regering for at sørge for at der ikke kunne blive krævet uønskede skatter af folket. Derudover troede alle de fyre der som skrev under på den amerikanske grundlov (kan ikke huske præcis hvad den hedder, tihi) på Gud. De var alle kristne, dog forskellige grene af kristendom, men Gud betød meget i regeringen. Gud styrede den, og de hjalp ham. Idag er det helt omvendt i følge Gene. De ting som Romney står for er ti gange tættere på den oprindelige grundlov end hvad Obama står for. Så måske er Obama det rigtige for so (DK) men ikke for USA. Det betyder dog ikke at jeg er enig i Romneys meninger, men udover det er jeg faktisk helt okay med det.

Udover det var eftermiddagen med Sofia vildt fed! Vi sad og snakkede baby-navne, lavede lektier og så tv, og så var der kirke, og Dad og jeg havde en god lang snak efter om Jesus, og det var faktisk ret beroligende, det var som om en kæmpe byrde blev løftet fra mine skuldre.

Torsdag tog vi til kiropraktoren efter skole, på vejen fik jeg en varm kakao fra Burger King - gør aldrig det! Det var skidt, køb den fra McD istedet :-))) - og da vi kom hjem derfra lå der en pakke hjemmefra på bordet. Blev så glad! Den var fyldt med Dvd'er, og slik og breve... Nærmere:
Tre Dirch Passer film
The Julekalender + Soundtrack
Barnaby (Jeg er blevet godt og grundigt træt af Criminal Minds)
To Disney jule-film (Jeg er en rigtig Disney-pige, som nogen sagde den anden dag;))
Pyrus julekalender
En pose Super Piratos
En pose Skipper Mix
Et kalender lys
Et brev fra Mor
Og et brev fra Viktor - Som lød nogenlunde sådan her:
"Kære skønne Pauline!
Håber du har det godt i USA, og jeg glæder mig til at du kommer hjem.
Savner dig rigtig meget.
Kærlig Hilsen din søde venlige lillebror Viktor
PS. Husk at købe gaver med hjem til mig." Haha, var flad af grin! Søde lillebror Viktor, jeg skal nok købe ÉN gave til dig ;)
Det var så dejligt, satte mig straks ned for at skrive en mail til mor på computeren, og lave en blog-indlæg om det, men først ville jeg lige høre The Julekalender Soundtrack, og så skulle vi pludselig ned og spise på en restaurent der ligger nede af den store vej. Så Dad og jeg tog ned til Big Boy (tror jeg den hedder) og der var Grandma and Grandpa allerede. Big Boy havde et specielt tilbud, hvor man betalte x-antal dollar og så kunne man spise alt hvad man ville fra buffeen. Halvdelen af pengene ville gå til det lokale bibliotek og resten til restaurenten. Der var nogle mega lækre salater! Spiste en hel tallerken fyldt med salat - kun salat. Spise lidt for meget, fordi der var så meget lækkert mad. Vi havde det rigtig hyggeligt, og vi kunne samtidig se the baseball game, så det tror de alle tre var meget glade for.
En halv time efter vi er kommet hjem fra restaurenten, tog Dad og jeg hen til the Y for at træne. Det var virkelig forfærdeligt! Jeg mener stedet var fantastisk!! Elskede det, men jeg er i min livs dårligste form. Opvarmede 10 minutter på crosseren, hvorefter jeg gik hen og løb på løbebåndet. Løb 10 minutter, og så blev jeg nødt til at stoppe fordi jeg fik hovedpine, og min hjerte bankede ALT for hurtigt. Jeg løb dog to runder på the track, som var midt i det hele. Det var ret cool. Lavede derefter en masse mavebøjninger, rygbøjninger, osv, og så derefter en masse smidighedsøvelser... Var faktisk stadig rigtig smidig! Wuhu! Heldigvis var der en instruktør, som kunne hjælpe mig med nogle strækøvelser, eller havde jeg nok været ret øm igår. Det var først idag mine ben virkelig kunen mærke det.
Da vi kom hjem derfra var det på hovedet i seng.
Fredag tog jeg hjem til Bridget (Rachels bedsteveninde) efter skole, hvor Sarah (Rachels anden bedsteveninde) også var, og så han vi ud det indtil the football game om aftenen. Det var årets sidste kamp, så det var meget følelsladet for holdet, måske også fordi at de tabte 8-44. Det var ikke så godt. Og det regnede. Da vi kom hjem, ventede halvdelen af familien på os, og jeg fik mødt Genes yngste bror og hans kone og fire børn! Mark (Genes yngste bror) og hans kone havde en masse spørgsmål om Danmark, og jeg elskede at svarer på dem. Klokken ca. 10 kom den mellemste bror Greg og hans kone, og fire børn! Han den ældste er 13, og han er den ældste af alle de otte børn. De yngste er Karson (Marks kid) and Allison (Gregs kid) er fire år, og de er så søde! Og i kender alle sammen de film der hedder "Tror du på julemanden?" ikke? Den lille pige, som ikke er hans datter, mens hans ekskones datter, minder så meget om Allison! Ally snakker på præcis samme måde som hende, og har den samme farve hår og øjne, og det samme smil! Hun er så nuttet!
Dads "små"brødre er slet ikke så små. Dad er en høj mand. Virkelig høj. Mark og Greg er højere end ham. De får Dad til at se lille ud! Det er så underligt. Og Gregs to drenge (13 og 11) er lige så høje som Dad næsten. Det er helt vildt.
De to familier er blevet spredt mellem Grandma and Grandpa, os og Chris and Harmony. Alle børnene sover hos os, inde i stuen. Så hyggeligt lyder det til.
De leger i haven hele dagen, og ved i hvad de laver? De kører på four wheeleren og skyder fugle. Jep, 13 årige Ryan og 11-årige Evan og også de mindre drenge og piger underholder sig selv ved at skyde efter træer. De har dog en baby-gun tror jeg de kaldte den, som hvor der kommer noget ud af, og den laver den rigtige bevægelse, men det larmer ikke så meget, og det er ikke rigtig krudt, men alligevel! Det er så vildt!

