tirsdag den 16. oktober 2012

Lakrids smagning!

Idag havde jeg en præsentation i Nutri and foods om Danmark. Det har jeg forklaret om. Når, men jeg tog lakridser (super piratos) som jeg ville have dem til at smage, men var ikke sikker på om de faktisk ville spise det, så jeg lod mine klassekammerater i Art prøve det. Funniest thing EVER! Deres ansigsudtryk var priceless, men jeg fik det dog ikke på video. På et tidspunkt råbte Mr. Crawford dog af mig, og jeg tænkte bare, åh nej, nu får jeg balade. Men så viste det sig at han bare også ville have et stykke. De kunne ikke lide det. En af drengene åd den hele, andre spyttede den ud. De fleste spyttede den ud.

Selvom det viste sig at amerikanerne var meget friske på at smage det, så havde jeg så bare det problem nu at Art-class havde spist halvdelen af posen, så jeg havde kun 20 stykker tilbage, og vi er 30 i klassen. Jeg gik på først. Alt gik fint - bortset fra at min video ikke virkede, og det var min lærer meget skuffet over. Også mig. Tror det var halvdelen af karakteren. Ups.
Når, men så imellem to præsentationer gav jeg Shaquira en af lakridserne, men hun turde ikke at spise den, så hun gav den til Anna. Jeg hev min mobil frem og optog Anna da hun spiste den, og pludselig stod alle rundt om os og ville prøve. Det var SÅ sjovt, og selv vores lærer prøvede. Folk spyttede det ud så snart lakridsen rørte deres tunger, og tror der lå ret mange lakridser på gulvet. Mrs. Probst kunne godt lide det, men hun spiser heller ikke så meget sødt, så hun er vant til det salte - som lakridser åbenbart smager af. Det havde jeg ikke lige tænkt på. Jeg havde én tilbage, og da der ikke var nogen andre der var friske på at prøve det, foreslog Anna at vi gav det til inspektøren. Så det gjorde vi. Eller vi gav det til viceinspektøren, men han kunne godt lide det, så det var ikke sjovt. Men han lavede dog et sjovt ansigt, så det var ikke helt spildt.

Tog en masse videoer, men den her dumme iPhone optog ikke lyd?! Hvad sker der for det? Kun en af videoerne har lyd, og de er alle optaget på samme tid. Så dumt altså! Hvad hvis nu det var en babys første ord eller noget, så havde den video nok ikke været til meget nytte vel?

Lovede at tage nogle flere lakridser med til Geometry... Men jeg har spist dem alle sammen. Har kun gajoler, og dem gider jeg ikke at spilde på dem, især hvis de ikke er stærke nok. For den de har en form for sort lakrids herover, den er bare meget mildere. Og så har de rød lakrids. Det smager IKKE som lakrids!

Uh når ja, og så er der noget om skolen. Ved ikke om jeg har sagt det før, men alle har slået deres ben. Går med krykker og skinner osv. Og så tatoveringer. Alle har tatoveringer. Der er en dreng fra min klasse - han blev 16 den anden dag, og han har en kæmpe rygtatovering, og han har fået en kæmpe en på benet. Så underligt. Den fik han i fredags, og så igår - mens vi sad og spiste i Nutri and Foods - begyndte han at smøre en salve på, og sad og beklagede sig. Så ulækkert. Men tatoveringen var meget cool. Det er bare så underligt at folk helt ned i alderen af 16 har tatoveringer. Nogen laver dem selv, mens andre får dem lavet professionelle steder.

Det var bare det. Havde en god dag! Men er så træt! Lang weekend, og igår blev det ret sent. Kunne godt bruge lidt ferie... Ligesom alle jer i DK!

Knus og kram :-)

4 kommentarer:

  1. haha, så er det ikke bare min skole.... det er så vildt, så mange der går med krykker og skinner og alt det der !!!!! hehe ;D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, der er helt sikkert på grund af alt den sport der bliver dyrket, men det er stadig helt vildt!

      Slet
  2. Hehe det har du sikkert ret i..... sidder nu selv med en skinne på armen pga. Volleyball practice!!!! ;D efter at have læst din blog.... kom jeg i tanke om at jeg ikke havde fået mine venner til at smage super piratos endnu.. så det fik jeg lige gjordt :D og årh jeg kunne godt bruge en hel dag på at gå rundt og give amerikanere piratos!!!! ELSKER deres ansigter når de finder ud af at de ikke kan lide dem :D <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Av manner! Håber du er okay!
      Og I know right? Det er så fedt!!! Elsker det!!! :-D

      Slet