Her til morgen tog vi (Mom, Dad og jeg) til Kristens band konkurrence, hvilket var deres sidste og nu er band også ovre. Det var ret koldt og det regnede, og det var dyrt at komme ind. Blev så træt efter det. Da vi kom hjem var der frokost, og det var altså kaotisk, men hyggeligt! Vi fik pizza, både købe pizza fra Little Caesars (eller hvad det hedder) og Grandmas hjemmelavede. Hmmm, det var godt!
Derefter snackede vi oreo-kugler, som Marks kone og Amanda lavede, hvilket var også var så godt! Klokken 15 var der Michigan - Michigan State game, og de er ligesom de store rivaler her i Michigan. Enten er du Michigan fan eller State fan! I denne familie er det lidt blandet, så det var meget sjovt. Michigan vandt! Wuhu! Det er dem Mom and Dad hepper på! Kristen hepper dog på State og det samme gør Chris, så tror der var mixed feelings:-P

Derefter var der aftensmad hos Grandma, og derefter kiggede vi på familie billeder. Det var nu meget sjovt! Og så gik jeg hjem, satte mig ved min computer, og nu er jeg ved at være klar til at gå i seng!
Imorgen skal vi (endelig) mødes med de andre udvekslingsstudenter som min områderepræsentant har, så det skal nok blive godt! Glæder mig! Men lige nu er jeg så træt at jeg kunne falde om af søvnmangel! Kristen har lige slukket lyset, så jeg må hellere også smutte i seng. Måske går jeg ud og ser lidt film med ungerne, men jeg tvivler på at jeg kan holde mig vågen.

Her kommer lige nogle billeder...

Indholdet af min skønne pakke! Der var også en bog, det er rigtigt. 

Mit kalender lys!!

En "The Best Countries In The World"-ranking, og se lige lidt nærmere på nr. 10 og 11!
Cool ikke? 
Rose og jeg til the Football game! Hun var den eneste der gad og sidde på the Bleecher med mig.
De andre ville hellere gå rundt og Mingle, men jeg ville for engang skyld gerne se the game!-.-

Mit medlemskort at The Y. 
Det var ret sjovt med hensyn til mit medlemskort at the Y(MCA). Fordi Dad havde om morgenen registrede os alle sammen, og da de så kom ind og spurgte efter mit efternavn sagde jeg at jeg hed Pauline Hansen. Hun kunne så ikke finde mig i systemet. Så spørg hun efter Dads fornavn, og søger så på Gene Hansen, da hun jo tror at vi er far og datter. Derefter fortæller Dad hende så at jeg er en exchange student, og at min navn er Hansen og hans er Burley, og så søger hun på Gene Burley og finder os begge. Så blev vi enige om at det måske bare var nemmere, hvis jeg også hed Burley i deres system, så det her rod ikke skete igen. Så nu hedder jeg Pauline L. Burley at the YMCA :-) Haha

Familien Burley er så skønne, og børnene er så søde! Elsker familie, og det her føltes næsten som at være hjemme med alle mine kusiner igen. Der er bare meget mere larm her, fordi forældrene forstår at børnene har lige så meget ret til at snakke som de voksne har (MOR OG FAR! Hint hint). Haha, just kidding. 

Godnat! Eller godmorgen, whatever!

Knus og kram:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar